Hvad er en a-kasse, og hvad bruger man den til?

Det er med a-kasser, som det er med forsikringer. Det er en rigtig god idé, at være dækket godt ind, men ingen håber, at det bliver nødvendigt at gøre brug af dem. Men hvis gulvtæppet bliver revet væk under én, og man står uden job, så kan de dagpenge, som a-kassen udbetaler til sine jobsøgende medlemmer sikre mad på bordet. Man bliver ikke velhaver af dagpenge, men det giver et økonomisk sikkerhedsnet, så man ikke behøver gå fra hus og hjem. Reglerne for a-kasser og dagpenge er mange og lange. Læs med her, så kigger vi på a-kassen fra alle sider og kanter.

Hvad er en a-kasse?

En a-kasse eller arbejdsløshedskasse er en statsstøttet organisation, som giver sine medlemmer en sikkerhed, hvis de bliver arbejdsløse, mod at de betaler et fast månedligt kontingent. Som medlem af en a-kasse får man økonomisk støtte, hvis man mister sit job. A-kassen udbetaler nemlig et dagligt beløb i kompensation i form af dagpenge, hvis man bliver arbejdsløs.

Dagpengene finansieres af det beløb, som medlemmerne indbetaler i kontingent, samt det beløb som lønmodtagere indbetaler i arbejdsmarkedsbidrag.

A-kasser en god måde at sikre sig på økonomisk

Denne guide giver dig gode råd og overblik over de overvejelser, som du bør gøre dig, inden du vælger en a-kasse. Hvis du allerede ved, hvad du leder efter, kan du tage et kig på vores sammenligningsværktøj til a-kasser.

Læs også: Guide: Det skal du vide om kreditkort

Hvis du på et tidspunkt står uden arbejde, er det vigtigt, at du kan få den rette vejledning. Derfor skal du finde en a-kasse, der passer til din profil, og som vil kunne sætte sig ind i den situation, du er i. Nogle af a-kasserne er fagligt afgrænsede, mens andre henvender sig til alle faggrupper. Hvis du hører under et bestemt fagområde, kan det måske være en fordel at være i en a-kasse, som har specialiseret sig inden for netop dit fagområde.

Forskellen på a-kasse og fagforening

Med en fagforening i ryggen, kan du få juridisk hjælp, hvis du af den ene eller anden årsag får problemer med din arbejdsplads. Det kan både være i forhold til din løn, fyring, eller hvis du har brug for at få tjekket din ansættelseskontrakt igennem. Fagforeningernes primære opgave er dog at forhandle medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår.

En a-kasse sørger på den anden side for udbetalingen af dagpenge og er dermed en økonomisk forsikring mod arbejdsløshed. Fagforening og a-kasse er dermed to vidt forskellige ting, som man sagtens kan have uafhængigt af hinanden. Du har derfor flere muligheder; du kan både vælge kun at være medlem af en a-kasse eller en fagforening, men du kan også vælge at være medlem af både a-kasse og fagforening – du behøver dog ikke nødvendigvis at samle medlemskabet af a-kasse og fagforening ét sted.

Dagpengeret

Man er ikke berettiget til dagpenge, medmindre man er medlem af en a-kasse og har været det i mindst et år. Derfor kan det godt betale sig at tænke lidt fremad, så man ikke står uden indkomst, hvis man pludselig bliver arbejdsløs.

Hvis man selv vælger at sige sit job op, er man “selvforskyldt ledig” og kommer ind i en karensperiode. Når man er i karensperioden, kan man kun modtage kontanthjælp, men kan efterfølgende få dagpenge. Karensperioden er som udgangspunkt på 111 timer, svarende til tre ugers arbejde á 37 timer. Der er dog også flere tilfælde, hvor du kan udgå en karensperiode ved opsigelse. Det kan eksempelvis være, hvis du siger op af helbredmæssige årsager.

Dagpengesatser

Den højeste dagpengesats er på 836 kroner om dagen (2016) – det svarer til 4.180 om ugen (2016). Er man deltidsforsikret, er den højeste sats på 557 kroner om dagen (2016), hvilket svarer til 2.785 kroner om ugen (2016). Man kan dog højst få 90 procent af den løn, man tjente, før man blev arbejdsløs. Dagpenge beregnes på grundlag af de sidste tre måneders indberetninger fra den seneste arbejdsgiver til Indkomstregistret.

Regler for at få dagpenge

Der er flere betingelser, som skal opfyldes for at kunne få dagpenge. Her er nogle af de vigtigste betingelser:

• Have været medlem af en a-kasse i mindst ét år og have været beskæftiget som lønmodtager i mindst 1.924 timer inden for de sidste tre år, hvis man er fuldtidsforsikret.
• Have været beskæftiget som lønmodtager i mindst 1.258 timer inden for de sidste tre år, hvis man er deltidsforsikret.
• Have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 52 uger indenfor de sidste tre år og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a. at man skal søge og have en ledighedserklæring, som garanterer at man kan overtage arbejde med dags varsel.
• Være registreret som arbejdssøgende i sit lokale jobcenter fra den første dag man er meldt ledig
• Tjekke jobforslag på Jobnet mindst hver 7. dag.

Nye dagpengeregler 2017

Der er nye dagpengeregler på vej, der indtræder den 2. januar 2017. Hovedfokus for den nye dagpengereform er at gøre det muligt at genoptjene retten til flere dagpenge.

De nye regler gør det muligt at opspare arbejdstimer og på den måde forlænge sin dagpengeperiode med et år (svarende til 1.924 dagpengetimer). For hver time du arbejder fra nu, optjener du ret til 2 timers forlængelse af dine dagpenge. Det vil sige, at småjobs og jobs i kortere perioder vil være til gavn for din genoptjening.

Fra 2. januar vil du så selv kunne vælge, om du ønsker at bruge dine opsparede timer på at forlænge din dagpengeperiode eller til at genoptjene en ny 2-årig dagpengeperiode. Det gælder dog kun, hvis du på nuværende tidspunkt har ret til dagpenge.

Frem til 1. juli 2017 skal du mindst have 9,3 arbejdstimer i alt for at kunne forlænge. Fra 1. juli bortfalder dette krav. Derudover vil der efter den 1. juli være en karensdag for hver 4 måneder, du er ledig. Du kan undgå den nedsættelse af dine dagpenge, hvis du arbejder 148 timer indenfor 4 måneders perioden.

Det bliver altså muligt i højere grad selv at bestemme, hvornår dine dagpenge skal udløbe ved at arbejde, når du kan, og på denne måde genoptjene retten.

Dagpenge til nyuddannede

Som studerende er det ens eget ansvar at melde sig ind i en a-kasse. Det kan være en god ide at blive medlem af en a-kasse tidligt i studieforløbet, hvis man ender med at stå uden arbejde som færdiguddannet. Hvis man kravler direkte fra læsesalen og ind i ledighed, giver a-kassen dig en økonomisk sikkerhed. Som nyuddannet har man ret til dagpenge en måned efter, man har afsluttet sin uddannelse. Også selvom man ikke har været studiemedlem.

Læs også: Guide: Det skal du vide om mobilabonnementer

Så hvis du er tæt på at afslutte sit studieforløb, men har endnu ikke har fået meldt dig ind i en a-kasse, kan det godt nås alligevel. 14-dagsfristen gør det nemlig muligt for dig at få dagpenge, hvis du melder dig ind i en a-kasse i løbet af i de første fjorten dage efter endt uddannelse. Har du derimod været studiemedlem i et år, har du allerede optjent dagpengeretten, men du skal alligevel være opmærksom på at melde dig ind som nyuddannet inden 14-dagsfristen udløber.

Studiejob og dagpenge

Man kan sagtens beholde sit studiejob mens man modtager dagpenge, men hvis man ikke kan eller vil fortsætte på sit studiejob, skal man nå at opsige jobbet – og også være fratrådt stillingen – inden man afslutter sin uddannelse. Hvis man har tjent penge efter endt uddannelse – om det så bare er en enkelt krone – kan man nemlig ikke gå uden om karensperioden, som 14-dages-reglen ellers giver mulighed for.  Hvis man vælger at beholde sit studiejob, skal man ansøge sin a-kasse om at komme på supplerende dagpenge.

Hvis du sidder i en studentermedhjælperstilling på 10-15 timer ugentligt, kan det være svært, at få dit månedsbudget til at hænge sammen. Så hvis du ikke har et fuldtidsjob på bedding, kan du få supplerende dagpenge mens du fortsat har dit studiejob. I den periode man modtager supplerende dagpenge, skal man opfylde de krav, der er til dagpengemodtagere, hvilket blandt andet betyder, at der skal søges de krævede antal fuldtidsstillinger på ugebasis. Derudover skal man have et fritstillingserklæring fra sin arbejdsplads, så man kan fratræde studiemedarbejderstillingen med dags varsel, såfremt man får et fuldtidsjob.

Hvad skal man med en a-kasse, ud over at få dagpenge?

Alle a-kasser samarbejder med jobcenteret og tilbyder både rådgivning og kurser, som hjælp til at komme ud af ledigheden. Derfor vil du som oftest kunne bruge din a-kasse som rådgiver i forhold til at opbygge en jobplan, som kan hjælpe dig med at komme i arbejde igen. Derudover har du også mulighed for at komme til personlige samtaler hos din a-kasse, hvor de vil spørge ind til din jobsøgningsproces. A-kasserne tilbyder også kurser og seminarer, som du vil kunne bruge i din karriereplanlægning og til at udvikle din faglige profil.

Læs også: Spar op til 1692 kr. årligt på din a-kasse

Sammenlign a-kasserne

At vælge den rigtige a-kasse føles muligvis ikke som specielt vigtig nu, men hvis du kommer i den situation at du bliver ledig, vil du være glad for at du tog dig tid til at undersøge dine muligheder på markedet. Derfor er det en god ide at overveje hvilken a-kasse og eventuelt fagforening, der giver dig mest værdi for pengene. Vil du have samlet a-kasse og fagforening hos én udbyder, eller vil du hellere skille a-kasse og fagforening ad? Uanset hvor meget du betaler i kontingent til din a-kasse, ændrer dagpengesatsen sig ikke – så der er ingen grund til at betale mere end nødvendigt for dit medlemskab. Samlino.dk hjælper dig med at finde den a-kasse som bedst matcher dig og dine behov.