Sådan klager du over dit bredbånd

Hav styr på, hvad du klager over!

Husk, at du kun kan klage over ting, som står i din bredbåndsudbyders magt – du kan altså ikke klage over din router, hvis du har købt denne et andet sted.

Klag til din udbyder eller Teleankenævnet

Til at starte med skal du prøve at løse problemet med din udbyder – kontakt dem og forhør, om de kan udrede problemet. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, er næste skridt at klage til Teleankenævnet. Teleankenævnet er et godkendt ankenævn, der behandler klager mellem teleudbydere og forbrugere. Her behandles sagerne forholdsvist hurtigt og nemt, så du som forbruger undgår at gå til domstolene.

Hvad koster det at klage?

Hvis du ikke blev enig med din udbyder om en løsning, er du nødsaget til at betale 175 kroner i klagegebyr til Teleankenævnet – du får dog pengene tilbage, hvis du får helt- eller delvist medhold eller indgår et forlig. Derudover kan du også ansøge om at få dine omkostninger dækket, hvis din klage ender ved en domstol – men mere om det senere.

Kilde: Teleankenævnets årsberetning for hele 2019.

Dette viser altså, at det kun er 11% af alle klager, der får enten helt eller delvist medhold. Dette understreger tydeligt, at du er nødt til at have fuldstændig styr på din klage, før du anmelder den til Teleankenævnet.

Sådan klager du over dit bredbånd:

1. Inden du klager
   Inden du afgiver din klage, skal du have læst din abonnementsaftale grundigt igennem, så du er 100% sikker på, at du ikke klager over noget, som ikke er gældende. Derudover skal du være overbevist om, at der er mangler ved varen eller ydelsen, som din udbyder tilbyder. Dette kunne eksempelvis være, at din internetforbindelse er langsom – du kan nemt tjekke din internetforbindelse med vores hastighedstest her.
2. Send din klage til din udbyder
   Før du sender din klage videre til Teleankenævnet, bør du skrive til din bredbåndsudbyder og forklare, hvad du er utilfreds med, samt hvad dit krav er. Har du ikke fået svar inden for 3 måneder, eller er du uenig med din udbyders svar, kan du herefter gå til Teleankenævnet. Når du sender din klage til din udbyder, så sørg for at gøre dette på e-mail, da du dermed altid har en kopi samt kvittering, hvis du senere i klageforløbet bliver nødsaget til at dokumentere, hvad du helt præcist skrev til dem.
3. Send din klage til Teleankenævnet
   Da du ikke har fået svar fra din udbyder, eller hvis du er utilfreds med svaret, går du nu til Teleankenævnet med sagen, og dette gør du på deres hjemmeside, teleanke.dk. Her får du at vide, om du kan klage eller ej – hvis du kan, så skal du herefter logge ind med NemID og udfylde klageformularen. Til slut skal du sende klagegebyret på de 175 kroner til Teleankenævnet sammen med klageformularen.
4. Således behandler Teleankenævnet din sag
   Først informerer Teleankenævnet din bredbåndsudbyder om din klage, og herefter sættes beløbet, som I er uenige om, i bero. Dette betyder, at du ikke kan blive bedt om at betale beløbet, og ej heller kan din udbyder give dig rykkergebyrer. Derefter går ankenævnet klagen igennem og træffer en juridisk korrekt afgørelse, hvorefter de sender afgørelsen til de to parter.

Hvad sker der efter afgørelsen?

Til at starte med vil Teleankenævnet informere begge parter, dvs. dig og din bredbåndsudbyder, om afgørelsen. Herefter vil din udbyder efterkomme afgørelsen inden for 30 dage efter afgørelsens offentliggørelse. Hvis du har fået helt- eller delvist medhold eller har indgået et forlig, vil du herefter få klagegebyret på 175 kroner tilbage.

Hvad hvis afgørelsen ikke efterleves?

Begge parter har modtaget afgørelsen, og derfor er en af parterne muligvis ikke glade. Derfor vil en af de tre nedenstående handlinger højst sandsynligt ske som følge af afgørelsen:

1. Du er ikke enig i afgørelsen.
2. Din bredbåndsudbyder imødekommer ikke afgørelsen.
3. Din bredbåndsudbyder vil bringe sagen for en domstol.

Kun ét af tre scenarier kan dog udspille sig:

1. Du må tage din sag til domstolene.
2. Sagen skal tvangsfuldbyrdes.
3. Du bliver sat i stævne og skal i retten.

Husk, at der er mødepligt i fogedretten, og at man straffes for ikke at tale sandt – hav derfor altid styr på din sag, så du ikke ender i problemer.

Sagen ender for en domstol: Hvad gør du?

Du kan ende i retten på en af tre måder:

1. Din internetudbyder vil bringe sagen for en domstol.
2. Din udbyder har meddelt inden for 30 dage, at de ikke vil efterleve Teleankenævnets afgørelse.
3. Du er ikke enig med Teleankenævnets afgørelse, og du vil bringe sagen for en domstol.

Hvad gør du?

• Hvis kravet er på under 50.000 kroner, behøver du normalt ikke advokatbistand.
• Hvis kravet er på over 50.000 kroner, bør du kontakte en advokat, der kan bistå dig.

Mulighed for gratis rådgivning

Hos Retshjælpen har du mulighed for at få gratis rådgivning, men de yder dog kun rådgivning, og de kan derfor ikke møde i retten for dig. Når det er sagt, så er de dog normalt til stor hjælp for mange danskere, og du kan derfor med stor sandsynlighed få hjælp her, hvis du mangler den. Hvis du gerne vil vide mere om Retshjælpen, kan du læse mere på deres hjemmeside, retshjaelpen.dk.

Din sag skal tvangsfuldbyrdes: Hvad kan du gøre?

Din sag kan sendes til tvangsfuldbyrdelse, hvis du har fået medhold i din klage, og din internetudbyder samtidig har forholdt sig passivt og dermed ikke efterkommer afgørelsen. Dette betyder endegyldigt, at din klage skal i Fogedretten, og herefter skal der foretages en fogedforretning.

Dette betyder, at du skal sende en anmodning om et betalingspåkrav til den retskreds, hvor internetudbyderen har hjemsted, hvorefter de bliver indkaldt til et møde hos fogedretten.

Hos fogedretten bliver mulighederne for at imødekomme kravet undersøgt nærmere. Herefter træffer fogedretten en afgørelse om, hvorvidt kravet skal imødekommes eller ej, og denne afgørelse skal udbyderen efterkomme. Hvis det bliver afgjort, at dit krav skal imødekommes, skal udbyderen ligeledes betale for de øvrige omkostninger (advokatmødesalær, retsafgift osv.).

Vidste du, at…

… får du medhold i sagen, tager det højst 10 måneder at få hele beløbet tilbage, men det afhænger faktisk helt af størrelsen på dit krav.

Kan jeg få mine omkostninger dækket?

Hvis du ender med at skulle i retten, har du mulighed for at få dækket dine omkostninger enten helt eller delvist.

Hvis du ønsker at ansøge om omkostningsdækning, kan du gøre dette hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen – du skal dog have opnået helt eller delvist medhold i din klage.

Hvad kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen dække?

Styrelsen dækker over de omkostninger, der overgår det beløb, din retshjælpsforsikring dækker. Har du dog ikke en retshjælpsforsikring, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen dække hele beløbet. Til gengæld vil du ikke få nogen dækning af dine omkostninger, hvis de ikke mener, at du vil få medhold i din sag – og dette gælder også, hvis du ikke har fået medhold, og du alligevel bringer sagen for en domstol.

Vidste du, at…

… dine indtægtsforhold ingen indflydelse har på, om du kan få omkostningsækning af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Nu har vi gennemgået, hvordan du klager over dit bredbånd, hvis du ikke er tilfreds med din nuværende service.

Hvis du er utilfreds med din udbyder, så skift!

Der er ingen grund til at beholde din nuværende udbyder, hvis du er utilfreds. Netop derfor bør du sammenligne markedet således, at du kan finde den rette udbyder, der imødekommer dine behov. Dette kan du nemt og hurtigt gøre på Samlino.dk – så hvorfor vente?