Hvad er markedsrenten?
Markedsrenten er en rente, der bliver fastsat på baggrund af udbud af kredit i markedet og efterspørgslen af denne kredit. En høj efterspørgsel tillader udbyderne af kredit at opkræve en højere rente, uden at miste deres forretning til konkurrenterne med lavere renter. Et fald i efterspørgslen betyder at långiveren sænker sin rente.
Når du får oplyst en rentefod, er det et procenttal, der viser hvad renten er på et lån i forhold til lånets hovedstol. Du kan kategorisere renten i to kategorier; en kort rente og en lang rente. Den korte rente er en rente der er oplyst ved lån, der har en løbetid på under et år. Dette er eksempelvis ved nogle hurtiglån og hos låneudbydere, der har en løbetid på helt ned til en måned. Den lange rente oplyses ved lån med en løbetid på over et år.
Hvordan fastsættes markedsrenten?
Markedsrenten bliver ikke fastsat af en organisation eller af staten. Markedsrenten bliver fastsat af det frie marked. Så hvis udbud stiger, vil renten falde men hvis efterspørgslen efter kredit stiger, vil renten stige.
Hvad er Pengemarkedsrenten
Der findes flere slags renter, nogle fastsættes af Nationalbanken som en del af pengepolitiken. Nationalbanken fastsætter blandt andet diskontoen og 7-dagesrenten. Diskontoen er Nationalbankens indlånsrente hvor 7-dagesrenten er udlånsrenten.
På Nationalbankens hjemmeside kan du finde dag-til-dag renten (T/N), som viser hvad et lån koster fra den ene bankdag til den anden. Det er diskontoen, der sætter minimumsrenten.
Ud over dag-til-dag renten bør du også undersøge CIBOR renten. CIBOR står for Copenhagen InterBank Offered Rates, som viser hvad forskellige pengeinstitutter er villige til at udlåne danske kroner for. CIBOR renten vises i flere perioder. Hvis du har brug for at finde dagens CIBOR tal, kan du finde det på Finansrådets hjemmeside. Du kan blandt andet finde rentesatser for de største banker som Danske Bank, Jyske Bank, Nordea Bank, Nykredit, Sydbank og Spar Nord Bank.
Markedsrenten for indlån
I vores hverdag møder vi også eksempler på markedsrenten. Det ene eksempel er på indlånsrenten. Når vi sætter penge ind på en bankkonto, har vi mulighed for at få renter på vores penge. I dag er renten ikke særlig høj, og faktisk oplever de fleste danskere, at de har bankkonti med 0% i renter. Har man en opsparing man godt vil have renter på, har man oftest brug for at finde en højrentekonto. Der findes flere udbydere af opsparingskonti, som giver vidt forskellige renter. Derfor er det vigtigt at sammenligne udbyderne.
Renten, både ved indlån og udlån, bliver oftest fastsat baseret på hovedstolen. Jo højere beløbet er, jo højere en rente vil du opleve. Dette vil du opleve ved højrentekonti. Santander Consumer Bank har tre højrentekonti du kan indsætte penge i. Ved den første konto kan du indsætte et frivilligt beløb, hvor du ved de to andre konti skal indsætte mindst 100.000 kroner. Her får du en højere rente, hvis du indsætter over 100.000 kroner, end hvis du indsætter mindre. Derudover kan du også få en endnu højere rente, hvis du låser dine penge med en bindingsperiode.
Markedsrenten for udlån
Ligesom ved højrentekonti, møder vi også markedsrenten ved lån. Dette kan eksempelvis være forbrugslån. Når du tager et forbrugslån, vil den oftest også inkludere en rente. Disse renter er justeret efter markedsrenten. Hvis du har et lån med en fleksibel rente, vil du opleve at hvis markedsrenten stiger, vil renten på dit lån også stige. Ligesom ved en opsparingskonto, vil renten på dit lån stige, hvis usikkerheden stiger.
