Mobiltelefonen bliver stadig vigtigere og vigtigere for danskerne. For stort set alle aldersgrupper er smartphonen fast inventar i jakkelommen. Højest er forbruget blandt de unge, hvoraf hele 70 % tjekker mobilen som det allerførste om morgenen. Når tendensen i dag er, at mobilen er den første vi siger “god morgen” til, når vi slår øjnene op, og også den sidste vi kigger på, før vi begynder at tælle får, stiller det automatisk nogle krav til vores mobilabonnementer. For hvis man ikke har et abonnement, der følger ens forbrug nogenlunde, kommer man til at betale mere end nødvendigt. For at kunne vælge det rigtige mobilabonnement, er det allervigtigste at man kender sit behov.
Sådan vælger du det bedste abonnement
For at vælge det bedste abonnement, skal du fokusere på disse tre essentielle variabler:
Taletid: Taletid er nogenlunde lige ud af landevejen. Hvor meget taler du i telefon? Dermed hvor mange timers tale du behøver pr. Måned. Tidligere var det især mængden af tale, der havde det største udslag på abonnementsprisen, men i dag er der rigtig mange abonnementer, der tilbyder fri tale.
Data: Hvis du har en smartphone og gerne vil gå på internettet med den, skal du bruge data til at downloade og uploade indhold. Derfor skal du overveje, hvor meget du kommer til at være på nettet med telefonen? Wifi tæller selvfølgeligt ikke med i dette regnskab, eftersom det er en anden forbindelse, du trækker på. Tænk især over hvor meget indhold du streamer, da det er her, der virkelig forbruges store mængder af data.
Pris: At få værdi for pengene er naturligvis vigtigt! For det er dumt og ærgerligt at betale for meget for eksempelvis et mobilabonnement, hvor man ikke får brugt hele datamængden og hele taletiden hver måned. Men omvendt er det også dumt at have et abonnement, hvor den inkluderede datamængde er lavere end det egentlige forbrug, så man gang på gang er nødt til at tilkøbe ekstra data til en alt for høj pris.
Læs: Brug din telefon på rejsen
Mobiltelefonen giver tryghed og fleksibilitet
Vi er online mange timer dagligt på mobilen, fordi den lille følgesvend giver os alt, vi skal bruge på en gang. Med smartphonen i hånden kan vi nemlig både finde en kæreste, betale regningerne, høre lydbøger, spille musik, ringe til vennerne, tage og redigere billeder, skrive huskesedler, stille vækkeuret, se film, passe kalenderen og læse nyhederne. Den tryghed og fleksibilitet mobilen bidrager med, er vigtig for danskerne. Derfor er det også vigtigt, at man får det rigtige abonnement – uanset hvor i landet eller verden man befinder sig. Det er en god idé at overveje, om der er et specifikt netværk, du gerne vil have din telefon skal være på, da ikke alle områder af landet er dækket lige godt. Det er måske især vigtigt for dem, der ikke er bosat i eller nær de største danske byer, da det typisk er lidt længere ude på landet, det kan halte med forbindelserne. Der findes fire store netværk på det danske marked: TDC (Også kendt som YouSee), Telia, Telenor og 3. Disse fire teleselskaber ejer hele det danske marked for mobilabonnementer. Hvis du har en specifik præference i forhold til netværksdækning kan du se hvilke selskaber, der ejes af hvem, og dermed se hvilket netværk de billige selskaber bruger. Det kan gøre det lidt nemmere at gennemskue hvilke selskaber, som tilbyder den bedste dækning, der hvor du bor.
Læs også: Kombinér dit mobilabonnement med streaming
Få overblikket over dit forbrug
På Samlino.dk kan du bruge vores filtre til at søge på både taletid, data, pris, musiktjenester, binding og dækning, og dermed finde det mobilabonnement, der passer bedst til dig. Rigtig mange bruger deres smartphone til at streame musik, eller på anden vis fornøje sig med nogle af de mange ydelser streamingtjenesterne udbyder. Det betyder unægteligt, at der er mange der måske ikke er helt klar over, hvor meget data de skal prioritere i deres abonnement.
Se vores video, hvis du vil knække koden på dit dataforbrug:
Det er nemlig vanskeligt at gennemskue, hvor meget data de forskellige services reelt forbruger – og det er faktisk heller ikke helt enkelt at opgøre. De fleste udregninger er baseret på en cirka-antagelse, som forsøger at mime et forbrug og på den måde forudse hvor meget data man forbruger i forskellige situationer.
Sammenlign dig til det rigtige abonnement
Når du skal vælge et nyt mobilabonnement, skal du især være opmærksom på, hvor mange GB data og hvor mange timers tale du bruger om måneden. Hvis du har overvejet dit forbrug i relation til de ovenstående guidelines, kan du forsøge at lave et regnestykke. På de fleste smartphones kan man nemlig se, hvor mange timers indgående og udgående opkald man har foretaget den sidste måned. Hvis ikke det er at finde på telefonen, kan man se det på sit telefonregning. Det kan være en god idé at man gennemgår sit forbrug de sidste par måneder, så man har et nogenlunde realistisk udgangspunkt, før man vælger et nyt abonnement.
Se også: Find det billigste abonnement til hele familien
Det samme gør sig gældende med data. Ens dataforbrug kan nemlig være rigtig svært at gennemskue, hvis man i løbet af en dag både er tilkoblet wifi, men også bruger af mobilabonnementets datapakke. Et trick kan være, at man nulstiller sit dataforbrug i telefonens indstillinger, og så på den måde tjekker hvor meget data man forbruger i løbet af en almindelig dag. Det giver en god indikator på, om det abonnement man har, eller har tænkt sig at købe, stemmer overens med ens egentlige forbrug.
Sådan kan man undgå at betale for indhold, som man ikke har brug for – eller at få ubehagelige ekstraregninger, fordi man har brugt mere tale eller data end forventet. Næste skridt er så, at sammenligne priserne på markedet og finde det mobilabonnement, der passer allerbedst til ens behov. Det kan du gøre hurtigt og nemt på vores sammenligningsportal, Samlino.dk.
Comments