Dette er et gæsteindlæg fra Pengepugeren, som blogger på www.pengepugeren.dk. Pengepugerens passion er penge, privatøkonomi og vejen til økonomisk uafhængighed.
Der er rigtig mange måder at skære i sit forbrug på. Mange tiltag kræver dog, at man skal ofre noget for pengene. Hvis man eksempelvis skærer i restaurantbesøgene eller kvitter de korte køreture til Netto, så har man opgivet lidt komfort til fordel for ekstra penge på kistebunden. Og selvom privatøkonomien har godt af, at vi også dropper lidt af overforbruget, så er der en særlig fornøjelse ved at plukke de lavthængende frugter. Dem, som ikke går ud over komforten, men alligevel gavner bundlinjen.
At spare på el, vand og varme er ikke bare lavthængende frugter. Det er lækre fuldmodne blommer, som er faldet af træet og kun venter på at blive samlet op og nydt. Mulighederne for at spare på disse udgiftsposter er næsten uudtømmelige, og her er nogle få udvalgte forslag, som de fleste vil have gavn af. Alle de foreslåede tiltag forudsætter mindre investeringer, men investeringer som ofte giver hurtig gevinst i form af lavere forbrugsudgifter.
Læs også: 8 pengeråd du bør give dine børn!
Elektricitet
Et klassisk råd til at spare på strømmen er at slukke for alle elektriske apparater i stedet for at lade dem stå på standby. Det er et fint råd, som er værd at følge, men besparelsen kræver at man aktivt slukker på kontakterne, og det giver sjældent til mere end nogle få hundrede kroner ekstra i kassen om året.
Belysning er derimod et område, hvor der er betydeligt flere penge at spare. En stor del af vores elektricitetsforbrug bliver brugt på at oplyse boligen, og derfor er det oplagt at udskifte al husstandens belysning med den mest energieffektive lyskilde, nemlig LED. I mange tilfælde kan det ikke en gang betale sig at vente til de gamle pærer går ud.
Her er en tabel, som viser, hvor meget det ca. koster at have én 450 lumen pære tændt i 6 timer om dagen over et år, hvis elprisen er 2,40 kr./kWh.
Watt* | kWh pr år | Årlig udgift | Forventet levetid | |
Glødepære | 40 | 87,7 | kr. 210,38 | Ca. 5.000 timer |
Halogenpære | 29 | 63,6 | kr. 152,53 | Ca. 1.000 timer |
Sparepære | 11 | 24,1 | kr. 57,86 | 10 – 15.000 timer |
LED | 9 | 19,7 | kr. 47,34 | 25 – 30.000 timer |
Hvis man kun har én pære i hjemmet, betyder det måske ikke så meget hvad man bruger. Men de fleste af os har vel mindst 20 forskellige lyskilder. I familien Pengepugers relativt beskedne hus har vi i alt 29 lyskilder (hvis jeg har talt rigtigt), og så begynder de små forskelle at kunne mærkes. Faktisk sparer vi ca. 1.500 kr. om året ved at have udskiftet næsten alt lys til LED.
Måske kigger du på tabellen og tænker, at det åbenlyst kan betale sig at udskifte gløde- og halogenlys, men at det ikke betyder så meget, om man køber sparepærer eller LED. Men en betydelig forskel på de to typer er levetid. En typisk LED forventes at holde i ca. 25 – 30.000 timer, hvorimod en sparepære forventes at holde ca. en tredjedel af den tid. Da LED i dag koster næsten det samme som sparepærer, er den samlede besparelse betydeligt større end værdien af det lavere energiforbrug alene.
Se også: Giv din privatøkonomi de bedste rammer!
Vand
Vand er for så vidt ikke så dyrt, men det er vandafledningsafgiften. Prisen svinger en hel del fra kommune til kommune, og derfor er det svært at lave generelle beregninger på besparelsen. Uanset prisen i din kommune er der dog en del gode danske kroner at spare ved at skære i vandforbruget. Her er fire måder at opnå en lavere vand- og afgiftsregning.
Nyt toilet: At udskifte et toilet er ikke så svært, som man måske kunne frygte. Toiletter er relativt simple konstruktioner, og hvis du har en smule teknisk snilde, behøver du ikke at betale en VVS’er i dyre domme for at udskifte det gamle lokum med en mere vandbesparende udgave.
Ifølge amerikanske tal skyller hver person gennemsnitligt ud i toilettet 5 gange dagligt, hvoraf 1,5 skyl er afføring. Et typisk par skyller med andre ord hver dag 3 store og 7 små skyl. Hvis man har et ældre 9 liters toilet, betyder det et forbrug på 90 liter hver eneste dag, eller svimlende 32,85 m3 om året. I vores kommune er det en årlig pris på 2.185 hårdt tjente kroner om året. For at gå på toilettet!
Tjek også: Så meget kan du spare på din bilforsikring
Med et nyt 2/4 liters toilet falder den årlige vandudgift til 631 kr. Der er med andre ord en årlig besparelse på 1.554 kr. om året. Selv et nyt og fancy toilet tjener således sig selv hjem på bare et år, og hvert eneste af de efterfølgende år er det muligt at lægge 1.554 kr. ekstra til side uden at skulle omlægge vaner eller gå på kompromis med komforten.
Vandsparer: Alle vandhaner bør have en vandsparer påmonteret, og helst de bedste af slagsen. En vandsparer blander vandet med luft, så der kommer mindre vand ud af hanen, uden at det påvirker vandtrykket. Afhængigt af hane og brugsmønster kan en vandsparer skære 25 – 75% af hanevandet. Og når man bruger varmt vand, er besparelsen naturligvis endnu større. En vandsparer koster typisk 30 – 100 kr. og er meget let at montere.
Princippet med at blande luft i vandet benyttes også i brusehoveder. Vandsparende brusehoveder findes i alverdens former, farver og priser. Men fælles for dem alle er, at du ubemærket sparer betydelige mængder af varmt vand, hver gang du går i bad.
En anden måde at spare på badevandet er at montere en såkaldt Waterguide (Se en lille film om Waterguide her). Waterguide er en elektronisk dims med en lille skærm, som man slutter til brusearmaturet. Den måler hvor varmt vandet er, hvor meget vand man bruger i minuttet og hvor længe man har været i bad. Herefter sammenligner den dit forbrug med de andre medlemmer af husstanden. Det gør brusebadet til en lille konkurrence om at være mest effektiv.
Varme
Isolering er en meget effektiv måde at spare på varmen og derfor noget, der bør være med i overvejelserne. Men isolering er også en større opgave, og mange boliger er efterhånden blevet så velisolerede, som de kan blive. For mange lejere er efterisolering desuden heller ikke en reel mulighed.
En langt nemmere måde at spare på varmen er at regulere boligens opvarmning, og her er elektroniske termostater blevet det nye inden for varmeregulering. Det er i bund og grund det samme som en almindelig radiatortermostat, men kan indstilles til at skrue ned for varmen på bestemte tidspunkter af døgnet, og når man eksempelvis er på ferie. Danfoss’ Living Eco termostater er et glimrende eksempel på effektiv elektronisk varmestyring. Der findes andre udmærkede elektroniske termostater, men personligt kan jeg godt lide Danfoss’ simple og diskrete design, og hvis man kigger sig for, kan de fra tid til anden findes til tilbudspris i byggemarkederne og i Harald Nyborg.
Ikke alle forbrugsbesparende investeringer kan nødvendigvis betale sig for dig. Nogle tiltag er en åbenlys god idé, andre kræver at der regnes lidt på det. Men for langt de fleste mennesker er der betydelige beløb at hente ved at benytte sig af de mange lette og relativt billige muligheder, som kan bidrage til at sænke forbrugsudgifterne. Og når du så har sænket el-, vand- og varmeregningerne, så overvej at lægge pengene til side, i stedet for bare at lade dem indgå i husholdningen.
Et sidste nyttigt sparetip er at spare på de faste udgifter. Dette kan gøres nemt og hurtigt via vores sammenligningsportal, hvor vi sammenligner produkter såsom bilforsikring, mobilabonnement, bredbånd og mange andre produkter. I vores sammenligninger indgår selskaber såsom Nem Forsikring, Gjensidige og Boxer. På den måde kan du finde det billigste produkt, så du kan spare nogle penge hver måned.
God sparejagt!