Her er den bedste bredbåndsforbindelse til streamere

|Posted by | Bredbånd

DK_BP_Streaming (2)

Streaming af film og TV-serier er i dag en helt almindelig del af danskernes medieforbrug. Streaming-stormagten Netflix, der sidder tungt på tronen som danskernes foretrukne streamingtjeneste, tilbyder deres indhold i HD-kvalitet. Når en stor del af danskerne streamer i høj billedkvalitet, stiller det krav til internethastigheden. Det er nemlig ikke godt nok, hvis filmen kun kan streames i bidder, eller at billedkvaliteten skranter, når yndlingsserien skal binge-watches i weekenderne. For at sikre sine kunder den bedste streamingoplevelse, har Netflix lanceret deres ISP Speed Index, som er er en oversigt over de bredbåndsudbydere, der kan tilbyde den højeste streamingkvalitet til Netflix-brugere. Vi har undersøgt om pris og kvalitet går hånd i hånd på det danske bredbåndsmarked, så du kan streame til en fair pris.

Netflix analyserer kvaliteten af verdens bredsbåndsforbindelser

Hvis du skal streame i HD-kvalitet, anbefales det at du har en bredbåndsforbindelse, der kan levere en hastighed på mindst 5 megabit pr. sekund. Det er vanskeligt at gennemskue, hvad du reelt får hos forskellige udbydere, når nogle udbydere opgør hastigheden i megabit og andre i megabyte. For at give brugerne et overskueligt redskab til at vælge den rigtige bredbåndsforbindelse, har Netflix sat sig for at gennemgå verdensmarkederne, for på den måde at sikre en holdbar streamingkvalitet af de produkter, de tilbyder. Netflix’ IPS (Internet Service Provider) Speed Index viser hvilken udbyder, der i løbet af en bestemt måned har kunnet levere den bedste gennemsnitlige hastighed i megabit per sekund (Mbps).

Læs også: Skal bredbåndsforbindelsen på tilstandsrapporten?

Vi har set på priserne fra YouSee, Bredbånd Nord (Waoo), Energimidt (Waoo), Fibia (Waoo), Trefor, Stofa kabel Bredbånd, Stofa Fiberbredbånd, Fullrate, Telenor,TeliaNet og TDC, som alle både indgår i Netflixs IPS Speed Index, leverer en stabil pris, der ikke er geografisk bestemt, og har en bredbåndsforbindelse på minimum 3,5 Mbps. Vores analyse viser altså hvilken af de ovenstående bredbåndsudbydere, der giver den bedste streamingkvalitet til den mest fordelagtige pris.

Her får du den bedste streamingkvalitet

Den bedste streamingkvalitet fås hos Yousee med 4.13 Mbps. Abonnementet hos Yousee
koster 3187 kr. pr. år., og inkluderer Yousee CMore og Dansk Filmskat.

Her får du den billigste bredbåndsløsning

Det billigste bredbånd i analysen fås hos Telia til 1990 kr. om året med 3.59 Mbps. Selvom Telia er billigst, tilbyder de den næstdårligste streamingkvalitet i analysen. Til sammenligning anbefaler Netflix at deres film og serier i HD-kvalitet streames på en 5 Mbps-forbindelse, hvis man ønsker at få det optimale ud af tjenesten.

Se også: 4G-forbindelse er hurtigere end dit internet

Der er naturligvis undtagelser, men overordnet kan de udbydere, der leverer den bedste streamingkvalitet også tilbyde en fornuftig pris til sine kunder. Der er gode penge at spare, hvis man vælger at skifte udbyder. Fx vil man kunne spare 791 kr. om året, hvis man som kunde hos Energimidt skifter til Yousee, der som en bonus kvitterer med at levere markedets bedste streamingkvalitet. Er prisen derimod det vigtigste, kan du spare 1197 kr. om året ved at vælge Telia i stedet for Yousee, men det betyder, at du skal være villig til at gå på kompromis med streamingkvaliteten.

Vores analyse viser, at det godt kan betale sig at give lidt mere per måned for sit bredbånd, hvis man vil opnå den bedste streamingkvalitet.

Sammenlign priserne på markedet og spar penge

Det kan være svært at forstå de forskellige hastigheder, de forskellige bredbåndsudbydere bruger til at beskrive deres bredbåndsforbindelser med. For at gøre det lettere at gennemskue, har Netflix lavet en hastighedstest, der viser hvilken udbyder i Danmark, der giver bedste streamingkvalitet på deres tjeneste. Sørg altid for at tjekke op på din bredbåndsforbindelse, da mange områder har lokale løsninger som ikke fremgår af Netflix’ oversigt. Herudover kan kvaliteten af løsningerne på listen varierer meget ud fra din placering, hvorfor det er vigtigt at undersøge markedet inden du skifter bredbånd

Comments

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *