Langt de fleste af os er medlem af en A-kasse, en fagforening eller begge dele. Men at være medlem af en a-kasse og fagforening, kan være en tung post i budgettet, og derfor har Samlino.dk sammenlignet markedet, og fundet det selskab, hvor du billigst kan få både A-kasse og fagforening.
Hvad er en A-kasse?
Langt de fleste voksne danskere er medlem af en a-kasse. I ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var der faktisk lige over 2,1 million personer, som var medlem af en a-kasse i januar 2017. Men hvad er en a-kasse egenligt, og hvorfor er så mange danskere medlem?
A-kasse er en forkortelse for arbejdsløshedskasse, og er en statsstøttet organisation, der udbetaler dagpenge til dig, hvis du skulle miste dit arbejde. Er du medlem af en A-kasse, kommer du derfor ikke på kontanthjælp, hvis du mister dit arbejde, og for langt de fleste betyder det, at de gennem deres dagpenge får en højere månedlig udbetaling, end hvis de var på kontanthjælp.
For at være medlem af en A-kasse, skal du betale et månedligt kontingent, som sammen med arbejdsmarkedsbidraget, er med til at finansiere udbetalingen af dagpenge. Udover at betale det månedlige kontingent, skal du også have været beskæftiget i minimum 52 uger, stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktiv jobsøgende, for at få udbetalt dagpenge.
I Danmark er det forholdsvis normalt at en A-kasse også er tilknyttet en fagforening.
Hvad er en fagforening?
En fagforening er en organisation, der har til formål at varetage lønmodtagernes interesser. Nogen fagforeninger kan alle være medlem af, imens du i andre fagforeninger skal arbejde i en bestemt branche for at kunne være medlem.
Er du medlem af en fagforening, kan du få hjælp, hvis der skulle opstå problemstillinger på din arbejdsplads. Det er, for eksempel, ikke ualmindeligt at en fagforening tilbyder juridisk hjælp, hvis din arbejdsplads har brudt loven.
Det er ligeledes også din fagforening, der er med til at forhandle de overenskomster som påvirker dine løn- og arbejdsforhold. Fagforeningen er altså lønmodtagers repræsentant i en lang række forhold.
Hvad er forskellen på røde og gule fagforeninger?
Undersøgelsen viser, at der er relativt stor forskel i prisen på fagforeningerne i undersøgelsen. Dog er det vigtigt at bemærke, at der samtidig også er forskel i dækningen. I Danmark deler vi fagforeninger op i gule fagforeninger og røde fagforeninger. Om du er medlem af en gul eller rød fagforening er ikke helt lige meget.
Røde fagforeninger kan lovligt gennemføre strejker, hvis de ønsker at opnå bedre vilkår for deres medlemmer. Gule fagforeninger kan ikke gennemføre strejker. Røde fagforeninger er afgrænset inden for specifikke fag, heraf navnet fagforening, og som medlem bliver du derfor medlem af et fagligt fællesskab. I en gul fagforening kan alle blive medlem, og de er derfor ikke specialiseret inden for en specifik faggruppe. De røde fagforeninger har ligeledes muligheden for at tage sager til Arbejdsretten og Højesteret, skulle dette være nødvendigt. Endeligt forhandler røde fagforeninger overenskomst for alle medlemmer inden for deres område.
Billigste A-kasse og fagforening
Billigste A-kasse og fagforening | |||||||
Selskab | A-kasse (Månedlig pris) |
Fagforening (Månedlig pris) |
Samlet pris pr. år | Note | |||
476 kr. | 39 kr. | 6.180 kr. | |||||
350,67 kr. | 172,23 kr. | 6.276 kr. | Vælges kun A-kassen LH, bliver der pålagt et årligt administrationsbidrag på 1.252 kr. | ||||
475 kr. | 69 kr. | 6.528 kr. | |||||
472 kr. | 69 kr. | 6.492 kr. | |||||
487 kr. | 67 kr. | 6.648 kr. | |||||
457 kr. | 167 kr. | 7.488 kr. | |||||
480 kr. | 353,50 kr. | 10.002 kr. | |||||
486 kr. | 378 kr. | 10.368 kr. | |||||
490,50 kr. | 407,31 kr. | 10.772,72 kr. | |||||
471 kr. | 431 kr. | 10.824 kr. | |||||
439 kr. | 504 kr. | 11.316 kr. | |||||
497 kr. | 477 kr. | 11.328 kr. | Prisen er et gennemsnit, fordi der kan være en mindre forskel i kontingentet i den lokale 3F-afdeling. | ||||
498 kr. | 461 kr. | 11,508 kr. | Afdelingskontingent: Varierer fra 109 til 229,75 kroner om måneden. Afdelingskontingent på 109 kr./md. er medregnet i prisen for fagforening. | ||||
453 kr. | 526 kr. | 11.748 kr. | Er du medlem af både A-kasse og fagforening skal du betale 46 kr./md. i lønsikring | ||||
502 kr. | 596 kr. | 13.176 kr. | |||||
Tal hentet d. 1/12-2017
Alle priserne gælder fuldtidsmedlemmer (lønmodtager), er eksklusiv efterlønsbidrag og før skat. Bemærk at visse selskaber tilbyder samlerabat hvis du vælger både fagforening og a-kasse hos dem. Samlerabat er ikke medtaget i den samlede pris. |
Krifa: Billigst samlede A-kasse og fagforening
Hvis du ønsker at have din A-kasse og fagforening samlet hos ét selskab, er Krifa den billigste løsning. Hos Krifa betaler du 476 kroner i kontingent for A-kassen, men du betaler kun 39 kroner i kontingent til fagforeningen. Krifa har dermed også undersøgelsens billigste fagforening. Hos Krifa er der ikke noget krav til, at du skal være en del af en specifik branche, og alle kan derfor være medlem.
Ønsker du blot at få den billigste A-kasse kan du med fordel overveje et medlemskab hos Ledernes A-kasse, hvor det årlige kontingent er 4208 krone. Du derfor betaler 350,67 kroner om måneden. Dog skal du være opmærksom på, at du skal være chef og leder med eller uden personalesansvar, eller betroet medarbejder ansat med særlig dispositionsret/ansvar.
“Man får selvsagt ikke det samme for et kontingent på 39 kroner og et på 596 kroner. Vores ærinde er ikke at skubbe folk i en bestemt retning, men at skabe transparens på markedet, så folk kan tage stilling. Nu kan folk i hvert fald selv vurdere, om de synes, at de får nok værdi for en merpris på op til knap 7.000 kroner om året,” siger direktør i Samlino.dk, Kristian Pitzner-Jørgensen.
Bør jeg være medlem af en A-kasse og fagforening?
Hvorvidt du bør være medlem af en A-kasse og en fagforening, er et personligt valg, og der er ikke noget krav om, at du skal være medlem af nogen af dem. Dog bør du overveje de fordele der er ved at være medlem.
Er du medlem af en A-kasse, har du en langt større økonomisk sikkerhed, skulle du være uheldig at miste dit job. Med en A-kasse vil du måske stadig have råd til at betale din faste omkostninger, hvis du mister dit job, fordi du undgår at komme på kontanthjælp. Har du ikke en større opsparing du kan leve af, hvis uheldet skulle være ude, og arbejder du i en branche hvor der er tendens til høj arbejdsløshed, bør du særdeles overveje fordelene ved en A-kasse.
Hos din fagforening kan du, som sagt, få en række ydelser, hvis du er medlem. Du kan få juridisk rådgivning, som ellers kan være dyrt at finansiere selv. Du vil ligeledes ofte have mulighed for at få hjælp til jobsøgning, hvis du mister dit job.
Dog er det selvfølgelig også en omkostning at være medlem af en A-kasse og fagforening, og du bør derfor altid veje fordelene ved at være medlem mod omkostninger ved at være medlem.