Det er efterhånden blevet en tradition, at TV-selskaberne hæver prisen ved indgangen til det nye år, og 2018 blev ingen undtagelse. Flere selskaber har allerede realiseret prisstigninger på helt op til 14,29% og prisstigninger på helt op til 24 kr./md. på en ekelt TV-pakke – det er en stigning på 288 kroner årligt.
“Rigtig mange faktorer kan spille ind i forhold til prisen på tv-pakkerne. Rettighederne på eksempelvis store fodboldligaer og Champions League bliver kontinuerligt forhandlet op. I sidste ende er der kun én gruppe til at betale denne regning, og det er forbrugeren. Det er naturligt, at man i et faldende marked, ser en faldende totalomsætning, hvilket dog kan holdes konstant af udbyderne via prisstigninger” udtaler direktør i Samlino.dk Kristian Pitzner.
Det er ligeledes interessant, at der er tre selskaber, der, i første omgang, ikke har valgt at lave prisstigninger i 2018. Her er der tale om Fullrate, Altibox og Telia, der altså vælger at gå imod strømmen og den generelle tendens i markedet.
På den korte bane, kan det gøre dem mindre sårbare overfor kundeafgang. Heller ikke sidste år hævede Fullrate og Telia deres priser, selvom flere andre selskaber også hævede deres priser med op mod 25%.
Stigning i tv-pakke priser i 2018
Vi giver dig her et overblik over prisstigningerne på tv-pakker blandt alle landets tv-udbydere.
Prisstigning af tv-abonnementer pr. 1. januar 2018 | |||||||
Selskab | Pakke 1 Stigning i kroner / % / Årligt |
Pakke 2 Stigning i kroner / % / Årligt |
Pakke 3 Stigning i kroner / % / Årligt |
Pakke 4 Stigning i kroner / % / Årligt |
|||
10 kr. 4,37% 120 kr. |
15 kr. 3,86% 180 kr. |
20 kr. 3,64% 240 kr. |
– | ||||
10 kr. 3,58% 120 kr. |
10 kr. 2,18% 120 kr. |
10 kr. 1,96% 120 kr. |
10 kr. 1,79% 120 kr. |
||||
10 kr. 14,29% 120 kr. |
17 kr. 4,74% 204 kr. |
20 kr. 4,01% 240 kr. |
– | ||||
10 kr.* 3,46% 120 kr. |
10 kr.* 2,51% 120 kr. |
24 kr.* 4,17% 288 kr. |
– | ||||
0 kr.** 0% 0 kr. |
10 kr.** 4,18% 120 kr. |
Eksisterede ikke | 0 kr.** 0% 0 kr. |
||||
0 kr. 0% 0 kr. |
0 kr. 0% 0 kr. |
0 kr. 0% 0 kr. |
0 kr. 0% 0 kr. |
||||
0 kr. 0% 0 kr. |
0 kr. 0% 0 kr. |
0 kr. 0% 0 kr. |
0 kr. 0% 0 kr. |
||||
0 kr. 0% 0 kr. |
0 kr. 0% 0 kr. |
0 kr. 0% 0 kr. |
– | ||||
10 kr. 2,44% 120 kr. |
16 kr. 2,97% 192 kr. |
– | – | ||||
Bemærk! Data er indhentet den 4/1/2018
* Viasat har ændret i deres pakker, og er gået fra 8 til 4 pakker – derfor er der sket nogle tweaks i indholdet af TV-pakkerne. Læs med længere nede. |
Priserne stiger – igen!
Igen i år ser vi, som følge af ovenstående tabel, en generel stigende tendens i priserne på TV-markedet, hvor stort set alle udbyderne hæver deres priser. Den officielle forklaring fra selskabernes side er, at det skyldes stigende omkostninger til blandt andet sportsrettigheder med mere. Den rigtige forklaring er måske nærmere, at flere og flere forbrugere går over til utraditionelle måder at se indhold på, og selskaberne er derfor nødt til at hæve priserne for at opretholde omsætningen?
Stofas priser stiger med hhv. 10, 15 og 20 kroner – det er væsentligt lavere end de prisstigninger, selskabet havde sidste år på 20, 30 og 54 kroner om måneden.
“Baggrunden for det er, at vi videresender de højere omkostninger, som vi har fået fra programselskaberne og rettighedshaverne, så vi tjener ikke mere på pakkerne. Det er den primære årsag,” siger Ole Fruekilde Madsen, adm. direktør for Stofa i en artikel fra MediaWatch.
Endvidere udtales det, at det ikke kun er øgede omkostninger, der følger med efter årskiftet. I de to største pakker tilføjer man nemlig endnu mere indhold end tidligere. Kunderne, der har købt de store pakker, får nu også adgang til Viasats Filmarkiv med mere end 200 film samt underholdningsapplikationerne Nickleodeon og MTV.
YouSee, Waao, Viasat, Canal Digital og Boxer følger trop – her stiger prisen også
Stofa er langt fra den eneste udbyder, hos hvem priserne på TV stiger efter nytår. Hos stort set alle de andre udbydere er priserne også steget henover nytåret. Selskabet Boxer har realiseret prisstigninger på henholdsvis 10, 17 og 20 kroner. Boxer, der ligesom Stofa er ejet af SE, måtte have sine prisstigninger godkendt af konkurrencestyrelsen. Det var et krav fra deres side, at Boxers priser ikke måtte stige mere end deres udgifter kunne retfærdiggøre, da de blev opkøbt af SE. Boxer begrunder de stigende priser med stigende priser på især sportsrettigheder.
Også YouSee, Viasat og Canal Digital har hævet deres priser med mellem 10 og 24 kroner pr. pakke. Begrundelsen er stigende priser på rettigheder, men udbyderne har også sørget for, at der er kommet mere indhold i pakkerne. Viasat betoner blandt andet adgangen til Viaplay, som udvider sortimentet med egenproduktioner, samtidig med de også har lanceret tjenesten Filmfavoritter, hvor kunderne får adgang til et hav af film.
Hos WAOO er der sket en decideret ombygning af pakkerne. Selskabet har valgt at skære ned fra 8 til tre pakker, og har dermed kraftigt forenklet deres produktkatalog. Udover de tre pakker kommer også et fritvalgsprodukt, og det nye indhold kan knap sammenlignes med, hvad WAOO tilbød kunderne før årsskiftet. To pakker er dog stadig de samme, Mini og Lille, og heraf stiger den sidste pakke med 10 kroner pr. måned.
En af de ting der blandt andet er tilføjet i WAAOs pakker er, at Viaplay er blevet tilføjet. Med dette ønsker man at appellere til kunder, der ønsker både streaming samt klassisk TV.
Idet de fleste tv-pakker hænger sammen med et bredbåndsabonnement, er du nødt til også at kigge på hvilken slags bredbånd, du kan få, inden du bestemmer dig for en tv-udbyder. Du kan igennem vores sammenligningsportal sammenligne alle selskaber, der både tilbyder tv-pakker og bredbåndsløsninger i dit område.
Fullrate kommer snart med svar
Et andet af TDCs datterselskaber, der udbyder TV, er Fullrate. Og her er der endnu ikke set nogle prisstigninger på TV-pakkerne, hvilket sikkert er faldet i god jord hos mange af de kunder, der har valgt denne udbyder. Om priserne forbliver de samme hele året er endnu uvist, således siger CEO og adm. direktør i Fullrate, Lars Asger Petersen:
”Vi planlægger lige nu, hvad vores priser skal være i resten af 2018, og vi kan give vores kunder besked inden for en måned.”
