Den 1. maj har siden 1889 været arbejdernes internationale kampdag verden over, og den opstod som følge af, at arbejderne gik på gaden for at kæmpe for deres rettigheder. Indtil 1920 var 8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers hvile således på dagsordenen for arbejderne. I dag markeres dagen med faglige taler, musik og underholdning, kulinariske oplevelser og meget andet – men er 1. maj et fortidslevn eller stadig relevant?
Fortidslevn eller relevant?
I 1889 forbød politiet arbejderne at demonstrere på gaderne. Derfor mødtes de i stedet i Fælledparken, som stadig den dag i dag bruges til afholdelse af 1. maj. Dengang kæmpede man for rettigheden til 8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers hvile. Det har vi i dag opnået i Danmark og mange andre lande, og derfor kan man stille spørgsmålstegn ved, om det stadig er relevant at fejre 1. maj.
Dem, der mener, at 1. maj stadig er relevant, påpeger især, at der i dag er flere tusinde unge, som er sat uden for arbejdsmarkedet, og at der skal kæmpes for at få flere unge ud på arbejdsmarkedet. Desuden skal der sættes mere gang i efteruddannelse af arbejdsstyrken, så arbejdskraften kan møde virksomhedernes stigende efterspørgsel.
Læs også: Hvordan får du dagpenge efter uddannelse?
Sang og taler i Fælledparken
Hvad enten man er af den opfattelse, at 1. maj er et levn fra fortiden, eller at dagen stadig er relevant at markere, så er 1. maj en god undskyldning for at hygge med venner eller familie.
Dette års program i Fælledparken starter officielt klokken 12 og består af musik fra blandt andre WhoMadeWho samt taler fra statsminister, Helle Thorning Schmidt, formand for LO Hovedstaden, Morten Skov Christensen, og mange andre.
Du kan læse mere om 1. maj arrangementet i Fælledparken på www.1maj.info. Det er dog ikke kun i Fælledparken, at arbejdernes internationale kampdag markeres, men rundt om i hele landet.
Læs også: Sådan får du dagpenge i udlandet
Fagforeninger i dagens Danmark
I dag har de fleste såkaldte arbejdere opnået det, de ville, og der ses en tendens til, at mange danskere vælger de gule fagforeninger frem for de røde. De gule er ikke tilknyttet nogen organisation og er oftest billigere, fordi de ikke yder partistøtte, sådan som de røde fagforeninger gør.
Det er dog ikke altid, at billigst er bedst, og det er naturligvis også vigtigt at se på de værdier, fagforeningen står for. Det kan du gøre på Samlino.dk, hvor vi sammenligner a-kasser og fagforeninger og dermed hjælper dig med at finde den bedste løsning.