Priserne på bilforsikringer varierer enormt meget fra selskab til selskab, selvom du ofte får den samme dækning. Uanset hvilken aldersgruppe du tilhører, er der penge at spare, men besparelsen er ekstra stor, hvis du er ung billist.
Udover de mange penge du kan spare, er der også en enorm prisforskel internt i selskaberne mellem nye og etablerede bilister. Samlino.dk har sammenlignet markedet og fundet ud af, hvor nye og etablerede bilister kan få den billigste bilforsikring, samt, hvor der er størst prisforskel.
Selv om prisniveauet generelt er højt for unge, er det virkelig bemærkelsesværdigt, at der er så stort et prisspænd fra den billigste til den dyreste. Det virker som om, at der er selskaber, der bevidst fravælger de unge bilister.
Kristian Pitzner-Jørgensen, direktør i Samlino.dk
Hvad afgør prisen på min bilforsikring?
Når du indhenter tilbud på bilforsikringer, fastsættes prisen på baggrund af en række forskellige parametre. Det gør det svært at sammenligne priserne med hinanden, da der er flere faktorer, der har afgørende betydning for det endelige tilbud. F.eks. hvor i landet du bor, hvilken type bil du har, hvordan din skadeshistorik er, og ikke mindst hvor gammel du er.
Alderen og din anciennitet, det vil sige, hvor meget du har kørt skadesfrit, er to af de faktorer der har allerstørst indflydelse på prisen på din bilforsikring. Derfor er det netop de faktorer Samlino.dk har taget et kig på i denne analyse.
For at sammenligne priserne på markedet for bilforsikringer, har vi brugt to testpersoner i forskellige aldersklasser. Priserne er indhentet på forsikringsselskabernes egne hjemmesider til henholdsvis en person på 20 år uden erfaring, og en på 40 år med 20 års erfaring.
Begge personer bor i Aarhus og den nye bilist kører i en Peugeot 2018, mens den etablerede bilist kører i en Volkswagen Passat. I analysen er der valgt en selvrisiko, der er så tæt på 5.000 kroner som muligt, og kaskoforsikring er også tilvalgt.
Hvor får jeg den billigste bilforsikring som ny bilist?
Bilforsikring til den nye bilist | |||||||
Selskab | Selvrisiko | Årlig pris | |||||
5.000 kr. | 10.958 kr. | ||||||
6.677 kr. | 13.308 kr. | ||||||
6.000 kr. | 13.863 kr. | ||||||
6.800 kr. | 15.290 kr. | ||||||
6.800 kr. | 15.302 kr. | ||||||
6.193 kr. | 15.586 kr. | ||||||
5.000 kr. | 15.680 kr. | ||||||
5.022 kr. | 16.303 kr. | ||||||
6.108 kr. | 16.644 kr. | ||||||
6.193 kr. | 16.934 kr. | ||||||
7.000 kr. | 18.660 kr. | ||||||
5.800 kr. | 20.263 kr. | ||||||
9.296 kr. | 20.938 kr. | ||||||
4.434 kr. | 23.104 kr. | ||||||
*Alle priserne inkluderer kaskoforsikring og er indhentet d. 31/10 2017. |
ABC Forsikring er billigst til unge: Spar 12.146 kroner
I analysen er den billigste løsning for testpersonen en forsikring fra ABC Forsikring, som koster 10.958 kroner årligt. Det er en besparelse på hele 12.146 kroner sammenlignet med undersøgelsens dyreste løsning. Hos ABC Forsikring får man endvidere en selvrisiko på kun 5.000 kroner, hvilket er meget mindre end, hvad nogle af de andre selskaber kan tilbyde. Nogle selskaber lader ikke nye bilister vælge så lav en selvrisiko, og hos f.eks. Nem Forsikring er det ikke muligt for en ung bilist at få en selvrisiko der er lavere end de valgte 9.296 kroner.
Næstbilligst er Tryg, der tilbyder en bilforsikring til 13.308 kroner årligt til den nye bilist. Her skal du dog være opmærksom på, at du får en højere selvrisiko, og du vil dermed selv skulle betale mere, hvis du skulle være så uheldig at komme ud for en skade.
Hvor får jeg den billigste forsikring som etableret bilist?
Bilforsikring til den etablerede bilist | |||||||
Selskab | Selvrisiko | Årlig pris | |||||
6.000 kr. | 5.201 kr. | ||||||
5.000 kr. | 5.208 kr. | ||||||
5.000 kr. | 5.568 kr. | ||||||
5.000 kr. | 6.342 kr. | ||||||
4.648 kr. | 6.403 kr. | ||||||
6.108 kr. | 6.799 kr. | ||||||
5.800 kr. | 7.383 kr. | ||||||
6.261 kr. | 7.403 kr. | ||||||
3.789 kr. | 7.783 kr. | ||||||
6.800 kr. | 7.800 kr. | ||||||
4.434 kr. | 7.840 kr. | ||||||
6.800 kr. | 8.242 kr. | ||||||
5.633 kr. | 8.412 kr. | ||||||
5.022 kr. | 9.905 kr. | ||||||
*Alle priserne inkluderer kaskoforsikring og er indhentet d. 31/10 2017. |
Alka er billigst: Spar 4.704 kroner om året
Alka er den billigste udbyder på bilforsikringer til etablerede bilister, hvor du kan få en bilforsikring for kun 5.201 kroner pr. år. Det er 5.757 kroner billigere end den billigste løsning til unge, og det er 4.704 kroner billigere end den dyreste løsning for den etablerede bilist. Her skal du dog være opmærksom på, at du hos Alka får en lidt højere selvrisiko end hos de andre selskaber, eftersom den ligger på 6.000 kroner.
Som det kan ses af de to tabeller, er prisforskellen mellem den dyreste og billigste løsning utrolig stor. Særligt er prisforskellen på forsikringer for unge personer meget stor. Det er derfor meget vigtigt, at især unge jævnligt tjekker, om de har den mest ideelle bilforsikring. Men det kan også sagtens betale sig for midaldrende og ældre at undersøge deres bilforsikring, for der kan være rigtig mange penge at spare.
“Alder er en af de vigtigste faktorer, der påvirker prisen på din bilforsikring. De unge bilister har statistikken imod sig, hvilket forsikringsselskaberne straffer dem kollektivt for. Det er dog vidt forskelligt, hvor meget selskaberne straffer de yngre bilister, og det er derfor vigtigt at sammenligne markedet,” udtaler Kristian Pitzner-Jørgensen, Adm. Direktør i Samlino.dk.
Så store er prisforskellene internt i selskaberne
Der er tydeligvis stor prisforskel på den billigste og den dyreste bilforsikring til nye bilister og ligeledes stor prisforskel på den billigste og dyreste bilforsikring til etablerede bilister, men der er i høj grad også prisforskel mellem prisen på den billigste løsning for nye billister kontra den billigste løsning for etablerede bilister hos de forskellige selskaber. I nogle tilfælde er prisforskellen mere end tre gange så stor og i kroner og øre er prisforskellen på sit højeste helt oppe på over 15.000 kroner. Her ses et overblik over prisforskellene hos de forskellige selskaber:
Af grafen kan det ses, at prisforskellene mellem bilforsikringsprisen for nye bilister og etablerede bilister afviger i meget høj grad. Hos Next er det hele 13.092 kroner dyrere om året at forsikre sig, hvis du er en ny bilist i forhold til, hvis du er en etableret bilist. Hos Købstædernes Forsikring er denne prisforskel helt oppe på 15.174 kroner.
Der, hvor man finder den mindste prisforskel, er hos Tryg. Her er prisforskellen mellem nye og etablerede bilister “kun” på 4.896 kroner om året.
Vær opmærksom på hvordan priserne ændrer sig
De fleste betaler unødvendigt meget for bilforsikringen. Mange mener også, at det er besværligt og tidskrævende at skifte forsikringsselskab, hvilket betyder, at de potentielt snyder sig selv for rigtig mange penge årligt. Vores undersøgelse tegner et meget tydeligt billede af, hvor du får din bilforsikring billigst. Alligevel er det vigtigt, at du som enkeltperson går ind og undersøger, hvilken løsning der er billigst for dig selv.
Forsikringsselskaberne varierer priserne ud fra faktorer såsom alder, bil, skadeshistorik, bopæl, selvrisiko og anciennitet, så den ovenstående analyse er vejledende. Den er god til at vise en tendens på markedet, men skal ikke opfattes som din endelige pris. Derfor anbefaler vi, at du uanset alder altid holder dig opdateret på markedet. Ved at sammenligne priser på sine forsikringer jævnligt, er du sikret den billigste og mest optimale forsikringsløsning.
Comments