Selvom Danmark er et af de lande i verden, hvor flest har adgang til internettet, er der stadig områder hvor det virkelig halter med forbindelsen. Men det skal der nu laves om på. Sådan lyder det i dag i en pressemeddelelse fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, som oplyser, at der er opnået enighed mellem regeringen og teleforligskredsen om at sætte ind overfor den dårlige dækning, som specielt er et stort problem i yderområderne i Danmark.
Det nye dækningskrav skal være opfyldt inden udgangen af 2019
I dag er det at have adgang til højhastighedsbredbånd på højde med adgang til vand i hanerne og strøm i kontakten, siger Steffen Damsgaard, som er formand hos Landdistrikternes Fællesråd, der er begejstret for den nye aftale.
Er du en af de mange danskere, der oplever at det kniber med forbindelsen på både mobil og bredbånd, kan der være at dine udsigter netop blev lidt lysere. Med igangsættelsen af det nye dækningskrav betyder det nemlig, at ændringerne allerede skal være opfyldt ved udgangen af 2019. Det vil altså betyde, at små 2200 husstande i Danmark vil bevæge sig mod bedre forbindelser i løbet af de næste år.
Se også: Kryds kommunegrænsen og spar skattepenge
Se om du får bedre dækning
Det drejer sig i alt om 2.183 husstande, virksomheder og sommerhuse, som snart kan se frem til bedre teledækning. Det er den kommende auktion over 1800 MHz-frekvensbåndet, der skal sikre bedre dækning for mobiltale og mobilt bredbånd i nogle af de dårligst stillede områder i Danmark. Hvilke områder det præcist kommer til at påvirke, kan du se på det interaktive kort herunder. Kilde: TV2 Øst
De udvalgte områder er blevet valgt på baggrund af kriterier om, at der mindst er fem husstande, virksomheder eller sommerhuse i området, og at ingen i området i dag har adgang til en downloadhastighed på mindst 30 Mbit/sekund. Det er disse områder, der inden udgangen af 2019 vil opnå en mobil bredbåndsforbindelse med en downloadhastighed på mindst 30 Mbit/sekund, uploadhastighed på mindst 3 Mbit/sekund samt en markant forbedret teledækning.
Læs også: Det bedste bredbånd til dit sommerhus
Husk at du kan sammenligne både mobilabonnementer og bredbånd lige her og her. Vi sammenligner hele markedet på én gang, blandt andet 3, Telenor og mange flere.
Comment