Hvad koster det at låne penge?

Alle lån i Danmark har omkostninger i form af renter, og i mange tilfælde er der afgifter og gebyrer inkluderet. Flere omkostninger kan være skjulte og svære at gennemskue, men det er lovpligtigt for alle låneudbyderne at samle lånets årlige omkostninger. Hvad koster det at låne penge? I denne guide gennemgår vi de vigtigste faktorer, der gør sig gældende, når man skal finde prisen på et lån.

Hvad koster det at låne?

Der er mange ting du skal tage hensyn til, når du skal beregne prisen på et lån. Udover renter og gebyrer, er løbetiden og hovedstolen nogle af de mest almindelige faktorer du skal være opmærksom på. Her under kan du læse om en række begreber, der er vigtige at kende til, når du skal beregne prisen på et lån.

Hovedstolen

Et af de mest væsentlige parametre, du skal være opmærksom på, er hovedstolen. Hovedstolen er det beløb du betaler renter af, og den består af flere elementer. Her under din låneprovenu, stiftelsesomkostninger samt kurstab, hvis det er et obligationslån.

Låneprovenuen er det beløb, du får udbetalt, og stiftelsesomkostningerne er prisen du skal betale for at oprette lånet. Hovedstolen vil altid løbe op i en højere pris end den låneprovenu, du får udbetalt.

Rente

Renten er den pris, du betale for at tage et lån på afbetaling. Renten er altafgørende for, hvad det koster at låne penge. En rentesats angives i procent, og der findes flere typer af renter. Tager du et lån, kan dine årlige omkostninger for lånet nemt påvirkes af lånetypen.

Du kan læse meget mere om rente i vores artikel, som giver en mere dybdegående beskrivelse af begrebet rente.

Løbetid

Løbetiden er ganske simpelt det antal år – eller den tidsperiode – der går, før du har betalt hele lånet og alle renter tilbage til kredit- eller låneudbyderen.

Oftest er du selv herre over, hvor længe du ønsker at afbetale et lån. Vær altid opmærksom på at det – i de fleste tilfælde – koster mere at låne penge over længere tid. Renters rente er ingen myte, og desto længere det tager dig at indfri et lån, desto dyrere bliver prisen.

Læs også: Hvad er et samlelån, og bør du tage et?

Hvad er ÅOP?

ÅOP står for årlige omkostninger i procent, og viser hvad det koster at have et lån per år. ÅOP består af renter, gebyrer og alle andre omkostninger, der måtte være i forbindelse med et lån. Når du skal sammenligne lån fra forskellige låneudbydere, gør ÅOP det muligt at gennemskue, hvad der er billigst for dig.

Hvis et lån har en lav rente, kan det godt se billigt ud, men samtidig have et meget højt stiftelsesgebyr, som gør prisen højere end et lån med en lidt højere rente. Dette er blot et eksempel på, at mange faktorer har indflydelse på, hvad pengene i sidste ende koster.

Hvorfor bruger man ÅOP?

ÅOP er en nemmere måde at sammenligne lån på. Forbrugerombudsmanden går meget op i, at alle låneudbydere skal oplyse de årlige omkostninger i procent tydeligt. Det betyder, at det ikke må stå med mindre skrift end resten af oplysningerne omkring lånet.

ÅOP’en skal kunne ses fra første side – eksempelvis hvis man benytter en låneberegner hos forbrugslåns udbydere. Det må ikke være nødvendigt at klikke “ansøg” eller “vis mere” for at få oplyst hvad de årlige omkostningerne i procent er. Det skal være helt tydeligt.

Læs også: Hvor meget kan jeg låne?

Man bruger ÅOP til at sammenligne to eller flere lån. Hvis du kigger på flere lån, som alle har samme hovedstol og samme løbetid, vil en sammenligning af ÅOP vise, hvilket lån der er dyrest eller billigst. Altså hvis både hovedstol og løbetid er ens på flere lån, efterlader det renten, som bestemmer den ultimative prisforskel.

Hvad inkluderer ÅOP?

Det er alle udgifter, der er inkluderet i de årlige omkostninger i procent. Både engangsydelser samt månedlige ydelser. Her i blandt er det opstartgebyret, provision, tinglysningsafgifter og andre gebyrer forbundet med anskaffelsen af lånet.

De månedlige eller løbende omkostninger kan være administrationsgebyrerne ved hver betaling, andre betalingsgebyrer såsom ved betaling via PBS, renter, med mere.

Da det kan være svært at overskue alle udgifter, der er inkluderet i et lån, har man indført ÅOP’en. Så er du sikker på, at du ikke bliver snydt.

Eksempel på hvorfor ÅOP er nyttig

Det er ikke altid du kan sammenligne to lån ved kun at kigge på renten. Et godt eksempel på det, får du her:

Selvom lånet fra Saxo Bank har en lavere rente end den fra Coop Bank, er Coop Banks lån billigere. Der er fordi Saxo Bank har en betydelig højere stiftelsesgebyr, som forhøjer ÅOPen. Derfor er det vigtigt at sammenligne lånene ved hjælp af den givne årlige omkostninger i procent.

Læs også: Sådan skifter du bank

Sammenlign hele markedet med en tydelig ÅOP

Vi har hjulpet med at gøre det lettere for dig at sammenligne flere lån. Via vores sammenligningsportal kan du se priserne på hele markedet, hvor vi sørger for at gøre ÅOPen tydelig.

ÅOP står, som nævnt for årlige omkostninger i procent. Tallet viser hvilke omkostninger et lån inkluderer, og er med til at overskueliggøre sammenligningen af flere lån. Har du flere lån med samme hovedstol og løbetid, kan du sammenligne lånene med ÅOP.

Det er lovpligtigt at oplyse ÅOP’en som låneudbyder, da det er den eneste måde at vide om et lån er billigt eller ej. Du kan derfor ikke sammenligne to lån ved bare at kigge på renten, eller de forskellige låns oprettelsesgebyrer.

Lån med eller uden sikkerhed

Der findes mange typer af lån. Du kan vælge en hvilken som helst bank og finde mere end ét udlånsprodukt. Lån med eller uden sikkerhed adskiller sig gevaldigt, og detaljerne har stor indflydelse på, hvad det koster at låne.

Hvis du ansøger om at tage et lån med sikkerhed, kræves det at du stiller noget værdifuldt som sikkerhed, til hvem end der låner dig penge. Dette skal garantere udbyderen, at du betaler pengene for dit lån tilbage.

De mest almindelig lån med sikkerhed inkluderer billån og realkreditlån (til finansiering af bolig). Her stiller du henholdsvis din bil eller dit hus som sikkerhed til banken. Udover at garantere tilbagebetaling bliver det betydeligt billigere at låne med sikkerhed.

Hvis låneudbyderen har god grund til at stole på, at du indfrier dit lån i fremtiden, bliver du som regel tilbudt en lavere rente – så bliver det billigere for dig at låne penge.

Af den grund er et lån uden sikkerhed dyrere, end hvad det koster at låne når du stiller en sikkerhed. Udbyderen får ikke stillet nogen garanti for, at du betaler din gæld. Den øgede risiko skruer op for renten og i sidste ende prisen for, hvad det koster at låne.

Snakker man om lån uden sikkerhed, associeres det oftest med forbrugslån. Forbrugslån kan eksempelvis være beløb på 10.000 eller 50.000 kroner. Disse kan udbetales allerede inden for et par dage, men koster som regel særdeles mere end banklån.