Tusindvis af danskere er alt for dårlige til at tjekke deres mobilabonnementer, og derfor kaster de hver måned penge ud af vinduet, når de betaler for ubrugt data og taletid.
Det viser en ny rundspørge om danskernes mobilvaner, som YouGov har foretaget for sammenligningsportalen Samlino.dk.
Her svarer mere end hver fjerde dansker, at de ikke aner, hvor meget data der er inkluderet i deres mobilabonnement, og hver femte af de adspurgte bruger under 20 procent, af deres månedlige dataforbrug. Derudover aner 37 procent ikke, hvor stor en del af deres data de bruger hver måned.
Resultatet kommer ikke bag på Kristian Pitzner-Jørgensen, der er administrerende direktør i Samlino.dk. Han kalder tallene for ‘ærgelige’.
– Undersøgelsen er et klart bevis på, at forbrugerne kan hente rigtig mange penge hvert år, hvis de bare sørger for at gå deres abonnementer og forbrug igennem. Det er simpelthenfor dyrt at lade være, siger han og opfordrer til at gå efter en tommelfingerregel om at gå sine abonnementer igennem mindst to gange årligt.
3 gode råd til at vælge det rigtige mobilabonnement
1. Skab dig et overblik over dit forbrug
På de fleste selskabers hjemmesider, kan du se præcist, hvor meget taletid og data, du har brugt om måneden i en længere periode. Hvis du eksempelvis aldrig bruger end mere 5 GB data hver måned, bør du ikke betale for mere end 5 GB om måneden.
2. Overvej dine behov og se på muligheden for samlerabat
Mange abonnementer indeholder en række forskellige services, som eksempelvis data og tale i udlandet, gratis streaming eller e-bøger. Hvis du har abonnement på især de to sidstnævnte, kan der være penge at spare på at købe dem sammen med dit mobilabonnement.
3. Sammenlign tilbud på nettet
Når du har dannet dig et overblik og dine faktiske behov, kan du besøge en sammenligningsside som Samlino.dk, hvor du indtaster dine oplysninger og får de bedste tilbud på lige netop det type abonnement, du har brug for.