Forsikringsselskaber vil overvåge dig

|Posted by | Aktuelt, Alle opslag, Bilforsikring, Tips og tricks
Tags: , , , , ,
forsikringsselskab, overvågning

Hvordan ville du have det med at blive overvåget af forsikringsselskabet?

Det har længe været kendt, at forsikringsselskaberne af og til tyer til alternative metoder i kampen mod forsikringssvindel. Der er eksempelvis kommet historier frem om overvågning af forsikringskunders Facebook-profiler, men også større sager der involverer både privatdetektiver og videooptagelser. Men må kunderne bare affinde sig med den stigende overvågning, eller er det ved at tage overhånd?

Den sorte boks

Flere forsikringsselskaber er begyndt at tilbyde op til 25 % rabat på bilforsikringer ved installation af en såkaldt sort boks. Til gengæld får forsikringsselskaberne lov til at tjekke dit fartniveau i tilfælde af ulykker. Får man installeret en sort boks, vil den samtidig agere som GPS, og forsikringsselskaberne vil derved altid kunne finde ud af, hvor du befinder dig.

GPS-funktionen er yderst brugbar ved tilfælde af biltyveri, da forsikringsselskabet vil kunne tracke din bil. Samtidig vil der blive slået alarm til alarmcentralen ved større uheld. At få installeret en sort boks kan for mange kunder virke fristende, da det nedsætter forsikringspræmien væsentligt. Indtil videre tilbydes installeringen af boksen af Alka, Alm. Brand, Tryg og TopDanmark.

Læs også: Test: Så meget kan du spare på din bilforsikring

Det gør forsikringsselskaberne

Ifølge en artikel på business.dk den 19. november, gør forsikringselskaberne brug af adskillige metoder i forsøget på at overvåge deres kunder. Disse inkluderer:

  • Private efterforskere er begrænset af strafferets- og persondataloven og har ikke særlige beføjelser. Det fremgår af forsikringsbranchens etiske kodeks, at man ved ”bestyrket mistanke” eller hvis ”mindre indgribende undersøgelsesmetoder er godkendt” kan ty til ”mere indgribende metoder”:
  • Foto- og videooptagelse af personer. Posering som ven på sociale medier som f.eks. Facebook, LinkedIn osv.
  • Brug af elektronisk sporingsudstyr (GPS)
  • Kontakt til familie, venner, naboer og bekendte i forsikringskundens/skadelidtes nærmiljø

Læs også: Pristjek: Kraftigt fald på bilforsikring

Seneste opdagelse

En ny, teknisk undersøgelse, foretaget af de europæiske bilklubbers paraplyorganisation FIA, klargør, at bilfabrikanter registrerer massevis af oplysninger om bilen og dens færden. Det kan være, om motoren er i høje omdrejninger, om der skiftes fører, og hvor bilen de seneste hundrede gange har parkeret. Et stigende antal oplysninger bliver tilgængelige i takt med, at flere biler udstyres med internetforbindelse. De fleste nye biler produceres med ny teknologi, hvilket inkluderer sensorer og kommunikationssystemer. Alt dette data benytter bilproducenterne sig af. Får forsikringsselskaberne mon lov til at få fingrene i den eftertragtede data?

Forsikringsselskaberne går langt for at overvåge deres kunder, men der er stadig en lang række ting de ikke må, heriblandt:

  • Trænge ind på områder, der ikke er offentligt tilgængelige
  • Overvåge kunden steder, der ikke er frit tilgængelige
  • Åbne kundens post
  • Videregive oplysninger om eller billeder af kundens private forhold
  • Aflytte kunden indendørs
  • Hacke sig ind i kundens computer, e-mail eller Facebook-konto

Læs også: Her dækker din ansvarsforsikring ikke

Sammenlign bilforsikringstilbud fra Alka, ABC Forsikring og mange flere, i dag ved at klikke her.

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *