Droner – få et overblik over forsikringer og regler

|Posted by | Alle opslag, Forsikring

dk-blog-cheapestinsurancesfordrones-w50I de seneste år er droner blevet en større del af luftbilledet, og de bliver brugt til forskellige gøremål, både for virksomheder og privatpersoner. Dog skal du som drone-ejer være opmærksom på den forsikring, som er lovpligtige at have, før du lovligt må flyve med din drone.

Ydermere bør du have kendskab til de droneregler, som ligeledes er lovpligtige at følge i Danmark. I denne artikel giver Samlino.dk dig et samlet overblik over regler og forsikringer til din drone.

Hvad er en drone?

En drone er en fjernstyret førerløst luftfartøj, og har, grundet dens størrelse, ikke nogen bemanding og dermed styres af en fjernbetjening. Droner bliver oftest brugt i film og millitære sammenhænge, men i de senere år har virksomheder som Amazon forsøgt at benytte droner til levering af vare. Ordet drone er en betegnelse for et pilotløst fartøj og har eksisteret siden 1924, hvor de blev brugt til spionage under krig.

Droneforsikring til privatpersoner

Hvis du som privatperson ejer en drone, skal du være opmærksom på, at det er lovpligtigt at have en ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen dækker skader som din drone skulle forvolde på mennesker samt materiale. Hvis din drone vejer under 7 kilo, vil du hos nogle forsikringsselskaber opleve at din indboforsikring dækker din drone.

Hvis du har en indboforsikring og din drone vejer under 7 kilo, bør du derfor tjekke op på, om din drone allerede er dækket. Ligeledes skal du være opmærksom på, at det siden den 1. juli 2017 har det været lovpligtigt at registrere sin drone, hvis den vejer over 250 gram. Registreringen koster 15 kroner og er et engangsbeløb gældende for alle ejerens droner. Registeringen kan gøres på Trafikstyrelsens hjemmeside.

Doneforsikring til virksomheder

Hvis du ejer eller arbejder for en virksomhed som benytter droner til erhvervsmæssige gøremål, skal du være opmærksom på, at der med høj sandsynlighed er en højere forsikringspræmie, end hvis du forsikrer din drone privat.

Dette er begrundet med, at droneflyvning til erhvervsmæssige gøremål er mere risikobetonet, end hvis du fløj med din drone privat. Ydermere er det også lovpligtigt for en virksomhed at have en ansvarsforsikring. 

Regler for droneflyvning

For at skabe mere sikkerhed i luftrummet, har man i Danmark opsat nogle regler for droneflyvning. Reglerne er vedtaget ved Dansk lov, og ved overtrædelse kan det medføre bødestraf til den pågældende dronefører. De mest væsentlige regler for droneflyvning omhandler afstandsregler for bestemte områder, aldersgrænse, dronecertifikat, regler for hvor højt du må flyve med din drone samt hvor du flyver hen med din drone.

Endeligt må du ikke være til fare for andre eller deres ejendel, og du skal altid have din drone indenfor synsvidde. I nedenstående tabel finder du en oversigt over afstandsregler for bestemte områder.

Afstandsregler for droneflyving
Område Privatflyvning / udenfor bymæssigt område Erhvervsflyvning med dronebevis / indenfor bymæssigt område
 Minimum afstand til offentlige flyvepladser 5 kilometer 2 kilometer (maksimal flyvehøjde på 40 meter)
Minimum afstand til bymæssig bebyggelse 150 meter 0 meter (sikkerhedszone påkrævet)
 Minimum afstand til større offentlig vej 150 meter Sikkerhedszonens radius (min. 15 meter)
Flyvehøjde må ikke overstige 100 meter 120 meter
 Minimum afstand til uheldssteder 200 meter 0 meter (særskilt tilladelse påkrævet)
Minimum afstand til politistationer, fængsler og arresthuse 150 meter 0 meter (særskilt tilladelse påkrævet)
Minimum afstand til kongehusets ejendomme 150 meter  0 meter (særskilt tilladelse påkrævet)
Minimum afstand til militære områder 150 meter 0 meter (særskilt tilladelse påkrævet)
Tæt bebyggede områder, herunder sommerhusområder og beboede campingpladser, samt områder, hvor et større antal mennesker er samlet i fri luft, må ikke overflyves. Kilde: https://droner.dk/regler-for-droneflyvning

Aldersgrænse

For at flyve en drone skal du være over 15 år. Er droneføreren under 15 år, skal personen tage et  dronetegn sammen med personens værge. Hvis dronen har en jetturbinemotor eller vejer over 7 kg, skal droneføreren være fyldt 16 år.

Dronetegn og dronebevis

Den 1. juli 2017 trådte det i kraft at det er påkrævet at have et dronetegn til droner over 250 gram, hvis man vil flyve med sin drone uden for byområde. Dronetegnet har til formål at give privatpersoner en bedre forståelse for reglerne for droneflyvning, og dermed skabe øget sikkerhed i luftrummet.

Dronetegnet kan tages her og består af en test med 12 teoretiske spørgsmål. Hvis du ønsker at flyve inden for byområder, kræver dette at man har et professionelt formål med flyveturen samt et dronebevis. Der findes tre forskellige dronebeviser som giver dig lov til at flyve med droner der henholdsvis vejer op til 1,5 kilo, 7 kilo og 25 kilo. Dronebeviset kræver en uddannelse som tager mellem 2-3 dage alt afhængig af hvilket dronebevis der er tale om.

Droneflyvning om natten

Hvis du vil flyve med din drone om natten, er der nogle regler som skal overholdes, før du kan gøre dette. Først og fremmest skal der være lys på din drone, hvis du flyver om natten. De fleste nye droner kommer med monteret lys, og hvis dette ikke er tilfældet for din drone, er det muligt at få det eftermonteret.

Udover belysning er det et krav at det område hvor du lander og letter, er tydeligt markeret. Dermed varsler du overfor dine medmennesker, hvor de skal undgå at færdes.

Vigepligter

Ligesom til lands er der vigepligter for luftrummet. Dette gør sig også gældende for droneflyvning. Du kan læse mere om vigepligter for droneflyvning her.

Læs mere om droneregler

http://dromag.dk/praktisk-droneinfo/droneregler/
https://droner.dk/regler-for-droneflyvning

Opfordringer til dig som dronefører

Der opfordres på det kraftigste at overholde de bestemte regler for droneflyvning, da overtrædelse kan resultere i høje bødestraffe. Ligeledes er reglerne skabt for sikkerhedsmæssige årsager og sørger for en sikker færden i luftrummet, som også er fordelagtigt for både dig og din drone.

Ydermere opfordres der til at sammenligne markedet for droneforsikring, før du eller din virksomhed, vælger selskab. På denne måde, sørger du for at få den bedste pris på markedet.Vi hos Samlino.dk sammenligner desværre ikke droneforsikringer, dog sammenligner vi bilforsikringer, bredbånd, mobilabonnementer og en række andre produkter, som du nemt og gratis kan sammenligne på vores hjemmeside.

Sammenlign nu
Produkt Mulig besparelse Sådan kommer du derhen
mobilabonnement
Mobilabonnement
Spar 1.000 kroner i gennemsnit
bredbånd
Bredbånd
Spar op til 1.000 kroner

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *