Hvad bruger du din a-kasse til? Få billig dagpengeret!

|Posted by | A-kasse, Alle opslag, Sparetips
Tags: , , , , ,
Foto: http://www.avisen.dk

Foto: http://www.avisen.dk

Der er på det seneste blevet skrevet side op og side ned om de tusindvis af danskere, som har mistet retten til dagpenge. Dette har dog ikke påvirket danskernes lyst til at være medlem af en a-kasse. Men valget af a-kasse er ikke ligegyldigt, hvis du ønsker at spare penge. Du er nemlig sikret den samme dagpengesats, ligegyldigt hvilken a-kasse du har, mens kontingentet varierer meget fra a-kasse til a-kasse.

Danskerne og dagpengeretten anno 2014

Alene sidste år mistede 34.000 danskere retten til dagpenge, og ifølge a-kassernes seneste tal er antallet af danskere, der står uden dagpengeret, nu nået op på 42.000. Dette tal forventes at stige, og i slutningen af året vil der formentlig være 60.000 danskere, som har mistet dagpengeretten. På trods af dette mærker a-kasserne ikke nogen nedgang i andelen af lønmodtagere, der betaler kontingent til en a-kasse.

Læs også: Spar op til 1692 kr. årligt på din a-kasse

Valg af a-kasse

Du har måske betalt kontingent til den samme a-kasse igennem de sidste mange år og ikke overvejet andre alternativer. Det kan dog være en god idé at tænke på at skifte din nuværende a-kasse ud med en anden, da der kan være mange penge at spare.

Du skal nøje overveje hvilke ydelser, du ønsker at modtage fra din a-kasse. I dag tilbyder a-kasserne nemlig alt lige fra kurser og karriereplanlægning til coaching og mentorordninger. Hvis du ikke har intentioner om at benytte dig af nogle af de tilbud, så vil kontingentet være det, du skal fokusere på ved valg af a-kasse. Du er nemlig sikret den samme dagpengesats, ligegyldigt hvilken a-kasse du vælger.

En historie fra det virkelige liv

Mads Emil Abrahamson, Marketingkoordinator hos Samlino.dk, har selv oplevet, hvor mange penge der er at spare ved at skifte a-kasse. Efter at have været medlem af HK i tre år, valgte han at undersøge markedet for billigere alternativer. Et omfattende researcharbejde på internettet resulterede i, at Mads skiftede til Business Danmarks a-kasse. Dette viste sig at være et smart træk af Mads, der nu sparer flere tusinde kr. om året, som han i stedet kan bruge på ”mere spændende ting”, som Mads selv udtaler det.

Se også: Sådan vælger du a-kasse!

Sammenlign priser på a-kasser
Det kan for mange virke som en uoverskuelig opgave at skulle indhente priser fra samtlige a-kasser, og det kan få dig til at droppe din søgning efter en ny. Det er der imidlertid ikke nogen grund til, da du nemt og hurtigt kan sammenligne priser på forskellige a-kasser på Samlino.dk.

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *