I sidste uge offentliggjorde Lars Løkke, regeringens langsigtede økonomiske plan, kaldet 2025 planen. Regeringen ønsker blandt andet at nedsætte SU stipendiet, hvad vi i daglig tale kalder SU, med 20 procent, og forhøje lånemuligheden for SU-lån. Det gælder både for ude- og hjemmeboende, der starter på studie fra 2019. Udover ændringer i SU og SU-lån inkluderer regeringens udspil også flere andre forslag, som vil kunne påvirke dig som studerer.
Vi har læst den nye 2025 plan igennem, så du ikke behøver.
Lige stort stipendium og lån
I dag får man cirka 5100 kroner udbetalt i SU stipendium, efter skat, som udeboende. Derudover er der mulighed for at tage SU lån på 3040 kroner om måneden (som ikke er skattepligtigt). Det betyder at den samlede maksimale støtte, fra stipendium og lån, er 8100 kroner om måneden. I 2025 planen foreslår regeringen en nedsættelse af stipendiet, og en forøgelse af lånemuligheden. Det betyder, at man som udeboende fremover ville få 4300 kroner udbetalt i SU om måneden efter skat. Altså 800 kroner mindre, svarende til et fald på 20 procent.
Derudover foreslås det, at SU lånets lånemulighed øges, så den bliver lige så stort som stipendiet. Det vil sige, at den samlede maksimale støtte ville stige til 8600 kroner, men at en større procent af den støtte, vil gives igennem lån – fremfor stipendium.
For hjemmeboende foreslås også en nedsættelse af SU med 20 procent. Hvor man i dag modtager 922-2561 kroner, vil man fra 2019 kun kunne få 738-2049 kroner om måneden, efter skat. Det er i dag for hjemmeboende også muligt at få et SU-lån på op til 3.040 kroner om måneden. Hvis din SU er forældreafhængig, det vil sige at din SU sats er baseret på dine forældres indkomst, er det i visse tilfælde også muligt at få mere. Det kan du læse mere om her. 2025 planen foreslår også, at muligheden for SU-lån for hjemmeboende hæves til 4300 kroner om måneden.
Rentefrit lån under uddannelsen
Hvis man i dag tager et SU lån, betaler man 4 procent i rente, i den periode man er under uddannelse. Derefter er rentesatsen Nationalbankens rente (også kaldet diskontoen) plus én procent point. Hvis man låner 1000 kroner det første år af sin bachelor, vil det skyldig beløb altså stige med 4 procent hvert år af uddannelsen og akkumulere til 1125 kroner. Under antagelsen af, at diskontoen bliver på 0 procent, vil man derefter skulle betale én procent i rente hvert år, til lånet er betalt af.
I 2025 planen foreslås det, at man under uddannelsen ikke skal betale noget i rente. I ovenstående eksempel, vil man altså efter de tre år, stadig kun skylde 1000 kroner, hvorefter rentesatsen er diskontoen plus ét procent point. Det mindsker omkostninger ved at tage et studielån. De seneste tal viser, at det i gennemsnit er 35 procent af studerende på videregående uddannelser, der optager SU lån. For de humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidatstuderende er tallet op mod 48 procent.
Fra 2010 til 2015 har antallet af optagne SU-lån været stødt stigende. Det samme kan siges om antallet af misligholdte SU-lån i samme periode, særligt for dem med gæld over 350.000 kroner. Med større lånemulighed, og rentefrit lån de første år, kan det virke mere attraktivt for dig, som studerende, at optage et lån. Før du træffer det valg, er det dog vigtigt at du gør dig klare overvejelser om, hvad du realistisk set vil kunne tilbagebetale, sådan at ikke også du, ender som en af de 8000 danskere med misligholdt SU gæld.
Større fribeløb
Dit fribeløb, er det beløb, du må tjene ved siden af din SU. Tjener du mere, end dit fribeløb, skal du betale en del af din SU og dit SU-lån (hvis du har sådan et) tilbage. Fribeløbet er regnet på årsbasis og hvis din indkomst overstiger dit fribeløb, kan du gøre det større, ved at fravælge en eller flere måneders SU. Som elev på en ungdomsuddannelse har du i dag et fribeløb på 7.559 kroner om måneden, i de måneder du modtager SU. Hvis du derimod studerer på en videregående uddannelse, er fribeløbet væsentligt højere, og du må tjene 11.922 kroner om måneden, ved siden af din SU.
I 2025 planen foreslår regeringen at øge fribeløbet med 1000 kroner, før skat, for både studerende på ungdomsuddannelser og videregående. Det betyder, at du kan tjene 1000 kroner mere ved siden af din SU, og altså kan få 600 til 1000 kroner mere i hånden hver måned, afhængigt af din skattesituation.
