Det er dyrt at anskaffe sig en bil i første omgang, men også reparationer på bilen kan koste dig mange penge. Heldigvis kan du forebygge mange potentielle skader ved at sørge for at vedligeholde bilen og overholde færdselsreglerne. Selvom du vedligeholder bilen og kører pænt, kan der dog komme skader på bilen – her er de fem mest almindelige:
Buler, ridser og skrammer
Nogle af de mindste skader, såsom buler og skrammer på bilen, er også de mest typiske skader. Du kan let komme til at lave en ridse i bilen ved at ramme en større sten, snitte en affaldscontainer eller lignende. Du kan naturligvis også komme ud for, at andre bilister kommer til at lave en bule eller ridse i din bil, mens du holder parkeret eller i trafikken. Der kan også komme den form for skader på din bil som følge af, at nogle begår hærværk mod den. Heldigvis er mindre buler og ridser forholdsvis lette skader at udbedre.
Ødelagte sidespejle
Du kan komme ud for at få brækket dit sidespejl af, som følge af at du kommer lidt for tæt på en anden bil eller i forbindelse med hærværk på bilen. Sidespejlene er vigtige for, at du kan orientere dig ordentligt i trafikken og undgå ulykker, hvorfor det er vigtigt at få repareret det løstsiddende sidespejl eller få sat et helt nyt på hurtigst muligt.
Læs også: INFOGRAFIK: 7 ting din bilforsikring ikke dækker
Nedslidte eller punkterede dæk
Det kan ske for selv den bedste, at bildækket punkterer – ofte på de allermest ubelejlige tidspunkter, såsom på motorvejen eller ved et lydskryds.
Det kan også være, at dine dæk er nedslidte, som følge af at du har kørt rundt med de samme dæk på bilen i mange år. Det kan give flade dæk, som kan være farlige at køre rundt med, da de let kan påvirke din evne til at bremse m.m. Sørg for at få dækkene skiftet, når de trænger til det, så du igen kan køre sikkert rundt på vejene.
Læs også: INFOGRAFIK: Bilforsikring for begyndere
Sprunget forlygte eller baglygte
Man ser ofte, at en bil kører rundt med kun én funktionsdygtig forlygte eller baglygte. Det er ikke altid, at man som fører lægger mærke til en sprunget billygte lige med det samme, men heldigvis er de andre bilister typisk gode til at gøre dig opmærksom på det, hvis din ene lygte er ude af funktion. Det er vigtigt, at du får skiftet billygten hurtigst muligt, da manglende lys på bilen let kan ende i trafikulykker – særligt sent om aftenen eller om natten.
Air condition problemer
Er bilens air condition system pludselig holdt op med at virke? Eller har du fundet nogle våde pletter under din bil? Det kan tyde på, at der er problemer med dit air condition system. Det kan skyldes, at du har kørt i ujævne terræner, hvor underdelen af din bil har ramt skarpe sten eller andre genstande, eller at din bil er gammel og air condition systemet blot trænger til en udskiftning.
Der kan være mange penge at spare ved at sammenligne priser på forsikringer, og skifte til det alternativ som dækker dine behov bedst. Det kan du nemt gøre på vores sammenligningsportal, Samlino.dk. Her kan du nemt og hurtigt sammenligne forsikringer fra de store forsikringsselskaber såsom Alm. Brand og samt fra mindre selskaber som Global Forsikring.