Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsskadestyrelsens nye navn
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er Arbejdsskadestyrelsens nye navn fra 1. juli 2016. Det er den myndighed, der træffer afgørelser om arbejdsskader og erhvervssygdomme. Der bliver adskilt mellem disse ved at kigge på, hvor pludseligt et mén er opstået.
Erhvervssygdom
En erhvervssygdom er en sygdom, som er blevet til som følge af dit arbejde eller dine arbejdsforhold. Den kan være opstået på baggrund af påvirkninger fra dit arbejde over kortere eller længere perioder, men som minimum over 5 dage. Det kunne være, at du som lagerarbejder udvikler en kronisk ryg smerte efter en længere periode, at have lavet rygbelastende løftearbejde.
Arbejdsskade
En arbejdsskade er en skade, som er forårsaget af en hændelse i forbindelse med dit arbejde. Hvor en erhvervssygdom er blevet til over en længere periode, opstår en arbejdsskade pludseligt, eller indenfor 5 dage. Et eksempel på en arbejdsskade er, at du på dit arbejde, falder og brækker armen.
Se også: Iværksætter: Har du styr på erhvervsforsikring?
Arbejdsgivere skal sikre de ansatte
Det er alle arbejdsgiveres pligt at sikre deres ansatte mod arbejdsskader. Det gør de ved at tegne en arbejdsulykkesforsikring og tilmelde sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Er uheldet ude, og der sker en ulykke på arbejdspladsen, er det din arbejdsgiver, der skal anmelde det til forsikringen. Hvorimod det i tilfælde af erhvervssygdom er din læge eller tandlæge, der indberetter det.
Derefter er det Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der afgør, hvorvidt der en sammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen – og skaden eller sygdommen. Det er på baggrund af den afgørelse, at det bliver bestemt, hvilken forsikring der skal dække din arbejdsgivers, eller din egen.
Læs også: Det betyder dit job for prisen på din ulykkesforsikring
Læs også: Hvad dækker en ulykkesforsikring?
God idé at sikre dig selv
Hvis du kommer til skade på vejen til arbejde, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i de fleste tilfælde ikke betragte dette som en arbejdsskade. Det er derfor vigtigt, at du overvejer, hvorvidt det giver mening for dig at investere i en ulykkesforsikring. Ulykkesforsikringer er enten fritidsdækkende, eller heltidsdækkende.
Er du fritidsdækket, vil du være forsikret i den periode, du ikke er på arbejde, hvor du med heltidsdækning også vil være dækket dobbelt, i tilfælde af en arbejdsskade. Det betyder, at hvis du får varige mén i forbindelse med en arbejdsskade, vil både din- og din arbejdsgivers forsikring skulle udbetale erstatning.
Om du allerede har en ulykkesforsikring, eller overvejer at få en, er det en god idé at danne dig et overblik over de forskellige udbydere. Det gælder ulykkesforsikringer, såvel som indboforsikringer og bilforsikringer. Dette kan du nemt og hurtigt gøre på sammenligningsportaler som Samlino.dk, som kan give dig et lynhurtigt overblik over forsikringsmarkedet, fx indhenter Samlino.dk priser fra Alka, IF og mange flere.
Prøv også: Test: Hvor meget ved du om forsikring?
Andre ansvarsområder
Udover arbejdsskader og erhvervssygdomme har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring en afdeling, der behandler private erstatningssager. Det vil sige sager, hvor folk er kommet til skade i deres fritid. Det dækker over en bredt spektrum fra biluheld til voldssager. I disse tilfælde tilbyder AES en uafhænging udtalelse, som fungerer vejledende. Det er altså op til de tilskadekommende og forsikringsselskaberne at beslutte, om de ønsker at følge AES udtalelse, eller starte en retsag. Endeligt er det også den myndighed, der vurderer sager om ekstra SU til handicappede.