Vi er trådt ind i januar måned, og januar er lig med udsalg! For mange kan det dog godt kamme over, og de fleste ender ofte med at komme hjem med meget mere, end de egentlig har behov for. Derfor guider vi dig til, hvordan du undgår fejlkøbene og i stedet gør de bedste kup til januarudsalget.
Læs også: Giv din privatøkonomi de bedste rammer
Skriv en liste og undgå impulskøb
Ligesom med alt andet her i livet kommer du bedst muligt igennem januarudsalget, hvis du har forberedt dig hjemmefra. Har du gennem længere tid trængt til en ny computer eller måske en ny vinterjakke? Notér de ting ned som du virkelig har brug for, og sørg for kun at kigge efter tingene på din liste når du går på udsalg. På den måde undgår du impulskøb, og du sparer en masse penge på ting, du alligevel skulle anskaffe dig.
Lad dig ikke narre af førpriser
Når du er på udsalg, kan du let bliver overrumplet over alle de gode tilbud, for rabatter på 50, 60 og 70 procent lyder godt i de flestes ører. Men pas på med at lade dig narre – butikkernes førpriser stemmer ikke altid overens med virkeligheden. Så sørg for at holde øje med prisen, på de varer du planlægger at købe, op til udsalget. På den måde kan du bedre selv regne ud, hvor meget du reelt sparer på de enkelte varer.
Læs også: Pengeråd du ikke skal lytte til
Gå efter vintertøj
Vi er snart halvvejs gennem vinteren, og du kigger måske allerede efter tøj til forårsgarderoben. Men faktisk er der netop i januar rigtig mange penge at spare på vintertøj. Det er nemlig nu, butikkerne begynder at gøre plads til forårskollektionerne, og derfor vil de gerne af med så meget vintertøj som muligt på kort tid. Du kan derfor med fordel købe vinterjakke, vinterstøvler og lignende på januarudsalget.
Du behøver ikke ærgre dig over, at du ikke når at få brugt vintertøjet ret meget denne vinter – næste vinter vil du i stedet kunne glæde dig over, at du ikke skal på jagt efter splinternye (og dyre) vinterstøvler, da du allerede har nogle ganske nye stående i skabet.
Læs også: Regler for julegavebytning online og i butik
Køb dyre varer billigt
Ud over vintertøj er det særligt de dyrere ting, du kan spare mange penge på ved januarudsalget, såsom elektronik og hårde hvidevarer. Har du længe haft brug for en nye iPhone eller en ny vaskemaskine, er det derfor nu, du skal slå til. I nogle tilfælde vil du kunne spare flere tusinde kroner på varen.
Desuden kan der være mange penge at spare på varer af god kvalitet til udsalget. Det kan derfor godt betale sig at købe de dyre mærkevarer på udsalg, som typisk holder i væsentligt længere tid end tilsvarende varer af lavere kvalitet og til en lavere pris.
Tjek netbutikkerne
Husk på at det ikke kun er de fysiske butikker, der har store rabatter. Du kan også finde masser af gode tilbud online, i netbutikkerne. Ved at købe tingene online slipper du desuden for at skulle mase rundt i butikkerne blandt de hundredevis af andre danskere, der er på januarudsalg, og du sparer en masse tid ved at undgå de lange køer.
Hvis du ønsker at spare penge på andet end tøj, elektronik og andet, såsom forsikringer. Så skan du med fordel benytte dig af vores sammenligningsportal indenfor bilforsikringer, hvor vi sammenligner selskaber såsom Tryg, Runa Forsikring og Auto Branchen Danmark Forsikring på få minutter.
Comment