Denne type bil hitter: Har aldrig solgt så mange i Danmark

|Posted by | Alle opslag

kia-1

Efterårets ændringer i bilafgifterne menes at være en af hovedårsagerne til, at salget er eksploderet i Danmark i januar.

Januar måned har sat rekord i salget de såkaldte plug-in hybridbiler, der både har traditionel forbrændingsmotor og en elmotor, der skal lades op i stikkontakten, viser nye tal fra De Danske Bilimportører, som brancheorganisationen Bilbranchen har offentliggjort i sit månedsblad.

356 nye plug-in hybridbiler

I januar måned blev der indregistreret 356 nye plug-in hybridbiler, hvilket er mere en halvdelen af samtlige salg i 2017, hvor der blev solgt 621.

Ifølge brancheeorganisationen skyldes den store efterspørgsel hovedsageligt efterårets ændringer i bilafgifterne, der belønnede brændstofeffektive biler samt et større udbud og generel positiv omtale af plug-in hybridbiler, der hidtil har stået i skyggen af de mere simple hybridbiler, der ikke behøver at blive ladet op med en ledning.

– Det har bidraget positivt til salget. Hybridbilerne bygger på dyrere teknologi, så de har nydt godt af, at man har sænket den prisbaserede afgift. Og især den seneste sænkning i efteråret har været god for bilerne, fordi man har valgt at belønne de brændstofeffektive biler, siger Thomas Møller Sørensen, der er direktør i brancheorganisationen Bilbranche, til Ekstra Bladet.

Det er især private bilkunder, der har taget plug-in hybridbilerne til sig, da cirka 70 pct. af nyregistreringerne i januar måned var til private, hvilket er en stigning i forhold til 2017, hvor omkring halvdelen blev solgt til private.

De mest populære plug-in hybridbiler herhjemme er Kia Niro og VW Golf GTE.

Sammenlign bilforsikring her Det tager kun få minutter at spare penge

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *