Bredbåndspuljen er netop blevet fordelt, og det betyder at flere tusinde danskere kan se frem til at få hurtigere bredbånd i 2018.
100 millioner kroner skal være med til at give 4000 private og virksomheder rundt omkring i Danmark adgang til hurtigere internet, efter at bredbåndspuljen for 2017 netop er blevet fordelt. Og i modsætning til tidligere er det hovedsageligt projekter i landzoner, der bliver tilgodeset i den nye aftale, hvilket blandt andet vil komme borgere i Roskilde, Næstved, Lemvig, Billund og på Bornholm til gode, skriver TV2.
– Hurtigt bredbånd er vigtigt, hvis man skal fungere som familie. Det er meget svært at have børn, der eksempelvis er i gang med en ungdomsuddannelse, hvis der ikke er en ordentlig internetforbindelse, så de kan aflevere deres lektier, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i forbindelse med fordelingen, der tilgodeser 40 projekter i 25 kommuner rundt omkring i landet.
Analyse over priserne på hurtigt bredbånd, der kommer forbrugerne til gode
De mange nye danskere skal udover hurtigt bredbånd også til at forholde sig til, hvilke udbydere der leverer den bedste hastighed til prisen.
Her har Samlino.dk allerede foretaget flere analyser, der kommer de danske forbrugere til gode.
Samlino.dk har blandt andet undersøgt markedet for fiber med 500 mbit eller derover, hvilket i de fleste tilfælde er noget af det hurtigste internet, som du kan få.
Hvis en udbyder tilbyder både 500, 1000 eller sågar flere mbit, er det kun deres fiber med 500 mbit, der er medtaget i undersøgelsen. På den måde fremgår selskabets laveste pris på det yderst hurtige internet.
Det er ligeledes et kriterie for undersøgelsen, at prisen på fiberbredbåndet skal kunne hentes online. Selskaberne rangeres desuden efter deres månedlige pris.
Samlino har udarbejdet et dækningskort over Danmark, der cirka viser, hvor du kan få fibernet, og hvem der udbyder det i dit område.
Som det fremgår af billedet, kan du få fibernet dækning i stort set hele landet, selvom man geografisk kan være afhængig af bestemte selskaber. YouSee dækker stort set hele landet, mens Waoo er stærkt repræsenteret i Jylland, Fyn og Sydsjælland.
Stofa står stærkt i Sønderjylland, mens der er stor kamp mellem resten af selskaberne i Københavnsområdet.
Det er i øvrigt værd at nævne, at Hiper lejer sig ind på YouSees net. Desuden bruger Dansk Net og Gigabit.dk YouSees fiberbredbånd udenfor København og Holbæk.