Vi har taget en snak med tv-vært og tech-ekspert David Guldager omkring mobilåret 2017, der på mange måder gemmer på spændende mobilnyheder fra nogle af markedets helt store selskaber. Vi har i samme omgang rundet 2016’s største skuffelser på mobilfronten, samt taget et blik på fremtidens mobilabonnementer og tv-pakker – og det bliver ikke kedeligt, hvad vi kommer til at opleve de kommende år i følge David Guldager.
Hvad hedder den største mobilnyhed anno 2017?
Vi kan ikke komme udenom, at der er to mobilnyheder, der overskygger alle andre. En af dem blev lanceret for nyligt, hvor Samsung præsenterede deres nye S8-model. Det er en stor nyhed, men det er samtidig også en rigtig god nyhed, idet Samsung formår at sætte helt nye standarder indenfor design og ikke mindst teknologi. Det lykkedes ikke mindst for Samsung at skabe en telefon, der rammer ned i det, som brugerne gerne vil have. De formår også at skabe en stor hype omkring telefonen, som kunderne umiddelbart er med på, og det vil derfor formentlig komme til at være en af de mest solgte telefoner i 2017.
Læs også: Pristjek: Her får du Samsung S8 billigst!
Vi kan selvfølgelig heller ikke komme uden om Apples iPhone 8 til september, der for mange er den helt store begivenhed – særligt hvis du kigger på os danskere. Mine forventninger er ikke, hvad de før har været til et Apple produkt, men vi kan da håbe på det bedste.
“Apple har stadig svært ved at finde tilbage til den innovationslyst, der gjorde brandet verdenskendt, og det har de faktisk haft svært ved, lige siden Steve Jobs døde. Det er stille og roligt blevet mere og mere kedeligt”
Rent innovationsmæssigt, kan der ikke ske særlig meget mere lige nu med mobiltelefoner, men fysisk kan der ske lidt endnu. De kan vokse lidt, skærmen kan blive større, som vi eksempelvis ser på Samsungs telefoner, hvor hjem-knappen er blevet en del af skærmen. Derudover kan der ikke ske specielt meget mere.
Det betyder altså, at hvis man gerne vil præsentere en ny telefon og gerne vil gøre det stort, voldsomt, anderledes og vildt, så har man et problem, og det er selskaberne begyndt at lære lidt af.
Derfor har Apple blandt andet måtte indse, at det ikke kan lade sig gøre, at komme op med en revolutionerende nyhed hvert andet år – men blot hvert tredje år, og vi kan altså se frem til en af de helt store nyheder dette år, tre år efter lanceringen af iPhone 6.
Hvad var 2016s største skuffelse på mobilfronten?
Det er svært ikke at påpege iPhone 7, netop fordi alle havde regnet med, at nu skulle der ske noget stort. Apple havde godt nok meldt ud et godt stykke tid før, at man ikke skulle regne med noget revolutionerende, men alligevel var det så middelmådigt og ikke mindst bagudskuende, at det ikke kunne undgå at skuffe. Der var ingen hovedtelefoner og yderligere var der ikke rigtig noget vildt og voldsomt ved denne iPhone – så ja, kæmpe skuffelse over hele linjen.
Læs også: Det skal du vide om iPhone 7
Men trods dette har den solgt fint, så Apple er vel tilfredse nok. Der er bare sket et større brand- og evolutionsmæssigt tab, og Apple har stadig svært ved at finde tilbage til den innovationslyst, der gjorde brandet verdenskendt, og det har de faktisk haft svært ved, lige siden Steve Jobs døde. Det er stille og roligt blevet mere og mere kedeligt.
Hvad skal vi forvente os af fremtidens mobilabonnement?
Der er ingen tvivl om, at det bliver sværere for teleselskaberne at tjene penge på klassisk mobiltelefoni, så de er nødt til at finde på noget andet. Telmore har blandt andet været nogle af de første til at tilknytte et hav af tjenester ved siden af, men det tjener man jo heller ikke så synderligt mange penge på. Det er altså lidt af en udfordring for teleselskaberne at finde ud af, hvad det er, som de rent faktisk kan tjene penge på.
Læs også: Pristjek: Spar kassen på ekstra tjenester i dit mobilabonnement
Indholdsmæssigt bliver det derfor svært at sige, hvad fremtiden præcis byder på, men det er klart, at spændende indholdstjenester kan virker mere attraktivt end flere minutter, megabit eller beskeder, når kunderne reelt set ikke bruger det, de allerede betaler for.
De billige priser på mobiltelefoni kommer formentlig heller ikke til at ændre sig synderligt meget i fremtiden. Dette bliver ved, fordi der underligt nok bliver ved med at komme de her små teleselskaber ind fra højre og smadrer markedet for de store, hvorefter de bliver solgt til en af de større aktører på telemarkedet.
Sammenlign nu: Find det billigste mobilabonnement til dig
Bliver 2017 et farvel til tv-pakkerne?
Tv-pakker har i længere tid været på vej ud, fordi udbuddet af alternativer vokser så kraftigt i øjeblikket, hvor tv-kanalerne begynder at satse stort på at få brugeren over på deres egne tjenester. Dette gælder både TV2, DR, Viasat og Discovery – udover selvfølgelig Netflix og HBO, og de vil formentlig ikke stoppe deres jagt på kunder.
Det er klart, at det sætter pres på udbyderne af tv-pakker, da det efterhånden ikke kan betale sig økonomisk set for forbrugerne at vælge en tv-pakke. Og ja, så er den eneste udvej vel at give det hele fuldstændigt a-la carte til brugerne. Frit valg blandt alle tv-kanaler og mulighed for at se indholdet digitalt, såvel som på tv’et. Hvad vil I have? I vælger selv.
Hvis du spørger enhver under 18, så ser de for det første ikke rigtigt flow-tv og for det andet, så har de i den grad heller ikke købt en tv-pakke. De har Netflix, og så takker de nej tak til alt andet. Det er jo ikke fordi, at de ikke ser tv, de ser det bare på en anderledes måde, så ser de det bare på mobiltelefonen og så videre. Der er stadig behov for det, men tv-pakken, hvis ikke allerede den er død nu, jamen så vil den blive det og være helt væk i slutningen af 2017.
Læs også: Streaming eller tv-pakker? Her får du mest sport for pengene
Tv-pakker eller ej – det bliver spændende at følge med i udviklingen på både tv- og mobilmarkedet, der i disse år ændrer sig med hastige skridt. Vi følger branchen tæt og vil sørge for at være nogle af de første til at informere dig om de nye tendenser. For denne gang skal lyde et stort tak til David Guldager, som tog sig tid til at gøre os klogere på nogle af de digitale trends i 2017.