Alm. Brand vil udfordre a-kasserne med lønforsikring

|Posted by | A-kasse, Aktuelt, Alle opslag, Forsikring, Tips og tricks
Tags: , , , , , ,

Lønforsikring, dagpenge og a-kasse

Det danske forsikringsselskab Alm. Brand er i samarbejde med FF Forsikring klar med et helt nyt produkt, der giver forsikringsselskabets pluskunder mulighed for at tilkøbe en forsikring mod ledighed. Tilbuddet er en direkte konkurrent til a-kasserne.

Privat lønforsikring hos Alm. Brand

Debatten er knapt faldet til ro efter dagpengedebatten, der for få uger siden mundede ud i en ny dagpengereform. Alm. Brand Bank spiller nu ud med et produkt til deres pluskunder, der kan puste endnu mere til ilden i den i forvejen til tider anspændte dagpengedebat.

Selve forsikringen udbydes af FF Forsikring, der er ejet af forbundet Frie Funktionærer. Det er dog Alm. Brand, der står for formidling og salg af produktet.

Læs også: A-kasse-guiden: Sådan vælger du den rette for dig

Tilbuddet fungerer som et reelt alternativ til de danske a-kasser og sikrer kunderne mod ledighed. Som hos a-kasserne er der dog en række krav, der skal opfyldes, før man kan tegne forsikringen. Dem kan du læse mere om i tabellen nedenfor:

Privat lønforsikring uden A-kasse

Se også: Infografik: Vælg den rette a-kasse

Forsikringen henvender sig til funktionærer, der tjener mellem 28.000 og 40.000 kroner. For denne gruppe vil det med forsikringen være muligt at få dækket 80 % af deres bruttoløn i op til et år. Som med a-kasse-ordningen skal den ledige møde op til jobrådgivning samt kursusforløb for at få ret til sin udbetaling.

Pris på forsikringen

Prisen på forsikringen afhænger af den enkeltes løn. Har du eksempelvis en løn på 33.000 kroner om måneden, skal du af med 684 kroner om måneden for din forsikring. Beløbet er dog fradragsberettiget, så dit reelle beløb efter skat kommer ned på 450 kroner.

Vil du spare penge på din a-kasse? Sammenlign a-kasser hurtigt og nemt på Samlino.dk

Ikke bare sikring af indkomst

Ulrik Karlsen, afdelingsdirektør fra FF Forsikring, fortæller, at man ikke kun forsikrer sig mod ledighed, men også sikrer sig de bedste betingelser for igen at komme i job.

Se også: Studerende dropper forsikringerne, men det kan koste dem dyrt.

“Det rigtig afgørende er, at vi har at gøre med en karrieresikring og ikke bare en lønsikring. Præmien går til ydelser, men også til arbejdet med hurtigt at få den ledige genplaceret i det rigtige job og ikke bare i et job i kassen i Netto. Vi har rigtig gode erfaringer med det. Halvdelen er i arbejde igen, allerede inden deres opsigelsesperiode er ovre”, fortæller Ulrik Karlsen afdelingsdirektør fra FF Forsikring.

Læs mere om forsikringen her.

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *