Emnet “gæld” er er næsten blevet et tabu. Og dette er på trods af at størstedelen af danskerne har gæld. Faktisk har den voksne dansker, udover boliggælden, en gennemsnitlig klatgæld til bankerne på 49.140 kr., hvilket betyder at den samlede ikke-boligrelaterede gæld sniger sig op på i alt 222 mia. kr. Gæld er altså langt fra et sjældent fænomen, men alligevel er det noget folk har svært ved at tale om. Der er et hav af forskellige muligheder for at optage gæld: Forbrugslån, kviklån eller banker der udsteder kreditkort eller kassekreditter. Så hvordan skal man navigere i de mange muligheder, og hvor meget gæld er egentligt for meget gæld?
Danskernes gæld falder
Over de senere år har danskerne formået at reducere deres bankgæld, der ikke er relateret til boliglån. For eksempel havde danskerne i perioden 2007 til 2009 en gennemsnitlig personlig gæld, der var helt oppe på over 70.000 kr. per voksne dansker. I en artikel fra Finans.dk siger Lise Nytoft Bergmann, som er boligøkonom i Nordea, at danskerne er blevet mere mådeholdne og er ikke længere så optaget af luksus og overforbrug, hvilket kan mærkes på det faldende privatforbrug. Stadig har danskerne adgang til et hav af forskellige måde er erhverve sig gæld på. Det er blevet enormt nemt at få adgang til ekstra penge, hvis man for eksempel ikke har fået lavet en opsparing til ferien, mangler penge til at købe nye møbler til boligen eller hvis man af andre årsager har brug for lidt ekstra guld på kistebunden. Men det er svært at gennemskue, hvilken én af de mange muligheder, der er den bedste. Vælger man et hurtiglån eller et SMS-lån, kan det være rigtig dyrt i længden, da den type lån typisk har en betragteligt højere ÅOP end andre typer af lån.
Læs også: TEST: Hvor stor er din viden indenfor privatøkonomi?
Stor forskel på udbydere
Når man sammenligner de forskellige typer af lån, er der ikke to udbydere, der gør det på samme måde. Det gør sig både gældende, når det kommer til forbrugslån og når det kommer til kassekreditter. Derfor er der også stor forskel på de vilkår man kan forvente som forbruger. Hvis man for eksempel skal bruge 50.000 kr., som man forventer at kunne betale tilbage over 30 måneder, er et godt sammenlignings-grundlag for de forskellige typer af lån eller kreditter, at se på deres ÅOP. Et låns ÅOP, årlige om-kostninger i procent, giver et overblik over hvor stor en procentdel af lånet du kommer til at betale i omkostninger årligt til udsteder. Hvis man eksempelvis er Fordel-kunde hos Nordea og får en kassekredit på 50.000 med en variabel rente, så vil en fuldt udnyttet kredit med den nuværende variable debitorrente på 14,52 %, have en ÅOP på 14,5%.
Hvis man derimod skal bruge længere tid på at komme gælden til livs, kan man sammenligne forbrugslån ud fra enkelte søgekriterier på Samlino.dk. Når man har indtastet beløbsstørrelsen og lånets løbetid, listes de forskellige udbydere af forbrugslån i en oversigt, så det bliver nemt og overskueligt at finde det lån, der har den laveste ÅOP.
Hvis man ønsker et forbrugslån på 50.0000 kr., der skal løbe over 30 måneder, så vil det for eksempel give en ÅOP på mellem 8,6% – 13,79% alt efter rente og månedlig ydelse, hvis man optager det hos Santander, hvorimod den hos DER ligger på 17,02%. I dette tilfælde, vil Santander altså give de mest fordelagtige forhold for forbrugeren, selvom DER også ligger i puljen af kandidater, der tilbyder forbrugeren den laveste ÅOP. Til sammenligning skal man dog være mere påpasselig med andre udbydere. Eksempelvis er der flere udbydere hvor lånets ÅOP ender helt oppe på 29,96%.
Ee også: Komplet liste over banker i Danmark
Uanset hvad, så skal man tænke sig om, når man vælger mellem forbrugslån og kassekreditter. Det kan på alle måder være til stor fordel for den enkelte forbruger at tjekke de specifikke vilkår for de enkelte lånemuligheder ved eksempelvis at sammenligne lånet eller kassekredittens ÅOP.
Der er forskel på gæld
Mange vil i løbet af deres voksenliv stå i en situation, hvor det vil være nødvendigt for dem at optage et lån. Uagtet hvordan og hvorfor man optager et lån, er én ting sikkert: Før eller siden skal pengene tilbagebetales. Men alle former for gæld er ikke ens. Det handler typisk ikke om størrelsen eller mængden af lån, men hvad man prioriterer at låne til i løbet af et liv. Vælger man at låne penge til at købe et hjem, er det ikke det samme som hvis man gang på gang låner til at købe en helt ny sommergarderobe. Derudover er de forskellige typer lån heller ikke den samme form for økonomiske byrde. Det giver selvsagt bedre mening at låne til en ejendom, end at finansiere sit overforbrug med lån og kassekreditter.
Se også: Biligste lønsikring!
Selvfølgelig afhænger det hele af den enkeltes økonomiske situation. Men hvis man køber flere og flere ting på kredit, kan man ende med at nå til et punkt, hvor man ikke længere har nogen fornemmelse af omfanget og udgifterne der er forbundet med et lån. Hvis ‘gæld’ er en af de største poster på ens budget, skal man nok tage sig en alvorssnak med sig selv, og i en rasende fart få afviklet så mange af de dyre lån, som muligt. Ellers kan man ende med at være nødt til at optage mere gæld for at kunne betale af på den allerede eksisterende gæld, og så ruller snebolden hele vejen ned ad bakken og ind i RKIs register over dårlige betalere – og så har vi balladen.
Derfor er det vigtigt at sammenligne lån
Hvis du alligevel skal have gæld, eller tage et lån, er det smartest at have det billigste lån muligt. Der er mange udbydere af forbrugslån, bland andet det norske Bank Norwegian, eller danske banker som Nykredit. Du kan sammenligne helle forbrugslånsmarkedet på vores hjemmeside.
