Så dyrt kan det blive, hvis du ikke rydder sne foran dit hus

|Posted by | Aktuelt, Forsikring

cyckler-med-sne

Sneen er kommet til Danmark, og derfor er det igen blevet tid til det, mange husejere hader: At rydde sne og salte på fortovet foran huset.

Men som en tur rundt i et almindeligt dansk villakvarter hurtigt afslører, så er det ikke alle, der er lige gode til at få det gjort, og det kan faktisk blive en rigtig dyr fornøjelse, hvis du ikke har en husforsikring og en forbipasserende kommer til skade efter et fald på dit fortov.

Fortovet skal ryddes mellem klokken 7.00 og 22.00 fra mandag til lørdag, og mellem 8.00 og 22.00 om søndagen.

Det fortæller Susanne Noer, der er forsikringsmægler hos forsikringsselskabet Contea.

– I bund og grund går husforsikringen ind og dækker, hvis nu naboen eller fru Jensen falder på fortovet foran dit hus, og man vurderer, at du burde have saltet. Så faktisk går den ind og dækker, hvis husejeren ikke har opført sig ansvarligt, siger Susanne Noer til Ritzau.

En person der er kommet til skade på et ikke ryddet og saltet fortov vil med billededokumentation i hånden kunne kræve erstatning af husejeren, der ved at være i besiddelse af en husforsikring kan sende regningen videre til sit forsikringsselskab og spare mange penge.

Mange penge at spare på husforsikringen

Men faktisk er der også en hel del penge at spare ved at sammenligne de forskellige forsikringsselskabers husforsikringer. Det viser en undersøgelse, som Samlino har foretaget med udgangspunkt i en 135 m2 villa i Valby ved København.

Her viste det sig, at der var 5000 kroner at spare årligt på husforsikringen fra den dyreste til den billigste.

– Når man vælger sin husforsikring kan der være tusindvis af kroner at spare om året, hvis man bruger lidt tid på at sætte sig ind i markedet. Vi ser, at har man kun behov for gængse ting som bygningsbrand, bygningskasko samt glas og sanitet og naturligvis husejeransvarsforsikring, så kan man trygt gå efter de billigere alternativer, fortæller Kristian Pitzner-Jørgensen, der er administrerende direktør i Samlino.dk.

Vil du have flere nyheder om privatøkonomi? Abonner på Samlino.dks nyhedsbrev her:

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *