Trafikulykke – hvad skal jeg gøre?

|Posted by | Aktuelt, Alle opslag, Bilforsikring

Hvordan skal du agere hvis en trafikulykke indtræffer? Læs med her.

Selvom ingen ønsker nogensinde at havne i en trafikulykke, så kan det ske for enhver, der befinder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Derfor er det en god idé at gøre sig klart, hvordan man skal reagere, hvis uheldet indtræffer.

Når ulykken sker

Hvis uheldet er ude, og du bliver involveret i et færdselsuheld, så er det først og fremmest vigtigt, at du indsamler så mange informationer som muligt omkring hændelsen. Vigtige informationer kan være altafgørende i forhold til, hvordan dit forsikringsselskab vurderer sagen efterfølgende.

Det kunne være informationer som:

  • Involveredes navn, adresse, telefonnummer samt bilens registreringsnummer
  • Oplysninger på vidner – ligeledes navn, adresse og telefonnummer
  • Dato, tid og sted
  • Billeder af ulykkestedet og eventuelle skader
  • Skitse/beskrivelse af hændelsen

En god idé er, at lade være med at udtale sig omkring hvem der bærer ansvaret ved selve ulykkestedet. Det er nemlig dit forsikringsselskab, der afgør hvem, der har ansvaret for uheldet.

Anmeld skaden hurtigst muligt

Når skaden er sket, er det vigtigt, at du hurtigst muligt anmelder den til dit forsikringsselskab. Husk at oplyse de informationer du har indsamlet ved ulykken, så dit forsikringsselskab lettere kan hjælpe og rådgive dig videre i forløbet.

Læs også: Skadet bil? Her er dit erstatningskrav!

Kontakt autohjælp

Er dit køretøj blevet skadet i så høj en grad, at det ikke kan køre ved egen kraft længere, kan du kontakte et autohjælpsfirma, som kan transportere dit køretøj til det nærmeste værksted. Hvis det viser sig, at skaden på din bil skal dækkes af bilforsikringen, så bliver reparationen aftalt imellem det pågældende værksted og dit forsikringsselskab.

Lånebil eller lejebil

Hvis din bil skal på værksted, kan du stå i den uheldige situation ikke at have bil i op til flere dage. Nogle værksteder tilbyder lånebiler, men ellers skal du kigge din kaskoforsikringsaftale igennem, og se om du har en dækningsberettiget aftale, som kan dække en erstatningsbil i mellemtiden.

Hvis modpartens selskab imidlertid har anerkendt erstatningsansvaret, vil modpartens ansvarsforsikring kunne dække for leje af en bil. Det er dog en forudsætning, at din bil anvendes erhvervsmæssigt, eller at du har en lang tidsrejse med offentligt transport til og fra arbejde.

Læs også: Værdiforringelse ved skade af køretøj

Afsluttet skadesbehandlingssag

Når skaderne på dit køretøj er blevet udbedret hos mekanikeren, vil din sag blive afsluttet. Efter endt skadesbehandling vil du typisk modtage et brev fra dit forsikringsselskab, hvor du blandt andet kan se, hvor stor skadeudgiften på din skade har været, og hvad skaden betyder for dig økonomisk.

Det kan eksempelvis være, at du skal betale en selvrisiko, eller måske hæver forsikringsselskabet prisen på din forsikring efter skaden. Husk dog at hvis forsikringsselskabet advarer om at hæve prisen på din forsikring, har du mulighed for at betale for skadeudgiften selv, og du vil på den måde undgå at skulle betale mere for forsikringen.

Hos Samlino.dk mener vi at det er vigtigt at have en bilforsikring, som værner om det givne bilist. Derfor tilbyder vi blandt andet bilforsikringer fra Alka, Tryg og Codan.

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *