Danskerne bruger mere og mere tid på nettet. Udviklingen har været stabilt stigende siden internettet første gang så dagens lys, og danskerne brugte 2015 gennemsnitligt 2 timer og 25 minutter om dagen på nettet. Og når vi er online, er vi det i langt højere grad fra mobilen, end vi tidligere har været. Faktisk bruger vi mobilen tre gange så meget, som vi gjorde for fire år siden. Mobilen er danskernes bedste ven, og den første vi hilser godmorgen og den sidste vi siger godnat til. Men hvor går vi hen, når vi går online?
Læs også: Så hurtig skal din internetforbindelse være til streaming
Førstepladsen går til
Social medie-giganten Facebook er det sted på internettet, flest danskere går hen. På trods af at det stadig er et forholdsvist ungt fænomen, fylder de sociale medier mere og mere i vores hverdag. På danskernes top 20 er hele fire sociale medier repræsenterede.
Danskerne er vilde med streaming
Længere nede på listen finder man streamingtjenesten Netflix, som indtager en 11. plads. Adgangen til Netflix og andre amerikanske udbydere har i høj grad haft indflydelse på danskernes mediebrug på streamingområdet. Netflix har været i vækst lige siden tjenestens indtog på det danske marked i 2012, og bruges ugentligt af mere end hver fjerde dansker, hvorimod YouTube, der indtager en fjerdeplads på listen, faktisk kun når knapt halvdelen.
DR har analyseret danskernes medieforbrug i 2015. Ifølge deres undersøgelser, streamer hele 38 % af danskerne ugentligt. Og det er især de yngre brugere. Af de 15-29-årige er det trefjerdedele, der streamer ugentligt. Udviklingen kunne godt tyde på, at streamingtjenesterne i nogen grad har taget en bid af danskernes almindelig tv-forbrug. I gennemsnit streamer unge mere end en time om dagen, hvor den resterende befolkning generelt streamer godt en halv time om dagen. Det er ikke kun de unge, der bruger det. Der er en markant stigning i forbruget hos det voksne publikums. Især har streaming fået fat i de 40-49-årige , som i 2015 streamede 20 % mere end de gjorde i 2014.
Læs også: 4G-forbindelser er langt hurtigere end dit internet
Selvom streamingforbruget er steget markant, så har de fleste danskere i dag et tv-abonnement. Streamingen har altså ikke overtaget markedet, men fungerer som et supplement til de almindelige tv-pakker og ikke som en erstatning. Danskerne ser mere tv, end de nogensinde har gjort. For selvom fordelingen mellem forbruget af traditionelt tv og streaming har rykket sig, så er hele det samlede marked for tv og streaming i vækst. Sammensætningen er bare blevet individualiseret og udvalget af muligheder større.
Sammenligningsportaler stiger i popularitet
Sammenligningssiden Pricerunner.dk indtager en 41. plads på listen. I 2014 var den nede på en 47. plads, så det tyder på, at danskerne i højere grad kigger på markedet, før de køber. Men udviklingen holder sig ikke kun indenfor sammenligning af priser på elektronik, hårde hvidevarer og andre fysiske produkter. I takt med at det bliver internetforbindelsen, der også skal levere tv-signalet, øges presset på internetudbyderne og mobilselskaberne. Det er vigtigt, de er leveringsdygtige på stabile højhastighedsinternetforbindelser til fornuftige priser. Det er en god idé at sammenligne priserne på disse mere komplekse produkter og serviceydelser, så man er sikker på man får noget for pengene. Er du en af de mange danskere, der dagligt streamer fra enten computeren eller telefonen, er der gode penge at spare, hvis du benytter vores sammenligningsportal til at sammenligne priserne på fx. mobilabonnementer, tv-pakker og bredbåndsforbindelser. Her sammenligner vi alle udbyderne på markedet fra de helt små såsom DLG Tele til de helt store såsom Telenor. Ved altid at holde dig ajour på prisudviklingen, kan du sikre dig at få den bedste løsning, uden at betale for meget for den.
Du kan se resten af listen over de mest besøgte hjemmesider her!