Forældrekøb – skal, skal ikke?

|Posted by | A-kasse, Aktuelt, Alle opslag
Tags: , , , , ,

Er et forældrekøb smart?Tanken om forældrekøb strejfer manges tanker, men det er ikke altid den bedste løsning og der er mange ting du skal overveje inden. Er du i tvivl om hvorvidt det er den bedste løsning for dig eller ej eller er du bare nysgerrig omkring emnet, så læs med her.

Er forældrekøb en god investering?

Du bør som udgangspunkt ikke foretage et forældrekøb for at tjene penge. Et forældrekøb bør du kun tage, hvis du vil hjælpe dit barn med at flyve fra reden. Der findes bedre steder at investere sine penge. Når det er sagt, kan det godt være mere attraktivt at investere sine penge i fast ejendom end at have dem stående på en konto, hvor renten er alligevel er så lav at du ikke får noget som helst ud af pengene.

Vær opmærksom på tidshorisonten. En investering i fast ejendom bør være en langsigtet investering, men det er langt fra sikkert at dit barn vil blive boende meget mere end 2 til 5 år. Det er trods alt meget i et ungt liv. På få år kan der ske meget på boligmarkedet, og er økonomien for nedadgående, kan du ende med at tabe mange penge.

Mere økonomisk sårbar

Når du investerer dine penge i en bolig til dit barn, får du flere aktiver og passiver. Det gør din økonomi mere sårbar overfor konjunktursvingninger. Hvis du har et variabelt lån, vil din økonomi kun være endnu mere følsom. Stiger den økonomiske vækst i samfundet, vil renten på lånet også stige og lånet vil altså blive dyrere for dig. På den anden side, vil priserne på boligmarkedet også stige og du vil derfor kunne sælge boligen for mere end du købte den for. På lang sigt vil dette scenarie derfor ende med at være positivt for din økonomi. Er der økonomisk tilbagegang vil renten på dit lån falde, men lige nu er renten allerede så lav, at et fald måske ikke vil have den helt store betydning i forhold til den værdi som boligen vil tabe. Derfor er en robust økonomi alfa og omega hvis man vil foretage et forældrekøb.

Læs også: Hvor meget gæld er for meget gæld?

Hvad med skat?

Køber du en bolig og lejer den ud til dit barn, kan du benytte dig af virksomhedsskatteordningen. Denne ordning gør, at du kan få en lang række skattefradrag. Blandt andet skal du ikke betale ejendomsskatter, kontingent til grundejerforening samt vand-, kloak- og renovationsafgifter.

Da dit barn er lejer, og boligsikring er skattefrit i Danmark, vil han eller hun ikke være underlagt nogen form for skattemæssige forhold. Det er vigtigt at du sætter lejen på et rimeligt niveau, ellers kan du risikere at skulle betale skat på differencen mellem huslejen og det den burde være.
Der findes flere forskellige skatteordninger som man kan benytte ved forældrekøb. Virksomhedsordningen er den mest almindelige, men det er vigtigt at du sætter dig grundigt ind i dem alle, så du ved præcis hvilken der bedst kan betale sig for dig.

Læs også: Forældrekøb af lejlighed

Findes der bedre alternativer?

Der findes flere måder hvorpå du kan hjælpe dit barn med at få en god økonomisk start på voksenlivet, og at købe en lejlighed er ikke nødvendigvis den bedste. Hvis du ønsker at hjælpe dit barn med at finansiere bolig, er det mindre risikabelt for dig blot at give et tilskud til lejen. Årligt kan du give dit barn op til 60.700 kroner afdragsfrit i gave, hvilket vil sige 5.058 kroner om måneden. Ønsker du at bidrage udover dette beløb, skal du betale 15% i gaveafgift. Vælger du denne løsning, slipper du for risikoen for at tabe penge hvis boligpriserne falder. Til gengæld er der heller ikke mulighed for at du kan tjene penge, hvis priserne stiger.

Læs også: De vigtigste låneforhold og begrebet

Så hvornår er forældrekøb en god ide?

Forældrekøb kan sagtens være en god ide, så længe forudsætningerne er i orden. Grundlæggende bør følgende være på plads, før man foretager et forældrekøb.

  1. En tro på at priserne på boligmarkedet vil stige
  2. Man bør have en egenbetaling på mindst 20%. Så kan du nemlig nøjes med et realkreditlån. Med et realkreditlån kan du finansiere op til 80% af boligen. Resten kan finansieres med banklån, men der er ingen tvivl om at jo højere en procentdel du selv kan finansiere, jo bedre.
  3. Det skal være en langsigtet investering.
  4. Du skal være klar på at sætte dig grundigt ind i reglerne på området.
  5. Du skal have overvejet om det er den bedste mulighed for at hjælpe dit barn.

Læs også: Sådan vælger du a-kasse

En anden måde hvorpå du kan hjælpe dit barn med at få en god start på voksenlivet, er ved at sørge for at han eller hun er dækket godt ind i tilfælde af arbejdsløshed. På Samlino.dk kan I sammenligne a-kasser samt fagforening og finde ud af hvilken løsning, der vil være aller bedst til dit barn.

Comment

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *