Guide: Sådan får du flest penge for din brugte bil

|Posted by | Aktuelt, Alle opslag, Bilforsikring, Tips og tricks
Tags: , , , ,
Sådan får du flest penge for din brugte bil

Sælg din brugte bil og få en god pris for den!

Skal du skille dig af med din nuværende bil, og er den mere værd end skrotpræmien? Så læs disse gode råd til hvordan du sælger din bil til den højest mulige pris!

Lav en ærlig evaluering

Når du skal evaluere din bil, er det vigtigt, at du sætter dig selv i den mulige købers sko. Han vil helt sikkert bemærke den lille rustplet på den venstre bildør eller de nedslidte dæk. Køberen vil naturligvis tillægge bilen mindre værdi, hvis den har den slags skader – så du kan lige så godt være ærlig over for dig selv og sælger omkring bilens tilstand fra start af.

Se også: Guide til privatleasing af ny bil

Fastsæt en rimelig pris

Lav en research på internettet og find frem til hvor mange andre biler af den samme model som din, der er til salg på nettet, hvilken stand de er i, og til hvilken pris de sælges. Ud fra din research bør du justere din egen salgspris i forhold til din bils tilstand, kilometertal, ekstraudstyr og lignende. Hvis du for nyligt har fået lavet noget på bilen, som tilføjer den værdi, kan du godt tillade dig at skrue prisen lidt op – men sørg for at have regningerne klar som dokumentation.

Sæt i øvrigt altid prisen nogle tusinde kroner højere end den pris du rent faktisk forventer for bilen, da der på den måde er lidt at forhandle med.

Læs også: 4 typiske bilproblemer og råd til at forebygge dem

Udvælg dine salgskanaler

Du kan starte med at sætte et ”Til salg”-skilt i bilens forrude – effekten af dette er selvfølgelig størst, hvis bilen er parkeret et sted, hvor der kommer mange mennesker forbi. Du kan også prøve at sætte den til salg på Facebook – det er gratis, så du taber ikke noget ved det.

En tredje mulighed er at sætte bilen til salg på Dba.dk. Som udgangspunkt er det gratis, men ønsker du, at annoncen skal have en særlig placering eller lignende, så koster det penge. Derfor kan det være en idé at starte med at indrykke en gratis annonce for bilen, og hvis det ikke skaber et salg i løbet af en måneds tid, så kan du forsøge at gøre annoncen mere synlig ved hjælp af de betalte funktioner på Dba.dk.

Vær så detaljeret som muligt

Sørg for at forberede dig på alle de spørgsmål, en potentiel køber kan finde på at stille i forhold til bilen. Ved at kunne besvare alle købers spørgsmål til bilen viser du, at du er velforberedt på handlen, og ved at være velforberedt kan du øge dine chancer for at slå en god handel af.

Tjek også: Spar kassen som elitebilist

Aftal betalingsbetingelser

Når du har fundet en køber til bilen, og I har forhandlet jer til en pris, I begge kan acceptere, er det tid til at aftale betalingsbetingelser. Skal bilen betales i kontanter eller via en bankoverførsel, skal den betales ved overtagelse eller ved starten af næste måned? Måske kan du endda lægge et par hundrede kroner ekstra oveni bilens salgspris ved at sælge vinterdæk med eller andet udstyr til bilen.

Hvis du følger denne guide, har du gode chancer for at få solgt din bil hurtigt og til en fin pris. Når du har fået solgt din bil, skal du måske ud at købe en ny. Det betyder, at du skal have ny bilforsikring, og den er der ingen grund til at betale for meget for! På Samlino.dk kan du sammenligne tilbud fra forskellige forsikringsselskaber, såsom FDM Forsikring og Alm. Brand Forsikring, og finde den billigste forsikring til dit behov.

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *