5 film på Netflix der får dig i sommerhumør

|Posted by | Aktuelt, Alle opslag, Bredbånd, Tips og tricks
Tags: , , , , ,

Sommerfilm på Netflix

Selvom det officielt er sommer i Danmark om bare 10 dage, er vejret stadig meget skiftende, og det kan være svært for alvor at komme i sommerhumør, når himlen er grå og regnen styrter ned. Derfor har vi gravet fem film frem på Netflix, som du kan se på gråvejrsdage, og som kan få dig i sommerhumør.

Up in the air (2009)
Charmøren, George Clooney, spiller hovedrollen i dette kærlighedsdrama fra 2009. Hans job går ud på at rejse verden rundt og fyre ansatte, og han nyder sit liv som berejst forretningsmand, men hans livsstil bliver pludselig truet, da en interessant kvinde kommer ind i billedet.

Rating på IMDb: 7,5/10

Vicky Christina Barcelona (2008)
De to veninder, Vicky (Rebecca Hall) og Christina (Scarlett Johansson), tager på ferie i Barcelona og falder for den samme fyr (Javier Bardem) uvidende om, at hans ekskone, med hvem han har et temperamentsfyldt forhold, er på vej ind i billedet igen.

Rating på IMDb: 7,2/10

The Kids Are All Right (2010)
Filmen her er et romantisk komediedrama, som handler om et gift lesbisk par, der hver især har født et barn med sæd fra den samme donor. Børnene vokser op og bliver nysgerrige efter at finde deres far, og det gør de så. ”Familiesammenføringen” foregår dog ikke helt uden interne konflikter og forviklinger.

Rating på IMDb: 7,1/10

Læs også: Infografik: Streaming af TV, serier og film

Blended (2014)
Efter en mislykket blind date er det sidste, Jim (Adam Sandler) og Lauren (Drew Barrymore) ønsker, at møde at hinanden igen. Det bliver imidlertid ikke let for Jim og Lauren at undgå hinanden, da de er indlogeret på det samme familieresort. Den gensidige tiltrækning vokser dog, og deres børn nyder godt af det spirende forhold mellem deres respektive forældre.

Rating på IMDb: 6,5/10

Dear John (2010)
I dette amerikanske kærlighedsdrama fra 2010 møder John Tyree (Channing Tatum) den smukke Savannah Curtis (Amanda Curtis) en smuk sommerdag på stranden, og der opstår hurtigt gnister mellem de to. John er soldat, og da han bliver udsendt holder de kontakten via breve. Men afstanden er stor, og tiden går, så da John endelig vender hjem fra krigen er mange ting forandet.

Rating på IMDb: 6,3/10

Går du og mangler en konto til enten Netflix eller HBO Nordic, så findes der mobilabonnementer, hvor disse tjenester er inkluderet. Du kan sammenligne dem alle her, hvor vi inkluderer selskaber såsom Telmore og Telia.

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *