Skilsmisse og Økonomi

|Posted by | Aktuelt

Skilsmisse

I dag er det hverken anderledes eller ualmindeligt at blive skilt. Dermed ikke sagt, at det er en nem situation, når et ægtepar vælger at gå hver til sit. Udover følelsemæssig tumult giver en skilsmisse en hel masse udfordringer af juridisk og økonomisk art. Der er rigeligt at holde styr på i forvejen, så de finansielle overvejelser er måske ekstravanskelige at overskue, hvis man har skilsmissekaos til op over begge ører.

 

Tjek også: Kvinder og økonomi

Flere danskere bliver skilt 

Står du overfor en skilsmisse, kan det være svært at holde hovedet koldt i processen. Men som tallene fra Danmarks Statistik viser, er du hverken den første eller sidste, der kommer til at stå i denne situation. Vi vil gerne hjælpe dig, så du kan få overblikket over hvordan man kommer helskindet igennem processen. Når man skal have reorganiseret sine finanser efter en skilsmisse, er nogle grundlæggende trin, der skal tages. Selvom man er to individer, der er gået sammen i ægteskabet, er alting blevet viklet gevaldigt sammen – så det kræver en dygtig kluddermutter, at få alle det hele bundet op igen.

I 2014 satte danskerne rekord for antallet af skilsmisser. 19.435 ægtepar blev skilt, hvilket er det højeste antal skilsmisser i Danmark på ét år, og 23% flere skilsmisser end gennemsnittet de seneste 10 år. En skilsmiss gør ikke kun ondt i hjertet, men kan også give økonomien nogle knubs. For hvordan skal man forholde sig økonomisk, når skilsmissen er sat i gang. Og hvordan løser man tingene, når man ikke længere skal gøre det sammen? Bodeling og fælleskonti – hvor starter og slutter man, når et liv skal omarrangeres både personligt og finansielt?

Hvor skal ægteskabet stå

Det er tilsyneladende indenfor de første 10 år, at danskernes ægteskab begynder at skrante. Statistisk har op mod halvdelen af dem der lader sig skille, har været gift i mindre end ti år. Tallene fra Danmarks Statistik viser, at den ægteskabelige krise rigtigt begynder at tage fat i parrene lige omkring den tid, hvor de skal fejre deres sukkerbryllup. Det er nemlig i løbet af det 6. ægteskabsår, de fleste vælger at lade sig skille. Årsager er der lige så mange af, som der er skilsmisser, men kommunikation er en f de helt store syndere. Ægteskabet udvikler sig til et partnerskab, som er praktisk og velfungerende, men som ikke længere formår at holde ild i kærligheden. Måske glemmer parrene at stoppe op og tage en snak om hvor ægteskabet egentligt skal stå, for ikke at det bliver støvet og siden glemt. For når madpakkerne skal smøres, ungerne køres til svømning og toiletpapiret købes, bliver romantik nedprioriteret og teamwork opprioriteret.

Bodeling

Når man bliver gift, får ægtefællerne automatisk en formueordning, der kaldes fælleseje. Fælleseje er den mest udbredte ordning, og det betyder, at hver ægtefælle har sin egen bodel. Bodelen er de aktiver man ejer og den gæld man har. Når man lader sig skille, indebærer det at man deler det, der er fælleseje. Så hvis I ikke har en særlig ordning – i form af en ægtepagt – skal formuen deles lige. Kort sagt: værdien af de ting, som I hver især tog med ind i ægteskabet, og værdien af de ting, som I har købt eller arvet mens I var gift, skal deles lige over! Det lyder måske nogenlunde ligetil, men man bliver nemt overrasket over, hvor meget man reelt har fået samlet sammen gennem tiden. I det øjeblik man åbner kælderrummet eller går på loftet, opdager man alt det, der har sneget sig ind i hjemmet, helt uden man har lagt mærke til det. Det hele skal deles.

Læs også: Infografik: Sådan foregår bodeling ved skilsmisse

Selvom der ikke er en form for myndighed, der skal godkende bodelingen hvis ægtefællerne er uenige, kan det hjælpe at have en advokat eller en rådgiver med i processen. På den måde kan man minimere konflikterne over hvem, der skal have hvad.

Læs også: Sådan deles økonomien ved skilsmisse

Hvad stiller man op, hvis man har fælles gæld

Hvis man som ægtepar har investeret i et hus eller en bil sammen, kan man havne i en vanskelig situation, når man ægteskabet ophører. Er man fx tvunget til at sælge huset, fordi ingen af parterne har råd til at blive boende der alene, kan det ende med et tab på hussalget. Hvis et par begge har hæftet for gælden da de købte huset, og sælger huset med et underskud, hæfter de også begge for den gæld underskudssalget giver.

Læs også: Betal gæld af hurtigt – tilbagebetalingstsrategier

Faktisk er det sådan i Danmark, at hvis man har optaget fælles lån og skal skilles, ikke bare kan få banken eller kreditforeningen til at dele lånet op i to lige store bidder, som de to parter så hver især har ansvaret for. Kreditor kan nemlig kræve, at begge parter står på hele lånet. På den måde sikrer bankerne sine penge, ved at have to debitorer i stedet for kun en. Man kan naturligvis forsøge at få banken eller kreditforeningen til at opdele lånet, uanset om man har stiftet boliglån hos Nykredit eller forbrugslån hos Bank Norwegian,, men det er langt fra sikkert, det er muligt. Du kan også tage et samlelån, så du kan

Sammenligne samlelån?
Find de bedste tilbud her

Ændringer i skatteforhold efter skilsmisse

Selvom vi hver især er skattepligtige og beskattes af vores indkomst og formue, er der særregler for ægtefolk. Det betyder altså, at der sker ændringer i skatteforholdene, når et ægteskab opløses. Har der været en fælles ejerbolig i ægteskabet, skal den ene af parterne typisk have ændret i sit skattekort for det skatteår skilsmissen foregår i, da det betyder ændringer i det fremtidige skattefradrag. Fx er der fradrag for renterne på gæld, hvilket kan give problemer når økonomien skal skilles ad. For hvem har så retten til fradraget? Selvom man har fælleseje, betyder det ikke, at man automatisk hæfter for hinandens gæld. Derfor er hovedreglen for fradragsretten, at den ligger hos den af ægtefællerne, der hæfter for gælden.

Læs også: Disse skattefradrag har du ret til

Skattereglerne er i forvejen vanskelige at finde rundt i, og der er stor forskel på hvordan du konkret skal forholde dig i en skilsmisse. Der er mange ting, der spiller ind. Er der børn involveret eller ej, skal der tages højde for det. Læs mere om netop det på SKATs hjemmeside eller ring til dem og tag en snak, så du ikke ender med at stå med restskat efter en skilsmisse.

Få lagt et nyt budget

Det er ikke kun de tunge spørgsmål som gæld, bodeling og skatteforhold, der kan give knas i økonomien. Et godt råd til nyskilte er, at lægge et budget. Når man har været vant til at have to indkomster, er det en stor omvæltning i privatøkonomien, når man står med alle udgifterne alene. Det virker måske som bagateller, når man står overfor en omvæltning som en skilsmisse, men ikke desto mindre, er der mange både store og små udgifter man som ægtepar har været vant til at dele, som nu skal betales alene. Parterne skal hver især finde et sted at bo, hvor de står alene med husleje, vand, varme, el og andre faste udgifter. Men i den forbindelse er der også udgifter, man måske ikke tidligere har været opmærksom på. Det kan være man har haft en fællesbruger på Netflix eller Spotify, som skal ændres. Der skal findes en hurtig internetforbindelse til den nye bolig, og så skal man også have sin egen forsikring. Det er alt sammen udgifter, som skal have en fast post på single-budgettet. Derfor er det en god idé at lægge et budget tidligt i forløbet, så man får styr på størrelsen af indtægterne og de faste udgifter.

Få styr på de vigtige forsikringer

En skilsmisse er en stor livsomvæltning, så det kan i den forbindelse godt betale sig at få foretaget et generelt forsikringstjek. Vi anbefaler altid, at man generelt giver sine forsikringer et tjek cirka en gang om året, da priserne ofte sættes op, men står man midt i en skilsmisse, er forsikringstjekket ekstra aktuelt. Når man er blevet skilt og skifter bopæl, er man også nødt til at ændre sine forsikringer. Hvis man har én eller flere biler, skal man tage stilling til bilforsikringen. Hvis bilen eller bilerne skifter ejer, skal man huske ændre bilforsikringen. Hvis bilforsikringen hidtil har stået i den ene ægtefælles navn, men skifter til den anden, vil ancienniteten som udgangspunkt følge med.

Læs også: Sådan lægger du et budget

Du skal ikke være bange for at have gang i flere forsikringsselskaber på én gang, og holde deres tilbud op imod hinanden. Tværtimod er det altid godt at sammenligne priserne på markedet, så man kan finde den bedste forsikringsløsning. Der kan være mange penge at spare ved at samle alle sine forsikringer i samme forsikringsselskab. Flere af forsikringsselskaberne tilbyder nemlig samlerabatter, hvilket vil sige, at hvis du samler flere forsikringer hos ét selskab, kan du potentielt få mange procenter i rabat. På denne måde kan du spare mange penge ved at vælge den billigste løsning, og få bare en smule mere luft i dit kommende budget.

Bliv klar til en ny start

Når parforholdsmaskineriet har kørt i årevis, er beslutningen om at stoppe op og skifte kurs ikke kun vanskelig på et personligt plan, men rent praktisk udløser et ophørt ægteskab også en række overvejelser og spørgsmål. Selv i det smukke scenarie, hvor beslutningen er fælles, ingen hjerter er knuste eller følelser trådt på, er det vanskeligt at blive skilt. Et endt ægteskab betyder en ny start, og ny start betyder, at man påny skal anskaffe sig en masse ting, der tidligere var en del af den selvkørende, fælles husholdning. Har du brug for gode råd i forhold til din privatøkonomi, kan du tjekke de forskellige guides på Samlino.dk. Her kan du lære alt det basale omkring hvad der er vigtigt ved køb af mobil, bredbånd, bilforsikring, kreditkort, og forbrugslån i Danmark. Vi hjælper dig til at kunne sammenligne bedst muligt, og finde de løsninger der passer til dit behov, når du står som nyskilt og skal have samlet alle de løse ender.

Comments

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *