Skal du ud at rejse til sommer, og kan du alligevel ikke helt lade din smartphone være? Så har vi gravet fem af de mest uundværlige apps til ferien frem til dig! De kan hjælpe dig med alt lige fra at finde rundt i forskellige lufthavne og bestille en taxa til at finde vej til det nærmeste WiFi-spot.
Find rundt i lufthavnen med GateGuru
GateGuru hjælper dig med at finde rundt i forskellige lufthavne, finde frem til den rigtige gate og give dig overblik over de bedste spisesteder og butikker i lufthavnen. Derudover kan du maile dine rejsekvitteringer til en særlig GateGuru-adresse samt leje en bil direkte fra appen.
Se de største seværdigheder med Lonely Planet Traveller
Nægter du at tage hjem fra ferie, inden du har set alle de største seværdigheder på rejsedestinationen? Med Lonely Planet Traveller appen kan du læse om alt, hvad der er værd at se samt blive guidet til de bedste restauranter og de lækreste hoteller.
Bestil en taxa med Uber
Med Uber appen kan du bestille en taxa i mere end 50 lande, og du vil blive samlet op inden for få minutter, så du undgår den lange taxakø. Du kan indtaste dine kreditoplysninger i appen, så du betaler direkte via den. Forvent at blive hentet af en privatchauffør i en stor lækker bil men forbered dig også på at skulle give lidt ekstra for det end en almindelig taxatur.
Læs også: Undgå kæmpe mobilregninger på ferien
Find vej med Google Maps
Det er altid svært at finde rundt i et fremmed land, men med Google Maps appen er det ingen sag. Hvad enten du er på gåben, cykel eller i bil, vil appen guide dig til den ønskede destination. Du kan desuden få liveopdateringer om trafikken og eventuelle ulykker, og på baggrund vil din rute automatisk blive ændret.
Find gratis internet med WiFi-Finder
Med denne app kan du finde WiFi-spots i nærheden af dig, uanset hvor i verden du befinder dig. Du kan desuden gøre din søgning specifik, hvis du foretrækker at side på eksempelvis en café eller et bibliotek. På denne måde undgår du at betale for internettet, og du behøver ikke at frygte mobilregningen, når du kommer hjem fra ferie.
Hvis du også gerne vil have et mobilabonnement som du kan tage med på ferien, så kan du sammenligne hele markedet her. Her bliver priserne hos selskaber såsom Fullrate og YouSee sammenlignet. Så kan du finde den bedste løsning til dig.