Guide: Sådan undgår du indbrudstyve i sommerferien

|Posted by | Aktuelt, Alle opslag, Forsikring, Tips og tricks
Tags: , , , ,

indbrud, ferie, indbrudstyv

De mange tomme huse, der står tomme i sommerferien, er det rene slaraffenland for indbrudstyve! Heldigvis kan du med lidt sund fornuft og et par gode investeringer minimere risikoen for, at det er netop din bolig, som tyvene bryder ind i. Læs med her og få hjælp til at sikre dit hjem inden ferien.

Læs også: Stjålet iPhone – det kan du selv gøre

Kig på dit hus udefra

Sæt dig i indbrudstyvens sted og tag et grundigt kig på dit hus ude fra vejen. Kan tyven stå ugeneret bag en stor hæk eller lignende, mens denne bryder ind? Så kan det være en idé at klippe hækken ned, så naboen kan se ind over den og opdage en eventuel indbrudstyv.

Tilmeld dig nabohjælp

Nabohjælp har vist sig at forebygge op til hvert fjerde indbrud, så der er rigtig god grund til at tilmelde sig det. Du kan tilmelde dig gratis på Nabohjælp.dk, som er et digitalt system, der kan hjælpe med at organisere nabohjælpen.

Via mail og sms får de tilmeldte et overblik over, hvem der er på ferie hvornår, og I kan desuden bruge systemet til at advare hinanden, hvis I overværer indbrud eller andet mistænkeligt. Du kan selv beslutte, hvem du vil være i netværk med og hvem, der får adgang til dine ferieinformationer og personlige oplysninger.

Se også: Kan den billigste indboforsikring være god nok

Gennemgå låse, døre og vinduer

Næste skridt er at sikre huset mekanisk, hvilket går ud på at gennemgå alle låse, døre og vinduer i boligen. Sørg så vidt muligt for at ingen af låsene i huset har vrider. Hvis tyven er kommet ind i din bolig gennem et vindue, kan du nemlig lige så godt gøre det svært for tyven at komme ud igen.

Vinduerne skal først og fremmest have limet glasset fast, da tyven dermed ikke kan afliste ruden. I stedet vil indbrudstyven blive nødt til at smadre ruden for at komme ind i boligen – med andre ord larme og tiltrække opmærksomhed, hvilket er to ting ingen indbrudstyve bryder sig om. Desuden kan vindueslåse anbefales.

Overvej alarm og tv-overvågning

Når du har sikret låse, døre og vinduer, har du gjort dit for at holde tyven ude af din bolig. Herefter kan du overveje elektronisk sikring i form af alarmer og overvågningskameraer, som har til hensigt at begrænse tyvens udbytte og sikre politiets bevismateriale.

Alarm og overvågningskameraer kan desuden have en præventiv effekt, da tyven har en tendens til at vælge det nemmeste alternativ, hvilket vil sige huset uden alarm. Typisk vil du også få rabat på din indboforsikring, hvis du har en tyverialarm installeret, som er koblet til en alarmcentral.

Få huset til at se beboet ud

Når den basale sikring af boligen er i orden, skal du sørge for, at huset ser beboet ud ved at have en bil holdende i carporten, skrald i skraldespanden og en nabo eller lignende, der tager posten med ind. Undgå i øvrigt at lave statusopdateringer på Facebook som fortæller eventuelle indbrudstyve, at din bolig står tom.

Alle de større forsikringsselskaber, såsom Gjensidige, Codan og Alka tilbyder alle indboforsikringer. På Samlino.dk kan du sammenligne hele markedet for bilforsikringer.

Læs også: Sådan kan feriebillede koste dig forsikringen

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *