Du har med sikkerhed en, alle i familien har en, vennerne har en, og det samme har såvel kollegerne som studiekammeraterne. Ni ud af ti danskere har en cykel, og den tohjulede følgesvend er således gået hen og blevet hvermandseje. Din cykel er naturligvis tilpasset dine behov og dit image.
Jeg VAR så glad for min for cykel
En cykel er en nem og billig måde til at komme hurtigt, langt omkring – til at komme rundt på i byen, til og fra arbejde eller til små ærinder, men den kan i løbet af ingen tid komme til at havne i de forkertes hænder uden, at du har noget ønske om det eller er vidne til selve cykeltyveriet. En cykel, i sær hvis det er en elcykel, kan også være dyr at skulle ud og købe igen, så hvis du ikke er ordentligt forsikret, kan tyveri være en belastning på mange forskellige punkter.
Man kunne være fristet til at sige, at en cykel blot er en brugsgenstand, men en cykel er ikke bare en cykel. Det er for mange danskere et vigtigt transportmiddel fra A til B, hvorfor et cykeltyveri hurtigt rammer hverdagens logistik.
En opgørelse foretaget af Det Kriminal Præventive Råd viser, at der i 2015 blev anmeldt 55.371 cykler stjålet, hvilket svarer til 152 cykler om dagen. Færre cykeltyverier er formentlig ikke noget, vi kommer til at høre som et friskt valgløfte, som, dengang Jakob Haugaard lovede mere medvind på cykelstierne. Et eller andet har dog fået udviklingen til at vende. Antallet af cykeltyverier er således halveret over de sidste 20 år, men når der bliver begået et cykeltyveri et sted i Danmark, synes det ikke (længere) at være tilfældigt, hvilke cykler tyvene går efter, så du bør tage dine forholdsregler.
Gør det nemt for dig selv og svært for cykeltyven!
Du sikrer dig bedst mod et cykeltyveri ved at gøre følgende:
- at have én eller flere låse på din cykel, hvoraf den ene skal være DVN-godkendt for, at du bagefter kan få erstatning fra dit forsikringsselskab
- at have noteret stelnummeret på din cykel således, at står du en dag uden selve cyklen, kan du stadig oplyse politiet og forsikringsselskabet om det
- at have cyklen i et aflåst skur eller kælder
Du kan gøre meget for at undgå et cykeltyveri, men hvis tyven har et ønske om at stjæle netop din cykel, ja, så vil vedkommende i sidste ende komme afsted med det.
Du bør derfor have din cykel forsikret, og før du investerer i ekstra forsikring til din cykel, bør du undersøge, om en cykeldækning ikke i forvejen er en del af din eller husstandens indboforsikring. Hvis det er tilfældet skal du læse forsikringsbetingelserne/-vilkårene og specielt, hvor meget forsikringsselskabet i sidste vil dække for en stjålet cykel, da det er forskelligt fra selskab til selskab.
Samlino.dk har undersøgt prisen for at få en herre-/damecykel til en værdi á 10.000,- kroner forsikret mod et cykeltyveri og fundet, at der er store prisforskelle.
De fleste selskaber tilbyder dækning af cykler til en højere værdi, mens man ved fire forsikringsselskaber skal foretage et tilvalg.
Undersøgelsen viser, at Alka er billigst med en årspris på 1.399,58,- kroner, mens Nykredit er dyrest med en årspris på 2.534,-. Begge forsikringsselskaber tilbyder en indboforsikring, hvor cykeldækning i forvejen er inkluderet, med en forsikringssum på 400.000,- kroner og en selvrisiko tættest på 2.000,- kroner.
Læs også: Hvordan fastsætter jeg forsikringssum på indboforsikring?
Af de forsikringsselskaber, hvor man skal tilkøbe en cykelforsikring til indboforsikringen, er Købstædernes Forsikring billigst med en pris på 165,24,- kroner, mens Codan er dyrest med en pris på 817,- kroner
Hvis du har en dyrere cykel, er det også muligt at få den forsikret ved at tegne en udvidet cykeldækning. Hos flere af selskaberne kræver det dog, at du har op til flere forsikringer og dermed opnår en speciel kundestatus (for eksempel Pluskunde), eller at du kontakter dem pr. telefon.
Ved en udvidet dækning kan der forekomme en selvrisiko eller begrænset dækning af en speciel cykeltype, eksempelvis carbon. Prisen på cykelforsikringen afhænger af cyklen, du har (alder, type, ekstraudstyr med mere) og selvrisikoen, du er villig til at betale.
Læs også: Hvordan vælger du forsikringsselskab?
Få et overblik og spar penge!
At stå uden en cykel på grund af et cykeltyveri og skulle erstatte den med en lignende eller mere avanceret model er en kostbar affære. Så selvom medvinden måske udebliver i vindblæste Danmark, kan det gå hen og blive dyre lærepenge ikke at være forsikret – så hvad venter du på?
Vær bedst sikret mod et cykeltyveri med en forsikring. Lige så vigtigt det er at have den rigtige cykel, lige så vigtigt er det at have den rigtige forsikring – både cyklen og forsikringen kan blive gearet til dine behov og din privatøkonomi, og det tager ikke lang tid at finde det rette forsikringsselskab.
Læs også: Hvilken forsikringstype er du?
Hvis du vil være forsikret om at finde den bedste pris på 10 minutter, kan du her på Samlino.dk sammenligne priser på en bilforsikring og/eller en a-kasse. Samlino.dk tilbyder blandt andet bilforsikringer fra Danmarks bedste selskaber, eksempelvis Tryg, Codan og NEXT.