SU-lån: Det skal du være opmærksom på

|Posted by | Aktuelt, Alle opslag, Lån, Tips og tricks

SU-lån, gæld

Det er for de fleste nødvendigt at have en indkomst ved siden af sin månedlige SU for at have råd til husleje, studiebøger og byture. Men for nogle kan det være svært at finde tid til at have et job ved siden af studiet – nogle pendler eksempelvis langt imellem studie og hjem og bruger mange timer dagligt på dette. Her kan andre løsninger friste, såsom et SU-lån, men pas på; du kan nemt ende med en gæld, der er hård at slippe af med igen.

Mange låner penge under studiet

Ifølge Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning er en stor del af de henvendelser, de modtager, omhandlende SU-gæld. Godt hver 10. af de der henvender sig, gør det med henblik på rådgivning omkring studielån.

Læs også: Studievenlige Cafeer i København

SU-styrelsens nyeste rapport fra 2011 viser ydermere, at 376.500 personer havde SU-gæld i 2011. Ud af dem havde 47.100 problemer med at overholde tilbagebetalingsaftalen. Det svarer til 12,5 procent.

Tænk dig godt om før du låner

Alle studerende kan tage et SU-lån uden at skulle gennemgå nogen form for kreditvurdering, hvilket vil sige, at du kan få SU-lån uanset hvor mange penge, du allerede skylder. Det kan betyde, at nogle ender med at låne penge uden egentligt at have brug for det – og ofte føler man slet ikke, at man låner penge, fordi de kommer i mindre beløb samtidig med din SU. Men det er virkelig vigtigt, at man ikke låner penge, bare fordi man kan. Modtager man studielån hver måned, står man som færdiguddannet med en betydelig gæld, der kræver afdrag hver måned.

Se også: Snart akademiker? Sådan vælger du a-kasse

Oftest den bedste alternativ

Står du dog og har brug for et lån, er SU-lånet stadig det bedste alternativ. Selvom der er mulighed for at låne penge både i banken og hos de forskellige udbydere af hurtiglån, har studielånet de bedste forhold for unge med en stram økonomi. Særligt hurtiglånene bør for alt i verden undgås, da de ofte har skyhøje renter, der kan få det til at synes umuligt at betale lånet tilbage. Men vil du godt være sikker på at du for den bedste mulighed, kan du sammenligne alle forbrugslån på vores hjemmeside.

Vil du sammenligne alle lån?
Find de bedste tilbud her

Tilbagebetaling

Husk at når du er færdig med uddannelsen, skal du betale SU-lånet tilbage. Dette gælder også, hvis du afbryder dit studie. I 2011 havde 13.530 personer et SU-lån fra en uddannelse, de havde afbrudt. Det kan blive meget svært at betale tilbage, hvis du ikke har en særlig høj indkomst.

Tilbagebetalingen skal ske til Statens Administration, og det er derfor dem, du skal rette henvendelse til, hvis du har nogle spørgsmål i forhold til selve tilbagebetalingen.

Læs også: Betal gæld af hurtigt – tilbagebetalingsstrategier

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *