Kan den billigste indboforsikring være god nok?

|Posted by | Alle opslag, Forsikring, Sparetips
Tags: , , , ,

indboforsikring, indbo, dækning

Man kan nemt få ideen, at en dyr forsikring dækker bedre. Men det behøver langt fra at være tilfældet.

Samlino.dk har undersøgt indboforsikringer hos 8 forskellige selskaber. Resultatet er, at priserne svinger voldsomt fra selskab til selskab, selvom de dækker stort set ens. Her spænder priserne for en 30-årig kontorarbejder og en 28-årig sygeplejerske sig f.eks. fra 1.663 kr. til 5.149 kr., afhængigt af hvilket selskab du vælger. Så vælger du den billigste løsning, kan du spare mere end 3.000 kr. årligt.

Se også: Er en elektronikforsikring nødvendig

Den billigste forsikring på markedet

Den billigste pris på markedet findes hos Alka. Det skyldes særligt, at hvor de fleste andre selskaber tilbyder besparelser for kunder, der samler 2 eller flere forsikringer hos deres selskab, tilbyder Alka ikke samlerabat men bestræber sig derimod på at tilbyde favorable priser til deres kunder på hver enkelt forsikring.
Vælger man at forsikre sit indbo hos Alka, får man en forsikring, der generelt dækker godt – men den måde, erstatningen opgøres på, er lidt mindre favorabel end hos nogle af de andre selskaber, og der er ikke obligatorisk dækning til psykologhjælp.

Læs også: Justér forsikringen ved disse livsændringer

Tips til den bedste og billigste indboforsikring

Vidste du, at du selv kan påvirke prisen på din indboforsikring? Din pris bliver beregnet ud fra adskillige parametre og flere af dem er nemme at influere.

Læs også: Indboforsikring med eller uden rejseforsikring

Højere selvrisiko

Du ved bedst selv, hvor stor risikoen er for tyveri, eller at noget går i stykker i dit hjem. Man kan aldrig vide sig sikker, og det er netop derfor, at du altid bør have en indboforsikring, men vurderer du din risiko til at være lav, kan det for de fleste betale sig at have en højere selvrisiko. Ved højere selvrisiko nedsættes din forsikringspræmie.

Sikring af døre og vinduer

Jo sværere det er for en tyv at komme ind i dit hjem, jo mere reduceres sandsynligheden for indbrud. Flere ældre boliger har gamle vindues- og dørlåse, hvilket gør det nemmere for fremmede at bryde ind. Hvis du kan vise dit forsikringsselskab, at du har gjort tiltag i dit hjem for at reducere risikoen for indbrud, vil du blive belønnet med en lavere forsikringspræmie.

Læs også: Er man forsikret, når jeg kører en andens bil

Tyverialarm

Præcis som ved ekstra sikring af døre og vinduer vil du få en reduceret forsikringspræmie, hvis du kan vise dit forsikringsselskab, at du har installeret alarmsystem i dit hjem.

Elektronik i hjemmet 

Der er stor forskel på, hvor meget elektronik man har i sit hjem. Nogle har blot en telefon, hvorimod andre har både TV, computer og musikanlæg af høj værdi. Når man investerer i nyt elektronik, vil de fleste butikker tilbyde dig at tilkøbe en forsikring til det pågældende apparat. Men har du en udvidet elektronikdækning som tilvalg til din indboforsikring vil alle dine el-apparater være forsikrede, og du vil kunne spare mange penge ved ikke at have købt diverse ekstra forsikringer.

Husk at du også kan sammenligne bilforsikring på Samlino.dk. Vi sammenligner priser fra alle udbydere blandt andre Alka og ABC Forsikring. Klik her for at sammenligne lige nu.

Comment

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *