Som medlem af en a-kasse er du dækket ind i tilfælde af, at du skulle blive ramt af arbejdsløshed. Derudover vælger mange danskere også at tegne en lønforsikring, som et supplement til a-kassen, for at få dækket en større del af deres løn.
Derfor har Samlino.dk undersøgt, hvor du kan få den billigste lønforsikring uden krav om medlemskab af en a-kasse eller fagforening.
Når du er medlem af en a-kasse, kan du få dagpenge, hvis du bliver arbejdsløs. Du kan få udbetalt dagpenge i op til 2 år, imens du er arbejdsløs. Dog kan du maksimalt få udbetalt 18.633 kroner (2018) om måneden i dagpenge, og derfor vælger nogle danskere at tegne en lønforsikring som supplement til deres dagpenge.
Hvad dækker en lønsikring?
En lønsikring er en forsikring, der dækker en del af din løn, i tilfælde af at du skulle blive arbejdsløs, og fungerer som en ekstra dækning til din a-kasse. Med en lønforsikring får du mulighed for at forsikre op mod 90% af din løn, men dækningen varierer dog fra selskab til selskab. En lønsikring dækker ofte kun, hvis du bliver ufrivillig arbejdsløs, hvilket altså betyder, at forsikring ikke dækker, hvis du selv har valgt at sige op.
Billigste lønsikring uden krav om medlemskab
Samlino.dk har undersøgt, hvilke selskaber der dækker størstedelen af din løn, samt hvor du kan få den billigste lønforsikring. I undersøgelsen har vi taget udgangspunkt i to fuldtidsforsikrede testpersoner.
Den første testperson er 35 år, medlem af 3F, tjener 40.000 om måneden og arbejder som økonom. Den anden testperson er 28 år, medlem af HK, tjener 30.000 om måneden og arbejder som webdesigner. Da prisen på lønforsikring varierer alt efter dit job, a-kasse medlemskab og lønniveau, vil du måske opleve at prisen ikke er helt den samme for dig.
Undersøgelsen er lavet på lønsikringer, der supplerer dagpenge. Selskaber, der tilbyder lønsikring som erstatning til dagpenge, er ikke medtaget. Den laveste selvrisiko og maksimale udbetaling er valgt (op til den fulde løn bliver udbetalt). Endvidere er der valgt en udbetalingsperiode som kommer tættest på 12 måneder.
Den billigste lønforsikring for den første testperson kan fås hos OK Forsikring, der kan dække op til 80% af lønnen til 568 kroner om måneden (før skat). Lønforsikringen fra OK Forsikring har ingen selvrisiko og en kvalifikationsperiode på 9 måneder. Dog skal det bemærkes, at du vil få udbetalt 1/3 af din forsikringsydelse, hvis du bliver opsagt eller arbejdsløs efter 3 måneder, og 2/3 af din forsikringsydelse hvis du bliver opsagt eller arbejdsløs efter 6 måneder.
Næstbilligst er Andelskassen, hvor du ligeledes kan få udbetalt op til 80% af din løn. Prisen på denne lønforsikring er 652 kr. (før skat) og der er 30 dages selvrisiko. Hos Andelskassen er der dog en kvalifikationsperiode på 9 måneder.
Den billigste lønforsikring til den anden testperson kan fås hos Alka. Lønforsikringen dækker op til 80% af lønnen og koster 195 kr. om måneden (før skat). Kvalifikationsperioden er på 12 måneden, men der er ingen selvrisiko.
Næstbilligst er OK Forsikring, der kan forsikre op til 80% af lønnen til en månedlig pris på 228 kr. (før skat). Der er ingen selvrisiko, og kvalifikationsperioden er på 9 måneder, hvor du efter 3 måneder kan få udbetalt ⅓ af forsikringsydelsen og efter 6 måneder få udbetalt ⅔ af forsikringsydelsen.
Hvorfor er priserne før skat?
Du har måske undret dig over, hvorfor priserne på lønforsikring er før skat, men dette er med god grund. I Danmark har du nemlig mulighed for at trække dine indbetalinger til en privattegnet lønforsikring fra i skat. I mange tilfælde vil dit forsikringsselskab endda indberette dine indbetalinger for dig, så du ikke selv behøver at tilføje det i din skatteopgørelse. Hvad du reelt ender med at betale, er derfor mindre end hvad du ser her, men kommer an på dit skatteniveau.
Hvordan vælger du den rigtige lønforsikring?
Når du skal vælge den rigtige lønforsikring til dit behov, kan du ikke blot kigge på prisen. Selvfølgelig bør du forsøge at finde den billigste løsning til dit behov, men husk også at overveje selvrisikoen, kvalifikationsperioden og dækningsgraden.
Selvrisikoen er den periode, du ikke får udbetaling, hvis du skulle blive arbejdsløs. Er din selvrisiko på 30 dage, vil der altså gå 30 dage før, du kan begynde at få udbetalinger fra din lønforsikring. Kvalifikationsperioden er den tid, det tager for dig at optjene rettigheden til at få udbetalt din lønforsikring. Hvis din kvalifikationsperiode er på 9 måneder, skal du altså have været i arbejde i 9 måneder, før din lønforsikring kan træde i kraft. Endeligt er der dækningsgraden, som angiver hvor stor en andel af din løn, du kan få dækket af din lønforsikring.
Første skridt til at få en lønforsikring er dog at melde sig ind i en a-kasse. Er du i tvivl om, hvorvidt du har den bedste og billigste a-kasse? Samlino.dk sammenligner markedet for a-kasser, så du kan få det store overblik.