Om priserne forbliver de samme, eller om de stiger er uklart, men videre siger Lars Asger Pedersen dog også, at man ligeledes er påvirket er af prisstigningerne, men at man arbejder fokuseret på at forbedre kundeoplevelsen:
“Ligesom alle andre udbydere bliver vi påvirket af de stigende priser på TV-rettigheder, og derfor kan vi ikke love, at vi kan sige os fri fra prisjusteringer. I øjeblikket arbejder vi fokuseret på, hvordan vi kan forbedre vores kunders TV-oplevelse, og vi glæder os til at dele resultatet senere på året.”
Telias og Altibox’ kunder går fri
Udover Fullrate er der to andre selskaber, der heller ikke har realiseret prisstigninger fra 1. januar 2018: Telia og Altibox. Begge disse selskaber har også formået at holde deres priser stabile og har dermed ikke fulgt med på prisstigningsbølgen, selvom man i hvert fald hos Telia har oplevet stigende omkostninger. Således udtaler pressechef i Telia, Rasmus Avnskjold:
“Vi har ligesom de andre udbydere også oplevet stigende omkostninger, og der er naturligvis en grænse for, hvor meget omkostningerne kan stige, uden vores TV-pakker stiger i pris.
Uagtet de stigende omkostninger har Telia dog valgt at fastholde priserne på samme lave niveau. Det er for at fastholde konceptet, og for stadig at leve op til kundernes forventning til Telia, siger Rasmus Avnskjold:
“Vi er tilfredse med at have en af de billigste løsninger på markedet med de mest populære kanaler. Hele konceptet med at have en billig grundpakke og muligheden for at tilkøbe kanaler enkeltvis er vi rigtigt godt tilfredse med – og ligeledes er vi og vores kunder rigtig godt tilfredse med den fornuftige pris.”
Prisstigninger på udvalgte tv-pakker
Vi har lavet en stor oversigt over de forskellige prisstigninger hos hvert selskab. Tag et nærmere kig på grafikken og få flere informationer ved at holde musen over søjlerne.
Ser vi på vores data tilbage fra 2016, 2017 og nu 2018, kan vi hurtigt få et overblik over, hvordan udviklingen i prisen har været over de seneste tre år. Både sidste år og i år er prisen på tv-pakkerne generelt stigende, men i år er prisstigningerne i procent dog væsentligt mindre end de var sidste år, som det fremgår af grafen. Endvidere kan man i grafen se, hvordan en teoretisk pakke til 400 kroner ville have udviklet sig i pris hos de forskellige selskaber, hvis man tager udgangspunkt i gennemsnitsstigningen i procent hos de forskellige selskaber.
Ond spiral
Priserne på tv-pakker stiger ikke fordi forbruget af tv-indhold er faldet – tværtimod. Danskerne forbruger mere tv-indhold end nogensinde før – vi gør det bare i stigende grad på nye måder og gennem nye kanaler – blandt andet streaming bliver mere og mere populært. Et stigende forbrug af tv-indhold har også resulteret i, at rettighederne på de forskellige kanaler er steget, hvilket, som tidligere skrevet, presser tv-udbyderne i endnu højere grad. Her er det især rettigheder til sport, der bliver dyrere og dyrere.
Tv-udbyderne er altså havnet i det, man kalder en ond cirkel. Hver gang udbyderne sætter priserne op, falder kunderne fra. Og jo flere kunder der falder fra, desto mere må de resterende kunder betale for at få tingene til at hænge sammen. Derfor vil tv-udbyderne i fremtiden formentlig begynde at tilbyde en større valgfrihed, samtidig med mere brugervenlige løsninger, der giver kunderne mulighed for at købe enkelte film, vælge frit blandt tv-kanaler og streamingtjenester. Alt dette for at imødekomme den moderne tv-seer. Dette er allerede i fuld gang og flere og flere selskaber har nu vælg-selv løsninger og streamingløsninger i sortimentet.
Du kan hertil læse en af vores tidligere prissammenligninger af, hvor du kan få de mest populære tv-kanaler billigst lige her.