Ancienniteten har en stor indflydelse på prisen på din bilforsikring
Jagten på den perfekte bilforsikring kan være en kompliceret proces. Der findes et hav af forsikringsselskaber med hver deres fordele, vilkår og betingelser, hvorfor det kan være en forvirrende jungle at finde rundt i. Disse udbydere har tilmed forskellige priser på den samme bil, hvilket skyldes, at prisen på en bilforsikring også bestemmes af en række andre faktorer.
Bilens pris har naturligvis en indflydelse på prisen, da en dyrere bil koster mere at reparere, hvis den skulle blive involveret i en skade eller ulykke, men faktorer såsom din alder, tidligere skader, bilens alder og din bilforsikring anciennitet har også stor betydning for den endelige pris.
Hvad er anciennitet?
Anciennitet er et begreb, som oftest angiver en persons erfaring. Bilforsikring anciennitet er derfor et begreb, der bruges om den erfaring, som en person har som bilist – Det vil sige antallet af år, som en bilist har kørt som registreret bruger af egen bil.
Selvom de forskellige udbydere af bilforsikringer har forskellige måder at optjene anciennitet, er der alligevel nogle ting, der som regel går igen blandt selskaberne. Én af disse ting, der går igen, er at man som regel kan få overflyttet ens bilforsikring anciennitet til et nyt forsikringsselskab, hvis man skifter udbyder.
På den måde kan man beholde sin anciennitet, og du skal derfor ikke starte helt forfra, hvis du vælger at finde et nyt selskab til at forsikre din bil.
Læs også: Her dækker din bilforsikringen IKKE
Hvordan optjener man anciennitet?
At optjene anciennitet er en relativ simpel, men langvarig proces. Bilforsikring anciennitet bestemmes nemlig som udgangspunkt ud fra, hvor meget erfaring, du har bag rattet.
Dette opgøres hos nogle selskaber i, hvor gammel du er, og hos andre i hvor mange år du har haft en bilforsikring og hos langt de fleste er det en kombination.
Elitebilist
Den højest opnåelige status, som man kan opnå hos sin bilforsikring, er statussen som elitebilist. Elitebilist er en ordning som de mange selskaber benytter sig af. Denne ordning består typisk af flere trin, og man arbejder sig så op ad de forskellige trin for til sidst at opnå en status som elitebilist.
Denne status er attraktiv, fordi prisen på ens bilforsikring falder, og man får derfor bedre fordele, vilkår og betingelser på sin bilforsikring. For at opnå en status som elitebilist kræver det, at man har kørt skadefrit i X antal år.
Antallet af år fastsættes af de respektive udbydere, og der findes derfor ikke en fast, alment gældende årrække, hvor man skal have kørt skadefrit for at opnå denne status.
Læs også: Elitebilist – Gør din bilforsikring billigere ved skadefri kørsel
Optjen anciennitet på motorcyklen
Nogle forsikringsselskaber tilbyder også, at man kan få overført anciennitet fra at have kørt motorcykel. Dette er typisk gældende for forsikringsselskaber, som benytter anciennitet i forbindelse med deres motorcykelforsikringer.
Dette er dog meget individuelt fra selskab til selskab, men det kan være værd at tage et kig på, hvis du tidligere har kørt motorcykel uden at have været involveret i skader, da dette kan gøre din bilforsikring markant billigere, da du i så fald kan rykke nogle trin op i forhold til at få status som elitebilist.
Del anciennitet med din partner
De fleste forsikringsselskaber lader dig dele anciennitet med din ægtefælle, eller samlevende parter. Det vil altså sige, at hvis din mand eller kone har optjent nok anciennitet til at få en status som elitebilist, vil du kunne bruge denne anciennitet, når du tegner din forsikring.
Dette gælder uanset hvor mange års anciennitet, du selv har. Derfor kan du altså teoretisk set blive elitebilist, selvom du først lige har fået dit kørekort, hvis din partner har optjent bilforsikring anciennitet nok til at blive elitebilist.
Det er dog vigtigt at du sikrer dig, at dit selskab tilbyder denne service.
Optjen anciennitet i dine forældres bil
Mange forsikringsselskaber tilbyder også, at man som ung kan optjene anciennitet ved at køre rundt i sine forældres bil, når man er ny bilist på de danske veje.
Dette er fordelagtigt, da man i så fald kan optjene anciennitet i en relativt ung alder, hvor man typisk ikke har så mange penge og ofte ikke har råd til egen bil. En anden fordel, ved at skrive sit barn ind i sin forsikringspolice, er at barnet vil være dækket under samme betingelser som forsikringstageren.
Normalvis vil der være ændrede betingelser, hvis en skade foretaget af en ung under 26 år anmeldes til forsikringsselskabet, dette vil dog ikke længere være tilfældet. Ændrede betingelser inkluderer oftest en øget og måske endda fordoblet selvrisiko.
Hvis man som ung skal tegne egen bilforsikring, men ikke har meget anciennitet, kan det være fristende at få forsikringen skrevet i sine forældres navn, da de som regel har en del mere anciennitet end en selv og måske endda har status som elitebilist.
Dette betragtes dog som forsikringssvindel og er dermed ulovligt og derfor også strafbart.
Du kan læse mere om bilforsikring og unge i vores guide: Bilforsikring til unge under 25 år.
Anciennitetens indflydelse på prisen
Ancienniteten betyder meget for prisen på ens bilforsikring. Dette skyldes, at prisen på bilforsikringer blandt andet bliver beregnet ud fra prisen på bilen, bilens alder og de år, man har af erfaring bag rattet på en bil.
Derfor er prisen på en bilforsikring også billigere jo flere års erfaring, du har. Grunden til dette er, at du statistisk set er involveret i færre skader og ulykker, jo flere års erfaring du har.
Derfor skal forsikringsselskabet potentielt betale færre penge for at have dig som kunde sammenlignet med helt nyudklækkede bilister, da forsikringen for en elitebilist statistisk set vil gøre sig gældende i færre situationer.
De første år som bilist, hvor man ingen anciennitet har, er derfor også altid de dyreste, og prisen på en bilforsikring som elitebilist er langt billigere, end hvad den er som førstegangskøber af en bilforsikring.
Derfor gælder det om at få kørt nogle år uden skader for at bevise over for forsikringsselskabet, at man $er en dygtig bilist og derfor skal have en billigere bilforsikring. Uanset hvor meget anciennitet du har optjent, vil du med stor sandsynlighed kunne spare penge på din bilforsikring.
På Samlino.dk kan du lave et hurtigt pristjek af din bilforsikring og komme i gang med at spare penge allerede i dag.