A-kasse og fagforening – en samlet pakke?

|Posted by | A-kasse, Aktuelt, Alle opslag, Tips og tricks

a-kasse, fagforening

Rigtig mange danskere har opfattelsen af, at a-kasse og fagforening hænger sammen, og at man ikke kan have a-kasse ét sted og fagforening et andet. Det er imidlertid en stor misforståelse! I det følgende vil vi forsøge at gøre dig klogere på, hvordan a-kasse og fagforening adskiller sig fra hinanden, og hvorfor det kan være fordelagtigt at skille de to ting ad.

Tjek også: Studie- og freelancevenlige Cafeer i København

A-kasse – økonomisk sikkerhed

Som medlem af en a-kasse er du økonomisk sikret i form af dagpenge, hvis du skulle gå hen og blive arbejdsløs. Desuden tilbyder a-kassen dig typisk hjælp til opstilling af CV, udarbejdelse af jobansøgninger og lignende aktiviteter, som skal forbedre dine chancer for at komme hurtigt i arbejde igen.

Se også: Skil a-kasse og fagforening ad, og spar penge

Fagforening – juridisk hjælp 

Fagforeningen derimod kan hjælpe dig i juridiske sager om eksempelvis løn- og arbejdsvilkår, hvilke de står for at forhandle. Nogle fagforeninger tilbyder ligeledes personlig rådgivning, karriereplanlægning og/ eller bonusordninger i form af rabatkort til benzin, indkøbscentre, forsikringer og lignende.

Skil a-kasse og fagforening ad

Ingen a-kasse eller fagforening kan kræve dobbelt medlemskab af a-kasse og fagforening. Du kan således vælge at skille de to ting ad og endda fravælge enten a-kasse eller fagforening – eller begge dele.

Mange er udelukkende medlem af en a-kasse for at optjene retten til dagpenge. Hvis det også gælder dig, kan du med fordel vælge den billigste a-kasse på markedet, da dagpengesatsen er bestemt ved lov og derfor er den samme, uanset hvilken a-kasse du er medlem af.

Læs også: Guide: Sådan flytter du a-kasse

Når man snakker om fagforeninger, deler man dem typisk op i ”gule” og ”røde” fagforeninger. De gule er som regel billigere end de røde fagforeninger, da de er politisk uafhængige og står uden for de traditionelle hovedorganisationer, LO, FTF og AC. Til gengæld har de gule fagforeninger ofte en bred medlemsgruppe og kan i nogle tilfælde ikke tilbyde samme ekspertise inden for specielle sagstyper, som en fagforening der henvender sig til medlemmer inden for bestemte fagområder.

Gør derfor op med dig selv, hvorvidt det er vigtigt for dig, at din fagforening er specialiseret inden for netop dit fagområde, eller om det er vigtigere for dig, at fagforeningskontigentet et lavt.

Husk at du kan sammenligne A-kasser ved at klikke her.

Comment

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *