Priser stiger i Danmark, såvel som i mange lande i verden. Nogen kunne måske frygte inflation, da det lyder til at deres hverdag dyrere, og give dem færre penge til rådighed. Men kan det virkelig passe? I 1950 kostede 1 liter mælk 0,5 kroner, og 50 år senere kostede den 6,19 kroner. Altså, er prisen over 12 gange så høj. Men dette er ikke fordi mælken er blevet dyrere at producere, tværtimod, er den blevet billigere. Det som var 1 krone værd i 1950, ville være 13,68 kroner værd i år 2000. Så mælken er faktisk blevet forholdsvis billigere, og vi har derfor flere penge at bruge. Men hvad er inflation? Og hvordan påvirker det os i Danmark?
Hvad er inflation?
Definitionen af inflation er, en generel stigning i det generelle prisniveau for varer og tjenesteydelser. Den måles som en årlig og månedlig stigning af Danmarks Statistik. Når inflationen stiger, vil hver krone du har, kunne købe en mindre procentdel af en vare eller ydelse.
Værdien af dine penge forbliver ikke konstant, når der er inflation. Værdien bliver observeret i form af købekraft, som er hvor meget man kan købe af varer og ydelser for X kroner. Når inflation stiger i Danmark, vil din købekraft falde. For eksempel, hvis inflation er 2% årligt, vil det teoretisk set være sådan, at en slikpose til 10 kroner, vil koste 10,2 kroner efter 1 år. Efter inflation, vil du ikke kunne købe den samme mængde varer, som du kunne før.
Kilde: Danmarks Statistik
Typer af inflation
Der er flere grunde til, at vi i Danmark kan opleve inflation. Her er har vi nogle eksempler:
Nationalbanken printer flere penge
Nationalbanken kan udlåne penge, og printe flere, hvis banken finder det nødvendigt. Et problem der kan opstå, når banken printer flere penge, er, hvis der kommer for mange i omløb. Et historisk eksempel på dette, var da Tyskland efter Versaillestraktaten skulle betale for de skader landet havde påført. Nationalbanken printede ekstra penge, og som resultat oplevede landet en “hyperinflation” (meget høj inflation). Da inflationen var på sin værste, steg priserne mere end 30.000% om måneden. Nogle historiske billeder viser også, at folk brændte kontanter, da det var billigere end at købe brænde.
Efterspørgslen stiger men udbud ændres ikke
En anden måde vi kan opleve inflation i Danmark er, når vi pludseligt efterspørger flere varer end normalt, uden at udbudet af de varer stiger. Et eksempel af dette er, hvis vi pludseligt efterspørger solcreme i starten af marts, fordi vi bliver ramt af en uforudsigelig hedebølge. Hvis solcreme producenterne ikke har været forberedt på dette, vil efterspørgslen stige, men udbudet vil forblive det samme. Derfor kan selskaberne der sælger solcreme hæve deres priser, for at maksimere deres profit.
Udbud falder
Hvis udbud på en vare falder, samtidigt med at efterspørgslen forbliver det samme, kan vi i Danmark også opleve en form for inflation i priserne. Et eksempel på dette, som sker hvert år i Danmark, er når jordbærsæsonen er ved at slutte, men danskerne stadig vil spise jordbær. Her kan producenterne og butikkerne sætte priserne op, fordi efterspørgslen stadig er det samme, men udbudet falder. I dette tilfælde er der dog ikke tale om officiel inflation, da det ikke er en generel stigning i prisniveauet.
Fordele og ulemper ved inflation |
|
| Fordele | Ulemper |
|
|
Hvordan måler vi inflation i Danmark?
Inflation i Danmark måles af Danmarks Statistik, der hver måned indsamler over 25.000 priser fra over 1.800 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet. Hvert produkt eller ydelse har sin egen vægt, i forhold til hvor meget vi køber produktet. Mælk har eksempelvis en højere vægt end vinterjakker, da vi køber mere mælk end vinterjakker igennem året. Forbrugerindekset, viser så hvordan den danske økonomi har udviklet sig, i forhold til et basisår. Basisåret er blev ændret i 2016 til at være 2015, i stedet for 2000.
Det er selvfølgelig svært selv at beregne den reelle inflation, da det kræver store mængder data. Men du kan stadig lave din egen beregning på, hvordan den danske økonomi har udviklet sig, og se om vi har haft inflation eller deflation. Forneden kan du se vores eksempel på, hvordan man beregner inflation.
| Eksempel på hvordan inflation beregnes | ||||||
| Antal varer indkøbt i referenceåret | Pris (referenceår) |
Pris (1 år senere) |
Pris (2 år senere) |
|||
| pr. stk. | i alt | pr. stk. | i alt | pr. stk. | i alt | |
| 150 liter mælk | 7,5 DKK | 1.125 DKK | 7 DKK | 1.050 DKK | 8 DKK | 1.200 DKK |
| 100 kopper te | 20 DKK | 200 DKK | 20 DKK | 200 DKK | 18 DKK | 180 DKK |
| 12 bredbåndsregninger | 165 DKK | 1.980 DKK | 180 DKK | 2.160 DKK | 190 DKK | 2.280 DKK |
| 1 sundhedsforsikring | 1.700 DKK | 1.700 DKK | 1.950 DKK | 1.950 DKK | 1.850 DKK | 1.850 DKK |
| Kurvens samlede pris | 5.005 DKK | 5.360 DKK | 5.510 DKK | |||
| Prisindeks | 100,0 | 107,1 | 110,1 | |||
| Inflationsrate | 7,1% | 2,8% | ||||
| * Forbrugerprisinflationen i Danmark beregnes af Danmarks Statistik, og de faktiske tal kan findes på statistikbankens hjemmeside. | ||||||
Sådan påvirker inflation dig
Inflation påvirker dig i din hverdag, uanset om du er opmærksom på det eller ej. Dine varer bliver dyrere, og du mister din købekraft, hvis ikke du tjener mere. Det er netop dette du skal være opmærksom på, når du tænker på, om du mister din købekraft. Får du eksempelvis en lønforhøjelse hvert år, mister du ikke din købekraft, med mindre din lønforhøjelse er mindre end stigningen i inflation.
Har du penge i banken, risikerer du, at de mister deres værdi. De fleste danskere har nemlig 0% renter på deres bankkonti, hvilket vil sige, at deres opsparing ikke vokser. Når priserne så stiger, kan danskerne købe mindre end førhen. Derfor er der flere udbydere som Santander Consumer Bank og Ikano Bank, der tilbyder opsparingskonti med høje renter. Hvis din højrentekonto har en højere rente end inflationsraten, betyder det, at dine penges købekraft stiger. Det kan derfor være en god ide, at sammenligne dig til de bedste renter, så du får mest ud af din passive investering.
