4 typiske bilproblemer og råd til at forebygge dem

|Posted by | Aktuelt, Alle opslag, Bilforsikring, Tips og tricks
Tags: , , , , , ,
Bil med fladt dæk

Foto: http://commons.wikimedia.org/

Hvis du er bilejer, vil du med høj sandsynlighed støde på større eller mindre problemer med bilen fra tid til anden. Det kan være alt lige fra flade dæk til stenslag i ruden eller startproblemer. Vi har samlet nogle af de typiske problemer, du som bilejer kan opleve, og vi giver råd til, hvordan du kan forebygge dem, så du undgår at komme for sent til et vigtigt møde eller betale kassen for en ny bilrude!

1. Startproblemer

Når din bil ikke vil starte om morgenen eller meget ubelejligt går i stå midt i et kryds, så kan det som udgangspunkt skyldes tre ting. Enten er der noget galt med bilens startmotor, bilbatteriet eller generatoren. For at forhindre startproblemer kan du først og fremmest sørge for løbende at tjekke op på din startmotor for at se, om noget trænger til at blive repareret eller erstattet af en ny reservedel.

Læs også: Skadet bil? Her er dit erstatningskrav!

Er det ikke din startmotor, der er noget i vejen med, kan det i stedet være dit bilbatteri, den er gal med. Det er typisk om vinteren, at dit bilbatteri vil blive udfordret på grund af de lave temperaturer. Det kan være nødvendigt at udskifte bilbatteriet, hvis det er mere end fem år gammelt. Er det et nyere bilbatteri, kan du typisk vække det til live ved at tilkoble startkabler fra en anden bils opladede batteri til dit flade batteri.

En helt trejde årsag til startproblemerne kan være generatoren, som sørger for at holde batteriet opladt. Ligesom bilbatteriet kan generatoren trænge til at blive udskiftet, hvis den er flere år gammel. Inden du udskifter den, kan du dog tjekke for eventuelle løse forbindelser mellem generatoren og bilbatteriet, da det kan være årsagen til problemet.

2. Flade dæk

Du kan komme ud for flade dæk i forbindelse med, at skarpe objektiver punkterer bildækket, eller hvis du har kørt gennem meget varierede terræner, som har slidt på dæktrykket.

For at undgå flade dæk skal du tænke over hvilke terræner, du udsætter din bil for. Du bør desuden tjekke bilens dæktryk jævnligt, så du sikrer dig, at det hverken er for højt eller lavt. Langt de fleste tankstationer har en lufttryksmåler, som gør det nemt at tjekke bilens dæktryk. Gør det til en god vane at tjekke dæktrykket cirka en gang om måneden, når du alligevel holder ind for at tanke.

Se også: Hvad dækker en ulykkeforsikring!

3. Stenslag

Du kan ikke sikre dig 100 % mod stenslag, men der er alligevel nogle gode råd til at sænke risikoen for stenslag betydeligt.

Stenslag på forruden kan typisk skyldes kørsel bag større køretøjer såsom lastiler. Forsøg derfor altid at holde en god afstand til køretøjer, der er større end dit eget. Desuden kan du med fordel sænke farten, da en høj fart kan medføre så dybe stenslag, at det kræver en udskiftning af ruden frem for en mindre reparation af stenslaget.

4. Olielæk

Hvis din bil danner mørke skjolder på asfalten, er der tale om olielæk. Dette olielæk kan starte som små, adspredte oliepletter men vil med tiden udvikle sig til store mørke olieplamager. Du kan forebygge olielæk ved at udskifte oliefilteret med regelmæssige intervaller.

Generelt kan du undgå rigtig mange problemer med bilen ved at få den tjekket igennem regelmæssigt og udskifte gamle reservedele med nye. De penge, du bruger på vedligeholdelse af bilen, kan du nemt tjene ind igen ved at sammenligne bilforsikringer på Samlino.dk og her finde den billigste og bedste bilforsikring til dig, om det så er fra Gjensidige, IDA Forsikring eller en helt tredje.

Comment

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *