4 sparetips til online shopping

|Posted by | Alle opslag, Sparetips
Tags: , , , , ,

Online Shopping

Bruger du ofte internettet til at shoppe? Så læs med her hvor du får fire sparetips til online shopping, så du undgår at betale mere end højst nødvendigt, når du handler online.

1. Lad være med at sidde fast på de kendte sider

Man kan hurtigt blive forfalden til udelukkende at besøge de store tøj- og elektroniksider, for de må da have de billigste priser, ikke? Det er ikke altid tilfældet. Ofte sælger de mindre shops de samme produkter til en lavere pris, så du kan med fordel afsøge hele markedet, før du handler. Hvis du er faldet over et par bestemte bukser, kan det betale sig at søge på samme bukser på Google. På den måde slipper du for at låse dig fast på én side, men får flere muligheder for at købe det samme par bukser – potentielt med en god besparelse. Så er det op til dig at vælge og vrage.

2. Tjek outlettet først

Det er efterhånden normen, at onlinebutikker har et outlet, hvor de sælger ud af deres lager til kunderne. Det kan være nye varer, men typisk er det ældre modeller, de har i overskud, som du så kan købe meget billigt. Overraskende mange butikker har et outlet, og du kan være heldig at spare 50, 60 eller endda 70 % på dit køb. Butikkerne vil helst sælge dig produkterne til den fulde pris, hvilket også betyder, de ikke gør megen reklame for deres outlet. De vil dog ofte linke til deres outlet på deres forside.

Outlets er noget, vi er vant til fra fysiske butikker, men netbutikkernes outlets er ofte endnu billigere, da lagerplads er en stor omkostning for de internetbaserede butikker.

3. Brug rabatkoder

Det er relativt nyt, at man kan bruge rabatkoder i Danmark. Men faktisk er det en nem og god måde at spare penge på. Der findes enormt mange websites, som tilbyder dig koder til at opnå rabatter på mellem 5 og 20 %. Det kan være svært at vide, hvilke sites der har hvilke rabatkoder. Derfor findes der sites, der samler rabatkoderne, så du kan få et nemt overblik over, hvor du skal finde de rabatkoder, du har brug for. En side som Cuponation.dk har rabatkoder af høj kvalitet. Så hvis du har fundet et produkt online, kan det være en virkelig god idé at undersøge, om der er en rabatkode, så du kan spare penge. Du kan også tjekke flipit.com/dk og rabatkoder.ekstrabladet.dk, som også har samlet nogle gode rabatkoder til dig, der er på tilbudsjagt.

4. Udnyt din returret

Alle e-handel-butikker skal ifølge loven tilbyde 14 dages fuld returret. Det skal dog ikke forveksles med reklamationsret, som giver dig pengene tilbage fra et køb, hvis produktet er defekt. Returret gør det muligt for dig at returnere varen, selvom den ikke er defekt – altså annullere købet. Alt for få danskere bruger den mulighed, når de handler online. Hvis dine nye sko ikke føltes helt rigtige, da du fik dem på, eller du er faldet over et federe par i en anden butik, kan du sagtens returnere varen fra dit første køb. Flere onlinebutikker tilbyder endda både en længere returperiode og gratis returnering.

BONUS: Tjek fragten

Når det kommer til fragtpriser, varierer priserne gevaldigt fra hjemmeside til hjemmeside. Nogle butikker har fri fragt, mens andre kræver, at du skal købe for et bestemt beløb for at få gratis levering. Beløbet kan være alt lige fra 200 kr. til 800 kr., alt efter hvad du bestiller, så du kan nemt spare 30-200 kr. ved at vælge en side, der tilbyder dig fri fragt.

Billigere shopping online

Det er ikke kun når du skal finde en ny a-kasse eller bredbånd, at du bør gøre brug af prissammenligningssider. Det samme bør du gøre, når du skal shoppe online. Der kan nemlig være mange penge at spare.

Du vil opleve en billigere shopping online, hvis du gør brug af de bedste tjenester på markedet. De fleste kender til udbydere som Kelkoo der har eksisteret siden 2000 og nu er aktive i 11 forskellige lande.

PrisBox.dk er en af de nyere prissammenligningssider på markedet, perfekt til shopping online. De har nemlig opbygget deres tjeneste på en anderledes og nyskabende måde.

Læs også: Spar op til 1692 kr. årligt på din a-kasse

De har fjernet præmissen om at du altid ved præcis hvilket produkt du søger og har opbygget siden med en større shop-effekt. Du vil altså både have mulighed for fx at finde den billigste iPhone 4 og samtidig kunne se en masse tilsvarende produkter.

iPhone 4 findes jo i mange kombinationer, alt efter farve og størrelse. Det samme gør sig gældende ved tøjkøb, hvor man sjældent ved præcist hvilket produkt man søger. Det gælder faktisk ved langt størstedelen af de produkter vi køber online.

Alt i alt er PrisBox mere end bare en prissammenligningsside – det er en service der hjælper dig med billigere shopping online. Hvis du endnu ikke har besøgt deres hjemmeside, kan vi kun anbefale du tjekker den ud, næste gang du skal shoppe på nettet. Gå til PrisBox shopping her.

Se også: Fire sparetips til shopping online

Gør brug af de gratis services

Samlino kan kun anbefale at du gør brug af nettets gratis services og sammenligningssider. De er til for det samme og kan i sidste ende hjælpe dig med store besparelser. Så gør brug af Samlino, PrisBox eller Kelkoo næste gang du skal finde de laveste priser. Alle er helt gratis at benytte og med ét primært formål; at hjælpe dig til at finde markedets bedste priser. Hos Samlino sammenligner vi udbydere såsom Altibox og YouSee indenfor bredbånd. Det er klart at alle sammenligningstjenester har hvert deres fokusområde og opbygning, så derfor bør du gøre brug af flere prissammenligningssider. Udvælg dig en 2-4 udbydere der dækker dine behov og som kan hjælpe dig med at finde de billigste priser og udbydere.

Comment

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *