24 faktorer der påvirker din kreditvurdering

|Posted by | Alle opslag, Billån, Lån, Tips og tricks
Tags: , , ,

faktorer der påvirker din kreditvurdering

Når du ansøger om et lån, vil banken automatisk kreditvurdere dig og din økonomi. Det gør de for at sikre sig, at du har råd til at betale lånet tilbage, og for ikke at låne dig penge, hvis lånet stiller dig i en dårlig økonomisk situation. Der er mange faktorer, der spiller ind, når banken kreditvurderer dig, og du bør undersøge, om du kan ændre ved nogle af dem for at få en bedre kreditvurdering, og dermed lavere rente.

Vil du have en billigt lån? Sammenlign dine muligheder med Samlino.dk nu

Der er stor forskel på, hvor meget man skal betale i renter, når man tager et lån. Du kan se op til 20 procentpoint i forskel, hvilket kan betyde meget store forskelle i det samlede tilbagebetalingsbeløb. Ved at opnå en god kreditvurdering, er det ikke ualmindeligt, at du vil gå fra 15-20% i årlig rente og ned til 5-10%. Vil du se hvilke forbrugslånsudbydere vi sammenligner, kan du se vores liste over låneudbydere.

Det der har størst indflydelse på din kreditvurdering, er dit rådighedsbeløb. Det øger dit rådighedsbeløb ved, at spare penge på dine faste udgifter, herunder forsikringer, eksisterende gæld og månedlige abonnementer.

Hvad har indflydelse på kreditvurdering?

1) Løn

Jo højere din løn er, jo lavere vil din rente være. Du skal kunne bevise din løn med en gyldig kontrakt.

2) Faste udgifter

Du skal kunne fremvise dine faste udgifter. Her kan det være smart at undersøge, om der er nogle af dem, du kan spare penge på. Inkluder din oversigt over betalingsservice.

3) Rådighedsbeløb

Dit rådighedsbeløb regner du ved at trække dine faste udgifter fra din indkomst. Jo større dit rådighedsbeløb er, jo lavere vil din rente være. Bankerne vil oftest gerne se et budget, der udregner dit rådighedsbeløb. Hvis dit rådighedsbeløb bliver påvirket meget af lånet, kan det have en negativ påvirkning på din kreditvurdering.

4) Alder

Din alder har også indflydelse på, hvor stor renten bliver. Statistisk set, er unge forbrugere værre til at betale deres gæld af. Du kan argumentere for, at hvis du er ung, så har du længere tid at afbetale lånet på.

5) Uddannelsesniveau

Dit uddannelsesniveau har også en indflydelse på din kreditvurdering. Højere uddannede personer, kan få en bedre kreditvurdering end lavtuddannede personer.

6) Fast arbejde

Jo længere tid du har været ansat i samme virksomhed, desto bedre rente kan du få. Det viser nemlig, at du er dedikeret, og har større chance for at beholde dit job.

7) Ejerbolig

Har du en fast bolig, kan du stille friværdien som sikkerhed. Hvis du har betalt lån af på huset, har du også vist, at du har evnen til at betale af på et lån.

8) RKI

Hvis du er registreret i RKI, er det næsten umuligt at søge om et lån. Tal med din bankrådgiver for at undersøge dine muligheder.

9) Sikkerhed

Har du mulighed for at stille noget som sikkerhed for lånet, kan din kreditvurdering blive påvirket positivt. Din sikkerhed skal være værdifuldt, og ikke miste for meget værdi over tid.

10) Betalingserfaring

Hvis du har vist, at du har været i stand til at betale dine lån tilbage, er banken mere villige til at sænke renten, eller hæve hovedstolen.

11) Årsopgørelse fra SKAT

Banken bruger din årsopgørelse fra SKAT, så de kan vurdere din kreditværdighed. Årsopgørelsen hjælper banken med at bevise din indkomster.

12) Årsoversigt fra pengeinstitutter

Din kreditvurdering påvirkes negativt, hvis du betaler af på mange lån.

13) Posteringsoversigt

Din posteringsoversigt viser banken, at du har de indkomster og udgifter, som du siger. Har du flere konti, skal du vise posteringsoversigterne for dem alle.

14) Overtræk

Hvis du har haft meget overtræk, er det et tegn til banken om, at du har svært ved at styre din økonomi.

15) Provenuberegninger

Tjener du noget på dine aktier og obligationer, vil du kunne få en bedre kreditvurdering. Dette skyldes at det bidrager til dit rådighedsbeløb.

16) Lejekontrakter

Har du en eller flere boliger som du udlejer, vil banken godt se kontrakterne. Er kontrakterne gode, kan det påvirke din kreditvurdering positivt.

17) Bodelingsoverenskomster ved skilsmisse

Er du blevet skilt, vil banken godt se bodelingsaftale, for at vurdere om der er nogen risici inkluderet i at låne dig penge.

18) Gældsbrev mellem børn og forældre

Hvis du skylder din familie penge, har det en negativ påvirkning på din kreditvurdering.

19) Dokumentation for formueopgørelse

Du skal dokumentere værdien på det du ejer af værdi. Det inkluderer blandt andet hus, bil, båd, med mere. Desto mere du ejere, desto bedre vil din kreditvurdering være.

20) Evt. årsregnskab (hvis kunden er selvstændig)

Hvis du er selvstændig, skal du fremlægge et årsregnskab, for at vise hvilke indtægtsmuligheder du har.

21) Geografi

Din geografiske placering har også indflydelse på din rente. Bor du i en velhavende kommune, har du chance for at få en lavere rente.

22) Skattemappe

Skattemappen viser alle oplysninger SKAT har på dig som person. Den kan både påvirke dig positivt og negativt.

23) Betalingsservice oversigt

Oversigten hjælper banken med at få et overblik over dine faste udgifter.

24) Budget

Lægger du et budget over din indkomst og udgifter, kan du også inkludere hvor stort et rådighedsbeløb du har, og hjælper banken med at bestemme hvor meget du har råd til at betale af på.

Få et bedre tilbud

Vil du være sikker på, at du får gode nok i rente, bør du gøre nogle ting. Først og fremmest kan du sammenligne alle banklån, for at være sikker på, at du ikke kan få bedre renter andetsteds. Det kunne eksempelvis være fra en stor bank som Danske Bank eller en nyere bank som Basis Bank. Hvis du får en bedre aftale, kan og bør du tale med din bank, og høre om de kan slå tilbuddet.

Find de bedste priser på lån nu Få det store overblik over markedet for lån med Samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *