- tilbud på a-kasser
Vent venligst, mens vi søger efter de bedste tilbud...

Sammenlign og køb i tre simple trin

A-kasser

A-kasse er en forkortelse for arbejdsløshedskasse, og er en statsstøttet organisation, der kan give dig økonomisk støtte, hvis du skulle være uheldig at miste dit arbejde. Som medlem af en a-kasse, betaler du et månedligt medlemskontingent for dit medlemskab. Skulle du miste dit arbejde, vil du dog få udbetalt dagpenge, og du undgår dermed at komme på kontanthjælp, som er en noget lavere sats. Dagpengene, du får udbetalt, bliver til dels finansieret af det medlemskontingent, som du betaler, og bliver til dels finansieret af arbejdsmarkedsbidraget, som er en skat, alle i arbejde skal betale. A-kassen administrerer dog også en række andre offentlig opgaver, og har bl.a. ansvar for at være med til at hjælpe dig i job igen, hvis du er arbejdsløs.
Hvorvidt du bør være medlem af en a-kasse, er en personlig beslutning. Der er ikke noget lovkrav om, at du skal være medlem, og du bør derfor selv overveje om det vil være en god beslutning for dig og din privatøkonomi. Er du medlem af a-kasse, skal du betale et månedligt kontingent, og du bør derfor overveje hvorvidt de fordele en a-kasse kan give dig, er pengene værd. Som medlem af en a-kasse har du større økonomisk sikkerhed, hvis du skulle være uheldig at miste dit arbejde. Med dagpengene får du udbetalt et beløb, som mange ville kunne leve af, indtil de finder noget nyt. En a-kasse kan også hjælpe dig med at komme i job igen, hvis du skulle miste dit job. Endeligt tilbyder de fleste a-kasser en række tilbud, såsom kurser og foredrag, hvor deres medlemmer får rabat.
Hvor meget du kan få i dagpenge afhænger af din tidligere lønindtægt. Dog skal du være opmærksom på, at du aldrig kan få udbetalt mere end 90% af din tidligere lønindtægt. Er du fuldtidsforsikret kan du maksimalt få udbetalt 18.403 kroner om måneden i 2017, svarende til 849 kroner om dagen. Denne sats er brutto (før skat), så hvad du reelt får udbetalt afhænger af din skatteprocent og hvilke fradrag du er berettiget til. Er du deltidsforsikret, vil du maksimalt kunne få udbetalt 12.269 kroner om måneden.
Samlino.dk hjælper dig med at finde den a-kasse, som bedst matcher dig og dine behov. Vi er sat i verden for at gøre markedet overskueligt, og samtidigt gøre valget lettere for dig. Vi sammenligner priser fra udbydere i hele Danmark, så du nemt kan finde det produkt, der passer bedst til den situation du står i. Med vores sammenligningsværktøj håber vi, at du let og enkelt kan få et overblik over priser og produkter. Det kan være svært at overskue de forskellige muligheder, men vores mission er at give dig overblik, så du kan træffe en informeret beslutning, som du bliver glad for i mange år fremover. At vælge den rigtige a-kasse føles muligvis ikke som specielt vigtigt nu, men hvis du kommer i den situation, at du bliver ledig, vil du være glad for, at du tog dig tid til at undersøge dine muligheder på markedet.
Hvad end du er på udkig efter den billigste a-kasse eller en a-kasse, der specifikt kan coache og rådgive dig, kan Samlino give dig svaret. Hvis du vil have et hurtigt overblik over markedet, er du med andre ord kommet til det rette sted. Vi giver dig de oplysninger, du skal bruge for at vælge mellem de forskellige foreninger, så du er sikker på at få de helt rigtige ydelser og services - uden at betale for meget. Samlino.dk har nemlig samlet alle a-kasserne, så du i ro og mag kan finde det tilbud, der bedst passer til dig. Når du har lavet din research og tænkt over tingene, giver vi dig mulighed for hurtigt og enkelt at besøge udbyderne gennem de orange knapper her på siden. Så kan du let og bekvemt bestille det medlemskab, der passer bedst til dig.
Vores simple sammenligningsværktøj gør det let for dig at tage den bedste beslutning. Du kan i filteret let og bekvemt indsnævre din søgning. Her kan du eksempelvis vælge eller fravælge hovedorganisationer, så du kun ser a-kasser, som er interessante for dig. Du kan også opnå mere relevante resultater ved at fortælle, hvilken landsdel du bor i. På den måde kan du kun se a-kasser, som har afdelinger i dit område. Dette filter er vigtigt, fordi du i tilfælde af ledighed ofte vil skulle besøge din a-kasse, og så er det upraktisk, hvis den ligger i den anden ende af landet. Derudover tilbyder mange a-kasser spændende arrangementer og kurser, som du slipper for at skulle rejse efter, hvis du allerede fra start har tænkt over a-kassens placering. Afslutningsvist kan du med filteret vælge, hvad du beskæftiger dig med. Nogle a-kasser har krav om tilknytning til et specifikt arbejdsområde, så dette filter er ret væsentligt. De såkaldt gule a-kasser er dog åbne for alle faggrupper.
Prisen på den a-kasse du vælger, er selvfølgelig vigtig, men der er mange andre vigtige elementer du bør være opmærksom på; varetager a-kassen dine interesser? Har a-kassen kontorer i nærheden af dig og har a-kassen en politisk dagsorden? For at være sikker på, at du tager den bedste beslutning, kan du med fordel tage et kig på vores guide til a-kasser. Guiden giver en god fornemmelse af hvad man bør være opmærksom på, inden man vælger en bestemt a-kasse. På den måde får du det bedst mulige grundlag, for at finde den perfekte a-kasse, der passer lige præcis til dig og din situation. Hvis du er i tvivl om nogle mere generelle spørgsmål, har vi også lavet en FAQ til a-kasser. FAQ-siden kan hjælpe dig med de mere lavpraktiske spørgsmål, der kan opstå, når man går på udkig i a-kasse junglen. Med FAQ-siden kan du få en bedre forståelse af, hvad a-kasser egentlig er, og hvad de dækker over. Hvis du er i tvivl om begreber som beskæftigelseskrav, dimittendsats og karensperiode har vi lavet en ordliste til a-kasser, som kan hjælpe dig. Her finder du forklaringer på de begreber, som bliver brugt i forbindelse med a-kasser, fagforeninger og ledighed. Skulle der alligevel være noget du har spørgsmål til, ris og ros eller andet, er du til hver en tid mere end velkommen til at kontakte os.
Mange danskere vælger at købe deres a-kasse og fagforening samlet hos ét selskab, da det kan være bekvemt at have sit medlemskab hos et enkelt selskab. Dog er der intet krav om, at du skal have din fagforening og a-kasse samlet, og du kan sagtens vælge at have dem hos forskellige selskaber. Du behøver ligeledes heller ikke være medlem af en a-kasse for at være medlem af en fagforening, eller omvendt. Dog bør du være opmærksom på, at du hos nogle selskaber kan få en billig fagforening, hvis du samtidig vælger også at have din a-kasse hos dem. Hvor en a-kasse giver dig en økonomisk sikkerhed, hvis du skulle være uheldig at miste dit arbejde, kan en fagforening give dig støtte når det kommer til løn- og arbejdsvilkår. En fagforening kan nemlig hjælpe og guide dig i sager, der omhandler dine arbejdsforhold. Ofte vil en fagforening også tilbyde gratis juridisk hjælp, skulle du have behov for dette. En fagforening kan derfor være brugbar, hvis din arbejdsplads ikke udbetaler løn, hvis du skulle få en arbejdsskade eller i lignende sager. Endeligt er din fagforening din repræsentant på arbejdsmarkedet, og det er dem, der er med til at forhandle din overenskomst. Din overenskomst bestemmer forhold som løn, arbejdstid og arbejdsforhold. Når du vælger, hvilken fagforening du skal være medlem af, bør du derfor samtidig undersøge hvorvidt fagforeningen repræsenterer de samme holdninger, som du har.