Undrer du dig nogle gange over, hvordan din månedsløn kan forsvinde lige så hurtigt, som den tikkede ind på kontoen? Det kan der være flere årsager til, men særligt på elregningen kan der være mange penge at spare ved at følge disse simple tips.
1. Udskift din gamle fryser
Har du haft den samme fryser, så længe du kan huske tilbage? Så er det på høje tid at skifte den ud med en nyere én af slagsen! En gammel fryser bruger snildt 500 kWh årligt, hvilket svarer til hele 1.100 kroner, mens nyere frysermodeller kun bruger omkring 250-300 kWh om året, hvilket er en halvering. En udskiftning af fryseren vil med andre ord hurtigt kunne tjene sig selv hjem.
Læs også: Undgå madspild og spar 7.200 kr. om året
2. Undgå standby-funktionen
De fleste hjem har mange elektroniske apparater stående på standby, når de altså ikke lige er tændt. Særligt fjernsyn og computere er store strømslugere, så husk at slukke helt for dem når du ikke bruger apparaterne.
Læs også: Her bruger du flere hundrede kroner mens du sover
3. Udskift dine glødepærer med LED-lys
Hvis du har glødepærer i hele huset, så kan der være rigtig mange penge at spare ved at skifte dem ud med LED-pærer – helt op til 80 % af det samlede elforbrug kan spares væk ved at gå over til LED-pærer. Hvis du har nogle gamle lamper, som du ikke kan finde LED-pærer til, bør du således helt udskifte lampen.
4. Drop gulvvarmen
Hvis du kan undvære el-gulvvarmen og i stedet bruge en eftermonteret radiator som den primære varmekilde, så er det klart at foretrække. Radiatoren er nemlig en langt billigere varmekilde end den direkte elvarme.
5. Vask med omtanke
Hvis du skal ud at købe ny vaskemaskine, så undersøg om du har mulighed for at placere den tæt på en varmtvandsledning i huset. Hvis det er tilfældet, bør du anskaffe dig en model, som kan indtage varmt vand. På den måde anvender du det meget billigere fjernvarmevand til tøjvask frem for den noget dyrere el-opvarmning af vaskevandet.
Med andre ord: Skil dig af med pengeslugerne i din bolig og spar adskillige tusinde kroner årligt!
Læs også: Udskift dit rejsekort med et periodekort, og spar tusindvis af kroner
Sparetip
Fællesnævneren for alle disse pengeslugere er at de påvirker elregningen meget. Der findes naturligvis også mange andre måder at spare penge på. Du kan eventuelt overveje et nyt bredbåndsabonnement, da du kan spare mange penge hvert år ved at vælge det rigtige abonnement. Du kan eventuelt kigge på Kviknet eller Hiper, som tilbyder den højeste mulige hastighed for et lavt fast beløb.