Skal du til at renovere dit køkken, er der en del ting at huske. Du skal både have planlagt, hvordan forløbet af renoveringen skal foregå. Du bør vurdere, hvad du ønsker af funktionalitet og design og derfor tale med en køkkenrådgiver. Du bør lægge et budget og få et overblik over dine muligheder for finansiering af dit nye køkken, indhente tilbud fra forskellige køkkenfirmaer, undersøge om du skal have en bedre forsikring og når alt endelig er blevet bygget, skal køkkenet checkes igennem for fejl og mangler.
Den del vi vil fokusere på er, hvordan du kan finansiere en køkkenrenovering, og hvilke muligheder der bedst kan svare sig. Der er en del måder, du kan finansiere renovering til hjemmet, og du bør grundigt overveje dem, så du ender med den bedste løsning. Der er ikke en type finansiering der passer bedst for alle, og vi vil nedenfor nævne de fleste muligheder.
Finansier renovering med en opsparing
Den billigste metode at købe et nyt køkken på, er ved at bruge sin opsparing. Så er der nemlig ingen renter, i forhold til hvis du tager et lån. Men ikke alle har råd til dette, eller vil ikke risikere ikke at have penge, hvis der skulle opstå uforudsete omkostninger.
Hvis du i stedet ikke har lyst lyst til at bruge din opsparing, kan det være smart at indsætte din opsparing på en højrentekonto, så dine penge ikke mister værdi. Hvis ikke du får renter på din opsparing, mister dine penge værdi, på grund af inflation. Det kan du undgå, ved at finde en højrentekonto, som hjælper dine penge til at vokse.
Finansier renovering med et kreditkort
Skal du kun lave en mindre renovering, kan det være fordelagtigt at bruge et kreditkort. Med et kreditkort, kan du betale det fulde beløb på en gang, og derefter betale af på din kredit til din udbyder. Der er mange forskellige kreditkort, og en del af dem med gode fordele. Men du bør være opmærksom på, hvem debitorrenten er, så du får det bedste kreditkort.
Finansier renovering via afbetaling
Nogle køkken leverandører vælger at tilbyde rentefrie og gebyrfrie afbetalingsmuligheder. Dette betyder, at du får lov til at betale et mindre beløb over en aftalt periode. Når du får fremstillet sådan en mulighed, skal du være opmærksom på, at ÅOPen er 0%. Hvis du er i tvivl om de forskellige begreber, der er inkluderet i en lånekontrakt, anbefaler vi at du læser vores Guide: Det skal du vide om forbrugslån. Men hvordan kan det være at leverandøreren kan give en tilbagebetalingsmulighed uden renter? Oftest fordi de skruer op på priserne. Prøv derfor at spørge, om du kan få rabat, hvis du betaler kontant.
Finansier renovering med et lån i din boligs friværdi
Et valg du kan overveje, men ikke alle har mulighed for, er at bruge den friværdi du har i din ejendom. Ejer du boligen, som du skal have renoveret køkken i, kan du undersøge om du kan tage et realkreditlån. Du har nemlig mulighed for at låne op til 80% af boligens værdi som realkreditlån, der har en lavere rente end et almindeligt banklån. Har du for eksempel en bolig med en værdi på 2,5 millioner kroner, og har den en gæld på 1,5 millioner kroner, så har du mulighed for at låne op til en halv million ekstra som realkreditlån. Har du friværdi i din bolig, kan du også bruge denne som sikkerhed for et almindeligt boliglån.
Finansier renovering med et forbrugslån
En gennemskuelig løsning, når du skal finansiere renoveringen af dit køkken, er at tage et forbrugslån. Det er nemlig blevet nemmere at sammenligne hvilke lånemuligheder, der er, inden for forbrugslånsmarkedet. Nogle udbydere giver mulighed for at låne flere hundrede tusinde kroner. Det er både private selskaber som Bank Norwegian eller store banker som Jyske Bank. Tager du et forbrugslån, kan du betale af, i en periode du selv vælger, og endelig få det køkken, du går og drømmer om. Det er en del ting du skal være opmærksom på, når du sammenligner forbrugslån, så du er sikker på at vælge det rigtige lån til din køkkenrenoveringen.