Hvis du studerer på en HA/Cand.merc og har et studierelevant job, det kunne være som medhjælper i et investeringsfirma, tjener du i gennemsnit 142,5 kroner i timen. Med det nuværende fribeløb kan du altså arbejde 83 timer om måneden, svarende til cirka 20 timer om ugen. Hvis fribeløbet stiger med 1000 kroner, bliver det muligt, på samme løn, at arbejde 22 timer om ugen, som løber op i 90 timer på en måned. Hvis du har et ikke-studierelevant job som HA/Cand.merc studerende, eksempelvis som bartender, tjener du i gennemsnit 121,6 kroner i timen. Det giver dig mulighed for maksimalt at arbejde 98 timer om måneden og 24 timer om ugen, med det nuværende fribeløb. Det hævede fribeløb ville gøre det muligt, til samme løn, at arbejde 8 timer mere om måneden, altså 26 timer i alt om ugen.
Kun SU i normeret studietid
En dansk studerende kan, som hovedregel, få 12 måneders SU udover den normerede studietid. Hvis din bachelor og kandidat samlet er estimeret til at tage fem år, kan du med andre ord, få SU i op til seks år, hvis din uddannelse trækker ud. Det gælder dog kun, hvis du er startet på din uddannelse senest to år efter, at du har bestået din adgangsgivende eksamen. Hvis det ikke er tilfældet, har du kun mulighed for at få SU i den normerede studietid. Hvis du som studerende opbruger din SU, er der mulighed for at optage et slutlån, i op til én eller to år. Det vil sige at den samlede ramme, for modtagelse af SU og lån, er på i alt syv år.
I 2025 planen forslår regeringen, at man som studerende fremover, kun skal kunne få SU i den normerede studietid. Rammen for modtagelse af SU vil altså, for de fleste på videregående uddannnelsers vedkommende være fem år. Der forslås samtidigt, at muligheden for optagelse af slutlån udvides, sådan at man stadig vil have en samlet ramme på syv års støtte inklusiv lån. Hvis du læser medicin, eller andre længere uddannelser, vil du have en større ramme.
Fortsættelse af nuværende regulering?
I 2025 planen vedrørende SU er det nænt, at den nuværende reguleringen af SU skal fortsættes. Overførselsindkomster reguleres på normal vis, ved hjælp af det man kalder “satsreguleringsprocenten”. Den siger noget om lønudviklingen, og sørger altså for at størrelsen af overførselsindkomster følger lønudviklingen i landet.
I 2012 blev det bestemt, at SU’en skulle reguleres med satsreguleringsprocenten minus en såkaldt ‘afdæmpende regulering’, frem til 2021. Det betyder at SU’en ikke stiger i takt med lønudviklingen. Hvis lønniveauet eksempelvis stiger med 3 procent, vil SU’en stige med mindre end 3 procent. Denne regulering ønsker regeringen at fortsætte efter 2021.
Højere beskæftigelsesfradrag
Det femte punkt i 2025 planen for SU er, at man som nyuddannet kan få et særskilt beskæftigelsesfradrag, på op til 5666 kroner om året, de første 3 år efter endt uddannelse. Beskæftigelsesfradrag er noget alle kan få, hvis de har en løn, der betales AM-bidrag af, eller har overskud fra en virksomhed. Fradrag trækkes fra i din indkomst, så du ikke skal betale skat af dem og beskæftigelsesfradraget beregnes som en procentdel af din indkomst.
I 2016 er fradraget på 8,3 procent, med et højst muligt fradrag på 28.000 kroner. Med et særskilt beskæftigelsesfradrag, kan du de første 3 år efter endt uddannelse, få flere penge udbetalt af din løn. Derudover ønsker regeringen også at introducere et nyt jobfradrag, til alle med en arbejdsindkomst på over 150.000 kroner. Jobfradraget og det særskilte beskæftigelsesfradrag skulle, i følge 2025 planen give nyuddannede, en årligt gevinst på op til 8.700 kroner efter skat.
Et højere beskæftigelsesfradrag, kommer dig kun til gavn, hvis du hurtigt kommer i job, efter du færdiggører dit studie. Det er der dog ingen garanti for. De seneste tal, fra juli 2016, viser at 13 procent af akademikere var arbejdsløse et år efter dimission. I tilfælde af at du står uden job efter uddannelsen, er du berettiget til kontanthjælp. Den kan du dog ikke få, hvis du har en mindre indtægt og/eller formue (10.000,- DKK). Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du i stedet for kontanthjælp, modtage dagpenge.
En a-kasse fungerer som en slags forsikring for dig, i tilfælde af du i en periode er uden job. Hvor kontanthjælp, skal sikre at du ikke sulter, sørger dagpenge for at du har en fast indtægt, når du er arbejdsløs. Som studerende på en videregående uddannelse har du mange fordele, når det kommer til a-kasse, og det er endda i nogle tilfælde muligt at få medlemskabet helt gratis. Som med enhver anden forsikring, er det dog nødvendigt, at du tilmelder dig, inden uheldet er ude.
Klik her, hvis du ønsker at finde en a-kasse og beregne en pris, der passer til dine behov og dit budget som studerende.
