Udsigt til hurtigere og billigere internet

|Posted by | Alle opslag, Bredbånd

DK_BP_Streaming

Der er sket meget på både bredbånds- og TV-markedet indenfor de sidste få år. Med streamingtjenesternes indtog på markedet, har selskaberne måttet finde alternative måder at distribuere kanalerne på end gennem de traditionelle tv-pakkeløsninger, for at kunne holde kunderne tilfredse. Danskerne vil nemlig ikke tvinges til at betale for noget, de ikke selv har valgt. Så selvom mange ønsker lynhurtigt internet, betyder det ikke nødvendigvis, at de vil have en tv-pakke oveni hatten – med mindre de, i de mindste, selv har kunnet vælge kanalerne. Alligevel er det først nu, at TDCs TV- og bredbåndsgigant Yousee, har valgt at følge forbrugernes anvisninger og er begyndt at åbne op for alternative løsninger.

TDC får konkurrence på bredbåndsmarkedet

Det er i høj grad på tide, at der kommer noget mere konkurrence på et marked, hvor TDC tidligere har haft monopollignende fordele. Selvom kunderne længe har efterspurgt at kunne få adgang til Yousees bredbånd, uden også at være tvunget til at betale for tv-pakkerne, er det først fra den 18. april i år, at de har kunnet tegne en bredbåndsaftale med Yousee uden også at skulle binde sig til en tv-pakke. Men det er ikke det eneste, der har ændret sig.

TDCs kabelnet er blevet åbnet op, så alle teleselskaber i princippet har muligheden for at leje ind på kablerne og tilbyde kunderne bredbånd med bedre og hurtigere internetforbindelse, end de har kunnet tilbyde tidligere. Den udvilking kan komme til at betyde, at prisen på hurtige internetforbindelser vil falde i fremtiden. Allerede nu er brebåndsudbyderen Hiper ude med et tilbud på en 100Mbit forbindelse til 199 kr. om måneden, hvis kunderne allerede har YouSees kabel-stik i væggen. Hiper har som de første, lejet sig ind på TDCs kabel-net og giver dem nu konkurrence på et område, hvor de tidligere har haft fri leg.

Læs også: Guide: sådan vælger du bredbånd

Den udvikling betyder, at flere af YouSees kunder nu har et alternativ til deres nuværende løsning, hvilket ikke har været muligt tidligere. Det vil kunne give mening for mange at skifte til en forbindelse via kabel-tv-stikket, fordi de potentielt vil kunne få en meget højere hastighed for de samme penge, uden at de behøver at skulle betale for tv-kanalerne, de ikke forbruger.

Pakkeløsningerne er på retur

Vi bruger bredbåndsforbindelsen til rigtig mange ting, men især er det blevet vigtigt for danskerne, at kunne se deres foretrukne streamingtjeneste uden støj på linjen. Her er det især streamingtjenesten Netflix, der suger mest tid og data hos de danske internetbrugere, men også mange andre danske og internationale streamingtjenester har fået fodfæste på markedet. Derfor stiller danskernes store streamingforbrug stiller højere krav til bredbåndsforbindelsen. Ændringerne på markedet betyder, at kunderne nu kan få adgang til en bedre internetforbindelse, men til potentielt mere favorable priser.  Hvis udviklingen går, som man kan forestille sig, vil det nemlig have en positiv effekt på markedet for brugerne. Det kan nemlig give mange danskere hurtigere og billigere bredbånd – og måske endda indenfor nærmeste fremtid.

btn_broadband1

Kunderne vil selv vælge

Efter de mange streamingtjenester er kommet til, er der taget en stor markedsandel fra de traditionelle TV-udbydere. Flere selskaber har som et modspil valgt at gøre det muligt at tilkøbe kanaler, men kun hvis du også har en fast TV-pakke eller internet hos samme selskab. Boxer TV har hidtil været det eneste selskab, som har gjort det muligt for forbrugerne frit at vælge, hvor mange og hvilke kanaler, de vil have, til en fleksibel eller fast pris, men nu begynder markedet så småt at åbne op for ændringer. Stofa og Yousee følger nemlig i Boxers fodspor og møder forbrugernes krav om større frihed til at vælge egen TV-pakke. Det betyder, at kunderne går en spændende tid i møde, hvor de kan forvente store ændringer på TV-markedet.

Læs også: Sådan vælger du streamingtjeneste

Selvom der er flere myter om, at streamingtjenesterne helt er ved at eliminere det traditionelle TV, er danskerne fortsat storforbrugere af fjernsyn. Men en stor del af  det TV der forbruges, går gennem bredbåndsforbindelsen via både de internationale streamingservices og TV-kanalernes egne streamingtjenester. Det kan altså være et indikator på, at pakkeløsningen med faste tv-pakker for at kunne få bredbånd, vil være uinteressant for mange.

Sammenlign dig til det billigste bredbånd

Der er stor forskel på, hvilken hastighed de forskellige udbydere kan tilbyde dig. Især nu hvor de lavprisselskaber, der tidligere kun har kunnet tilbyde internet via kobbernettet har fået adgang til det hurtigere kabel-net.  Så hvis du, som de fleste andre danskere, streamer meget, kan det være en rigtig god idé at undersøge markedet for bredbåndsløsninger, så du undgår en forbindelse der hakker, når du sidder med bland-selv-slik og ser Game of Thrones.

Markedet udvikler sig hele tiden og det gør priserne også. For at få et overblik over hele bredbåndsmarkedet på én gang, kan du med fordel anvende vores sammenligningsportal, så du kan finde netop den bredbåndsløsning, der passer allerbedst til dit behov.

 

Comments

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *