Velkommen til ny marketingdirektør, Mikkel Zimakoff

|Posted by | Pressemeddelelse
Tags: , ,

Mikkel Zimakoff ny CMO Samlino.dk

Her på Samlino.dk er vi rigtig glade for at kunne byde velkommen til det nyeste ansigt i teamet, Mikkel Zimakoff, som skal lede os videre i væksteventyret som ny marketingdirekør. Og det er ikke hvilket som helst ansigt, der kommer til at pryde fremtiden her på Samlino.dk. Mikkel Zimakoff kommer til med flere års erfaring fra forsikrings-, bank- og telebranchen, hvorfor han har et stort kendskab til de produkter, han nu skal have det overordnede ansvar for. Ansættelsen kommer som et led i en ambitiøs vækststrategi, der efter vores millioninvestering på 150 millioner kroner, for alvor er blevet skudt i gang. Mikkel Zimakoff kommer primært til at beskæftige sig med vores produkter, marketing og PR.

Mikkel Zimakoff kommer til Samlino.dk fra en stilling som Vice President i Danmarks største teleselskab, YouSee, tidligere TDC. Han har tidligere været ansat tre år i Telia og fire år hos Nykredit, hvorfra han indgående kender til det marked, han nu skal hjælpe de danske forbrugere med at navigere rundt i. Mikkel Zimakoff udtaler selv om sin ansættelse hos Samlino.dk:

Jeg er glad for at være en del af Samlino.dk og glæder mig til det daglige arbejde, der venter forude. Det er en utrolig spændende virksomhed i vækst, og jeg tror på, at jeg kan være med til at styrke et i forvejen stærkt team. Samlino.dk er til i forbrugernes tjeneste, fordi forsikrings-, bank- og telemarkederne kan være uigennemskuelige og have meget komplekse produkter, som gør det svært og tidskrævende for forbrugerne at sammenligne på tværs. Med en hurtig markedssammenligning vil vi skabe gennemsigtighed og gøre det nemt og bekvemt at finde det rigtige produkt.

 

“En kæmpe kapacitet…”

Vi her på Samlino.dk tager altså nu næste skridt i retningen mod at blive danskernes foretrukne sammenligningsportal og udbrede kendskabet til vores ageren på det danske marked. Kristian Pitzner-Jørgensen, administrerende direktør i Samlino.dk, udtaler:

Mikkel er en stor kapacitet at få ombord og med hans professionelle baggrund, tror jeg på, at han er den rette mand til at fortsætte væksteventyret for Samlino.dk.”

Medstifter af Samlino.dk, Mads Faurholt-Jørgensen, er ligeledes utrolig glad for ansættelsen og er overbevidst om, at Mikkel og Samlino.dk er det helt rette match:

Mikkel har den nødvendige indsigt og erfaring fra branchen, og han kan sætte sig i forbrugerens sted. Det er afgørende for, at vi bedre kan opnå vores mission om at gøre det nemt og overskueligt for danskerne at sammenligne komplekse produkter på tværs af bank-, tele- og forsikringsbranchen og dermed også øge kendskabet og brugen af vores tjeneste.

Her på Samlino.dk vil vi endnu engang byde velkommen ombord til Mikkel Zimakoff, og vi ser frem til at kunne give vores kunder endnu bedre oplevelser i fremtiden. 

Læs også: Her får du iPhone 7 billigst 

Mikkel Zimakoff:

Erhvervserfaring

2016-2016 – YouSee – Underdirektør, YouSee TV

2015-2016 – TDC – Underdirektør, TDC TV, Bredbånd og fastnettelefoni

2014-2015 – TDC – Afdelingsdirektør, CLM

2013-2014 – TDC – Commercial Manager, TDC TV

2011-2013 – Telia – Offering Manger and Manger of Retention

2010-2011 – Telia – Business Development Manager

2006-2010 – Nykredit – Salgschef Uddannelse

Uddannelse

2008-2010 – Copenhagen Business School – Cand.Merc.EMF

2005-2008 – Copenhagen Business School – HA-Almen

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *