A-kasse: Sådan får du dagpenge i udlandet

|Posted by | A-kasse, Aktuelt, Alle opslag
Tags: , , , ,

Dagpenge i udlandet

Drømmer du om en tilværelse uden for Danmarks grænser, men vil du stadigvæk gerne være beskyttet af din danske a-kasse? Under visse betingelser kan dette rent faktisk lade sig gøre. Læs med og find ud af hvordan.

Arbejdsløshed og jobsøgning i udlandet

Hvis du drømmer om at finde arbejde i udlandet, er chancerne større hvis du hopper på flyet og kommer afsted. Du kan naturligvis søge arbejde i udlandet over nettet, men der kan opstå mange jobmuligheder – også uventede – ved at opholde sig i det land man søger job i. Det kan synes risikabelt at rejse ud og prøve lykken uden nogen form for økonomisk sikkerhed, men du har faktisk mulighed for at modtage dagpenge selvom du ikke opholder dig i Danmark. Du har 3 muligheder:

Du kan modtage dagpenge, hvis du rejser ud og kommer hjem igen samme dag
Typisk kan du fortsat modtage dagpenge, hvis du er væk i op til fem dage og før afrejse dokumenterer over for din a-kasse og det lokale jobcenter at du skal til en jobsamtale hos din måske kommende arbejdsgiver
Du kan rejse væk i op til tre måneder til et andet EU-land, Færøerne eller Schweiz for at søge arbejde

De fleste finder den sidste mulighed med tre måneders jobsøgning i udlandet meget attraktiv – men med denne løsning følger der visse betingelser som du skal leve op til:

  • Du er statsborger i et EØS-land eller Schweiz
  • Du bor og opholder dig i Danmark indtil afrejsedatoen
  • Du er medlem af en a-kasse
  • Du har ret til dagpenge på det tidspunkt, hvor du rejser
  • Du har været tilmeldt jobcentret som fuldtidsarbejdsløs i mindst fire uger før den planlagte rejsedato
  • Du har søgt om PD U2-dokumentet før du rejser, dog tidligst fire uger inden den planlagte afrejsedato

PD U2-dokumentet er en blanket som fungerer som din ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land. PD U2-dokumentet vil blive udstedt af din a-kasse, såfremt du opfylder betingelserne. Det er PD U2-dokumentet der giver dig din ret til at modtage dagpenge i udlandet. Men arbejdet stopper desværre ikke når dokumentet er underskrevet.
For at du skal få dine dagpenge udbetalt skal du nemlig først tilmelde dig arbejdsformidlingen i det land du rejser til. Tilmeldelsen betyder at du nu kommer til at stå rådig for arbejdsmarkedet, hvilket skal ske senest syv dage efter den startdato der står i dokumentet.
Hvis du rejser til et EØS-land, Færøerne eller Schweiz, så er det din danske a-kasse der der er gældende, men rejser du til Island, Liechtenstein eller Norge så er det det pågældendes lands myndigheder der giver dig dine dagpenge.
Er du så uheldig, at jobsøgningen i udlandet ikke lykkedes, så er det vigtigt du tilmelder dig hos dit lokale jobcenter inden fristen på tre måneder udløber.

Læs mere om, hvordan du får dagpengene til at løbe rundt, her.

Når du kommer hjem til Danmark som arbejdsløs

Når du efter endt udlandsophold vender tilbage til Danmark som arbejdsløs, er du som hovedregel ikke længere medlem af en dansk a-kasse. Dette betyder, at du skal søge om optagelse i din danske a-kasse igen. Ansøgningen skal ske inden otte uger efter din forsikringsdækning ophører i det land du var forsikret i.
Skulle det i forbindelse med hjemvendelsen ske, at du får lyst til at skifte a-kasse kan du med fordel se hvordan man gør her. Du skal dog være opmærksom på, at du først vil være dagpengeberettiget igen efter et år.

Læs også: Sådan bliver du optaget i en a-kasse

Valget af den rigtige a-kasse

Vil du gerne skifte din a-kasse er det vigtigt at du kender dine behov og ønsker. Den billigste a-kasse på markedet er ikke nødvendigvis den optimale løsning for dig.
Vælger du en billig a-kasse opstår muligheden for, at den ikke er så god til at få dig til at fremstå som en god kandidat ude på arbejdsmarkedet. Vælger du derimod en dyrere a-kasse kan du forvente at den giver dig en god personlig rådgivning, tilbyder dig kurser og laver en jobplan til dig således du hurtigst muligt kan komme ud af arbejdsløsheden.
Dermed kan det faktisk godt betale sig, at have en dyrere a-kasse som hjælper en med at komme hurtige re ud på arbejdsmarkedet hvorigennem man sparer penge.
Samtidigt så er det på det personlige plan en svær tid som arbejdsløs, og derfor kan det være meget rart med personlig rådgivning hos din a-kasse. Med det nævnt, så må man ej glemme at dagpengesatsen ikke ændrer sig ved valget af en dyrere a-kasse.
Derudover bør du være opmærksom på, at nogle a-kasser er partipolitiske, mens andre er neutrale.
Er du stadigvæk i tvivl kan du sammenligne de forskellige a-kasser.

Dagpengesatsen anno 2016

Som nævnt tidligere er det vigtigt at forstå, at selvom du tilmelder dig en dyrere a-kasse, så vil størrelsen på dine udbetalte dagpenge ikke ændre sig.
Dagpengesatsen svarer til 90% af din løn – der er dog en øvre grænse på lidt over 18.000 kr. i måneden.
Som udgangspunkt er det muligt at få dagpenge i op til 2 år, men under specielle omstændigheder er det faktisk muligt at få den strækket til 3 år. Du kan læse mere om forlængelse af dagpengene her.

Dagpengesatsen i 2016 ser ud som vist forneden:

Dagpengesatser 2016

Som tabellen viser, så er der stor forskel på det det som man får udbetalt i dagpenge alt efter om man har arbejdet fuldtid eller deltid. For at opnå den højeste sats på 18.113 kr. i måneden kræves der at man de tre sidste måneder på arbejdsmarkedet tjente minimum 21.880 kr. månedligt. Vær opmærksom på, at dagpenge er skattepligtige.

Læs også: Sådan reducerer du din SKAT

Skab dig et overblik over din økonomiske situation og få revideret dine behov
Når du kommer hjem som arbejdsløs venter der dig en ny økonomisk situation. Den højeste dagpenge du kan få er på lidt over 18.000 kr., hvilket for nogle kan betyder at man er nødsaget til at lægge en stor del af sit forbrug om.
Derfor råder vi dig til at få et overblik over sin nye økonomiske situation ved at få lagt et nyt budget. På din netbank kan du hurtigt få overblikket over dine indtægter og udgifter. De fleste banker tilbyder desuden vejledning når budgettet skal lægges.
Glem ej, at der er en hel række af store udgifter såsom mobiltelefoni, bredbånd og forsikring mfl. som du med stor sandsynlighed kan spare penge på uden at du behøver at give afkald på noget. Det kræver bare, at du lige bruger to minutter af din tid på at finde den løsning der passer dine behov og pengepung bedst.
Som dagpengemodtager er det meget vigtigt at du tager mange af dine behov til genovervejelse. Derfor bør du spørge dig selv om du i husstanden f.eks. ikke kan nøjes med 30 Mbit/s i stedet for 50 Mbit/s, og om 5 GB data på telefonen fremfor 10 GB ikke er rigeligt.
Valget af bolig og dennes område har også en stor betydning for dit budget, så derfor kan du med fordel også revidere om det ikke giver mere mening at bo i et billigere område. Som dagpengemodtager handler det altså hele tiden om, at kigge på mulighederne for at spare penge således budgettet kan komme til at løbe rundt.

Læs også: 3 gode råd til at spare penge i 2016

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *